Den ny EU-forfatning fremmer atomkraft
Euratom-traktaten, der skal fremme atom-energi, er indskrevet som tillæg til Konventets forfatningsudkast. Det betyder, at EU bindes til at fremme atomkraft frem for andre energi former. Danske skatteborgere vil skulle betale for at støtte og fremme en energiform, et bredt flertal i Folketinget har afvist. Regeringen er tavs.
I sidste øjeblik uden forudgående afstemning og uden, at det blev behandlet i nogen arbejdsgruppe, blev Euratom-traktaten tilføjet det udkast til en kommende forfatning for EU, som Konventet har udarbejdet, og som danner grundlag for den igangværende regeringskonference i Rom.
Valéry Giscard d'Estaing var formand for konventet, hvor han behændigt fik Euratomtraktaten indført som protokolat til forfatningen. I 1970'erne var han den hovedansvarlige for det franske atomvåbenprogram. Han bestilte først som minister siden som Frankrigs præsident 48 ud af 58 af de franske reaktorer. Og det var ikke uden personlig interesse, at han gjorde det. Hovedleverandøren var Creuset-Loire, der siden blev til Framatome, en fabrik som er i familien Schneiders - Giscards svigerfamilie- besiddelse. Det kan derfor ikke undre, at Giscard helt åbenlyst har forsøgt at fremme atomkraft.
Det lykkedes således Giscard at få Euratom-traktaten indskrevet som tillæg til forfatningen til trods for, at næsten halvdelen af EU-medlemslande af forskellige grunde har fravalgt atomkraft som energiform, og flere lande (mere eller mindre helhjertet) forbereder en afvikling. Østrig har desuden foreslået den igangværende regeringskonference, at A-kraft helt afvikles i EU.
Euratom-traktaten blev underskrevet i Rom i 1957 og er kun ændret lidt siden. Aftalens primære mål er at fremme brugen og udbredelsen af a-kraft i Europa. Dette sker blandt andet ved, at EU hvert år øremærker betydelige beløb til forskning og udvikling af atomkraft og ved at give fordelagtige lån til bygning og udbygning af atomkraftværker.
Hvis Konventets forslag vedtages, som det ligger nu, vil det betyde, at der skal en EU-traktatsændring til, førend aftalen kan ophæves. 50 året for Euratom 2007 synes ellers at være en oplagt lejlighed til at ophæve denne traktat, således som det skete for få år siden med Traktaten om oprettelse af den Europæiske Kul og Stål Union.
Atomkraft indebærer helt uforsvarlige risici og medfører store problemer med hensyn til deponering af det radioaktive affald. Det er bl.a. derfor, vi ikke har atomkraft i Danmark.
Danske skatteborgere skal ikke gennem EU's budget være med til at betale for at støtte og fremme en energiform, som et bredt flertal i Folketinget har afvist. Det drejer sig om godt 300 mio. Euro årligt, som istedet burde gå til udvikling og fremme af vedvarende, miljøvenlige og bæredygtige energiformer.
Konventets udkast til en forfatning for EU lægger op til at give Euratom-traktaten ny luft, og det er påfaldende, at de danske ja-partier ikke går offensivt ind til de afsluttende forhandlinger om EU-forfatningen med et klart krav om, at Euratom skal ud af forfatningen.
Jeg har derfor via Folketingets Europa-udvalg stillet nedenstående spørgsmål til den danske regering:
'Ministeren bedes redegøre for, hvilke skridt regeringen har taget, og hvilke skridt den vil tage for at sikre, at EURATOM-traktaten ikke skrives ind i den kommende forfatningstraktat, som det er foreslået i EU-konventet.'
Svaret har jeg netop modtaget :
'Regeringen forventer ikke, at regeringskonferencen vil munde ud i en ændring af Konventets udkast til forfatningstraktat på dette punkt '
Med andre ord vi kan forvente, at regeringen vil være tavs som graven under regeringskonferencen.
