Det er forkert, når statsministeren påstår, at Danmark skal ud af EU, hvis vælgerne stemmer nej til forfatningstraktaten.

Den ny EU-forfatningstraktat skal afløse alle tidligere traktater, men for at det kan sættes i værk skal alle lande godkende det. Hvert enkelt land har vetoret, juridisk set.

Det skal forstås på den måde, at tidligere traktater kun kan ophæves ved enighed.

Sådan ser traktaten ud i dag. I Konventsarbejdet har der været forsøg på at indføre

flertalsafgørelser ved traktatsændringer. Det blev afvist.

Når vetoretten således består, er der ikke tale om, at Danmark bliver smidt

ud af EU, hvis vi stemmer nej ved en folkeafstemning om forfatningen.

Der er tværtimod tale om en utrolig stærk position, da vi juridisk set umiddelbart kan

forhindre de øvrige lande i at ophæve de eksisterende traktater.

Dertil kommer, at i tillægget til forfatningstraktaten om den endelige tilblivelse af forfatningen (side 311), er der en politisk tilkendegivelse, der siger, at alle EU´s regeringsledere samles, såfremt 4/5 dele af medlemslandene (20) har godkendt, eller 'ratificeret', forfatningstraktaten i deres parlamenter eller ved folkeafstemning, og de resterende lande har 'vanskeligheder', som det hedder, ved at få den ratificeret.

Det vil betyde, at de lande, der ikke har ratificeret EU-forfatningen, kan møde op til forhandlingerne med en ganske stor magt i baghånden. I og med at de hver især har vetoret mod ophævelsen af de eksisterende traktater.

Der er således ikke nogen forudbestemt beslutning om, hvordan situationen skal løses, men alene at statsministrene skal træde sammen for at drøfte situationen.

Min konklusion er derfor, at det er i strid med de faktiske forhold at hævde, at et nej er det samme som en udmeldelse af EU, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har udtalt.

Et nej er et nej til det forfatningsudkast, der foreligger. En konsekvens heraf må være, at et nej indebærer status quo. vi fortsætter vort EU-medlemskab på baggrund af de eksisterende traktater.