Økologisk Råd har udgivet en pjece ved navn "EU's nye forfatning - får bæredygtigheden en chance?". JuniBevægelsens korte svar er "Nej". EU-forfatningen vil svække miljøkampen. I dette notat kan du læse mere om hvorfor.

Økologisk Råd rejser seks krav til en EU-forfatning: 1. Flertalsafgørelser om at indføre EU-miljøafgifter. 2. EU skal tillade statsstøtte til udvikling miljøvenlig produktion og forbrug. 3. Miljøhensyn indbygges i alle EU's politikker. 4. Euratom-traktaten skal ophæves. 5. Åbenhed i beslutningsprocesserne i EU. 6. Bedre miljøgaranti.

JuniBevægelsen støtter uden problemer de fem første af disse seks krav. (tal skrives med bogstaver op til tallet 10)

Vi advarer derimod stærkt imod det første krav.

Vi skal ikke tillade EU at opkræve skatter eller afgifter i de enkelte lande eller hos de enkelte borgere. Det er og bliver at åbne for skatteharmonisering i EU-regi, uanset om det starter med et godt grønt formål.

Nej tak til skatteharmonisering med flertalsafgørelser

At give EU lov til at opkræve miljøafgifter, efter en flertalsbeslutning, vil blive skruen uden ende. Al erfaring med EU viser at giver man først EU en kompetence på en del af et område, så ender EU med at tiltage sig mere og mere kompetence over hele området.

I denne situation vil EU-afgifter i miljøpolitikken blive murbrækker for yderligere EU-opkrævninger hos borgere og virksomheder. Der vil blive åbnet for et hav af tvivlsspørgsmål om, hvilke skatter og afgifter, som kan defineres ind under miljøpolitik.

Dette skal vi ikke opgive vetoret overfor.

Endvidere advarer JuniBevægelsen mod at tro at det er effektivt at øge størrelsen af EU's pengekasser. Listen over fråds, svindel, nepotisme og elendig forvaltning af borgernes penge er for lang. JuniBevægelsen anbefaler tværtimod at EU skal slankes, og det gælder også EU's pengekasser.

J har et bedre forslag

JuniBevægelsen er tilhænger af regler, som giver samme effekt som Økologisk Råd gerne vil opnå - men uden at åbne for skatteharmonisering.

I stedet for at lade EU opkræve skat og afgifter, kan man skærpe miljøreglerne i EU, så de enkelte lande lever op til højere mål.

Derfor har vi ikke noget imod at EU for eksempel kan:

1. - Pålægge medlemslandene at opkræve nationale mindsteafgifter til at forebygge GEN-FORURENING

EU har påtvunget medlemslandene udsætning af gensplejsede planter, og GMO-frø kan snart handles frit i hele det indre marked. Den nyeste engelske undersøgelse viser at pollen kan spredes på en afstand af 26 km. Som det mindste må EU nu sikre at det bliver forureneren der betaler for kontrol, overvågning og en fond til dækning af erstatning for de eventuelle skader, der kan fremkomme ved regelret brug. EU skal pålægge medlemslandene at tilvejebringe midlerne ved at lægge en afgift på GMO-såsæd og GMO-foder.

2. - Pålægge medlemslandene at opkræve nationale mindsteafgifter på PESTICIDER

EU forbyder os at forbyde giftige pesticider. Vi skal tværtimod til at ophæve vores forbud mod forskellige forurenende pesticider. Pesticider er i den grad et grænseoverskridende miljøproblem, ja endog globalt. Når pesticiderne spredes på marken, siver en del i grundvandet, og en del fordamper for senere at komme ned med regnen. Inde midt i Grib Skov er der målt et højere indhold af pesticider i regnvandet, end vi tillader i vores grundvand. På Polerne er der fundet pesticidrester brugt ved ækvator.

JuniBevægelsen foreslår at EU pålægger medlemslandene at lægge en afgift på brugen af pesticider, hvor provenuet skal gå til at finansiere kontrol og overvågning af vores vandmiljø, samt en vandfond til nye vandboringer til erstatning for forurenede boringer.

3. - Pålægge medlemslandene at opkræve nationale mindsteafgifter på KVÆLSTOF

Ammoniak-fordampningen fra især gylle falder ned med regnen og forsurer skovene, kvæler lyngen på hederne og bidrager til at gøde de indre farvande med iltsvind og fiskedød til følge. En afgift på kvælstoftabet vil animere til at minimere dette og provenuet kan finansiere omlægning til produktionsmetoder med mindre tab.

4. - Pålægge medlemslandene at opkræve nationale mindsteafgifter på CO2-forurening

Det er almindelig kendt at CO2 forureningen er et grænseoverskridende og globalt miljøproblem. JuniBevægelsen foreslår at medlemslandene lægger afgifter på CO2 forureningskilderne, og at provenuet føres målrettet tilbage.

En afgift på benzin og diesel kan bruges til energibesparende foranstaltninger, for eksempel ved omlægning til kollektiv trafik, på skinne og båd, og udvikling af rene drivmidler som el og brint produceret ved sol vind og bølgekraft.

En CO2-afgift på industrien kan recirkuleres til renere teknologi, således som det tidligere har været brugt i Danmark.

Grønne afgifter skal virke målrettede

Som nævnt i eksemplerne ovenfor er det vigtigt at grønne afgifter ikke bare udgør et ekstra skattegrundlag, men virker på præcist den grønne måde, der var meningen med afgiften.

Derfor skal en miljøafgift opkræves så tæt på forureningskilden som muligt, og de penge der kommer ind, målrettes mod løsning af det miljøproblem, som afgiften blev sat ind overfor.

Ja til flertalsafgørelser om EU-krav til nationale afgifter

Den slags EU-krævede nationale afgifter, som JuniBevægelsen har skitseret ovenfor, åbner ikke for EU-harmonisering af skatterne.

Den slags afgifter kan efter JuniBevægelsens opfattelse gennemføres ved flertalsafgørelser i EU, således at meget miljø-modvillige lande eventuelt nedstemmes.

Som JuniBevægelsen i sin vision for Europa har påpeget skal hvert land dog kunne påberåbe sig et særligt veto i vigtige interesser. Dette veto skal være svært at anvende og vi anbefaler at et land, der vil nedlægge veto, skal have besluttet dette gennem en åben vedtagelse i det nationale parlament, samt at statslederen fremfører det på et møde Det Europæiske Råd (EU-topmødet).

Denne undtagelse skal sikre at et massivt flertal i et land ikke tromles ned af en afgørelse ved kvalificeret flertal. Det sikrer på engang medlemslandenes suverænitet og en folkelig forankret miljøkamp, der kan opnå resultater på tværs af grænserne.

Retfærdighed i skattesystemet er national opgave

Hvis EU virkelig skulle blive en sådan grøn aktør, som skitseret oven for, kan man ikke se bort fra at det vil ramme de lavest lønnede borgere i medlemslandene. Sådan virker enhver konkret afgift. Den 'vender den tunge ende nedad' som man siger, fordi en lavtlønsfamilie vil komme til at betale en højere andel af sin indkomst i afgift, end en højtlønsfamilie. I modsætning hertil står traditionelt skatter, for eksempel indkomstskatten, hvor en højtlønnet skal betale mere end en lavtlønnet.

Problemet med den 'tunge ende nedad' er fordelingspolitisk. EU skal ikke blande sig i en så central del af national velfærdspolitik, som fordelingspolitik. Det er i Danmark Folketingets opgave. Men EU-reglerne skal udtrykkeligt tillade et medlemsland at kompensere lavtlønnede for grønne afgifter.

Den sociale slagside kan for eksempel fjernes gennem et bundfradrag, således at det kun er det overflødige overforbrug, der afgiftsbelægges.

--------------------

Del 2: Hvorfor EU-forfatningen svækker miljøkampen

- I Østrig er modstanden mod gensplejsede planter særlig stor, men Østrig må ikke beslutte at holde områder fri fra gensplejsning. Det strider mod EU’s regler for det indre marked.

- I Danmark har sprøjtegiften paraquat været forbudt siden 1994. Giften er nu kommet på EU’s positivliste, og Danmark må ophæve forbuddet.

- I Danmark skal vi ophæve forbud mod en række sulfitter som konsekvens af en madsminke-dom ved EU domstolen.

- I Danmark skal vi ophæve forbud mod to kunstige sødestoffer som konsekvens af et EU direktiv.

- EU-kommissionen er på vej med et forslag om at vi skal tillade tilsætning af mineraler og vitaminer til fødevarer og alkohol, samt tilladelse til sundhedsanprisninger. Det er forbudt i Danmark i dag, og det vil være et brud med mange års sundhedspolitik i Danmark, med fokus på en alsidig kost baseret på sunde og naturlige fødevarer.

Ja tak til strategien om foregangslande

I dag forbyder EU de enkelte medlemslande at gå foran i kampen for et bedre miljø. Har EU først harmoniseret, må medlemslandene ikke gå foran og indføre strengere miljøkrav. Først når der træffes en ny beslutning i EU, kan standarden hæves.

Foregangslande på miljøområdet er ellers helt afgørende for at kunne opretholde en folkelig forankret miljøpolitik og udnytte de forskellige områders særkende til gavn for miljø og folkesundhed.

Eksemplets magt er stærkt, og modstanden er mindre, når sejrene kan opnås fra land til land for efterfølgende at kunne trække de fælles minimumsgrundlag for hele EU op. Denne dynamik er og har været helt afgørende for miljøbeskyttelsen. Der er brug for foregangslande, hvis miljø og sundhed skal højnes i EU.

Ingen miljøgaranti

Den forfatningstekst, EU’s statsledere for tiden diskuterer, indeholder ingen miljøgaranti til sikring af foregangslande. I stedet videreføres den hidtidige formulering på miljøområdet, som ikke indebærer nogen form for ”garanti”. Undervejs i Konventets arbejde med forfatningen forsøgte man at svække miljøets stilling yderligere i forhold til de tidligere traktater. Efter højlydte protester fik miljøet dog bevaret den status, som det havde opnået under forhandlingerne om de tidligere traktater.

Forfatningen anerkender ikke økologien som et led i kampen for et bedre miljø, og forslaget sikrer ikke højeste miljø- og forbrugerbeskyttelsesniveau. Til gengæld traktatfæstes en perspektivløs landbrugspolitik og støtte til atomkraft.

Perspektivløs landbrugspolitik

Forfatningens del III lægger op til at formålet med landbrugspolitikken fremover skal være at 'forøge landbrugets produktivitet', og at 'alle foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de fastsatte mål' kan bruges; støtte til både produktion og afsætning, prisregulering, oplagrings- og udligningsordninger mv.

Men vi har ikke brug for at traktatfæste retten til forsætte den nuværende syge og miljøskadelige landbrugspolitik langt ud i fremtiden. Det er en politik, som borgerne betaler dyrt til over skattebilletten samtidig med at toldunionen sikrer kunstigt høje priser for forbrugeren og skader ulandene.

Medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen, Bent Hindrup Andersen, har foreslået regeringen at arbejde for at få indskrevet i forfatningen at målet for landbrugspolitikken skal være et erhverv, der kan klare sig uden støtte og toldmure, og at landbrugspolitikken både skal tilgodese produktionen af fødevarer og varetage sin rolle som forvalter af jord, miljø og grundvand, så der sikres højest mulig miljøbeskyttelse. Regeringen ønsker ikke at diskutere forfatningens indhold, men stiller alene spørgsmålstegn ved de danske forbeholds forhold til forfatningen.

Fordi JuniBevægelsen anbefaler at EU's landbrugsstøtteordninger bliver helt afskaffet, finder vi at det er en dårlig idé at lade landbrugspolitikken overgå til den almindelige beslutningsform, hvor EU-parlamentet er med-lovgiver

.

Øget indflydelse til EU-parlamentet på landbrugspolitikken er et stort tilbageskridt for tilhængere af at afskaffe EU's landbrugspolitik. EU-parlamentets store flertal går ind for landbrugspolitikken, og der er absolut ingen udsigter til at det vil ændre sig. Endvidere vil landbrugspolitikken endnu mere end i dag blive præget af at politikere skal sikre hjemlige nationale eller regionale erhvervsinteresser.

JuniBevægelsen frygter ganske enkelt at når først det enkelte medlem af EU-parlamentet kan gå til valg på at love/ønske mere landbrugsstøtte til hjemegnen, vil det blive helt umuligt at få landbrugsstøtten afviklet.

Støtte til atomkraft

Konventets udkast til en forfatning for EU lægger op til at give Euratom-traktaten ny luft, og der er ikke noget der tyder på at den danske regering vil arbejde for at få skrevet Euratom ud igen.

Euratom-traktaten blev underskrevet i Rom i 1957. Aftalens primære mål er at fremme brugen og udbredelsen af a-kraft i Europa. Dette sker blandt andet ved at EU hvert år øremærker betydelige beløb til forskning og udvikling af atomkraft og ved at give fordelagtige lån til bygning og udbygning af atomkraftværker.

Hvis Konventets forslag vedtages, som det ligger nu, vil det betyde at der skal en enstemmig EU-traktatsændring til, førend aftalen kan ophæves. 50-året for Euratom 2007 synes ellers at være en oplagt lejlighed til at ophæve denne traktat, således som det skete for få år siden med Traktaten om oprettelse af den Europæiske Kul og Stål Union.

Atomkraft indebærer helt uforsvarlige risici og medfører store problemer med hensyn til deponering af det radioaktive affald og spredning af plutonium, der kan bruges til fremstilling af atombomber.

Danske skatteborgere skal ikke gennem EU's budget være med til at betale for at støtte og fremme en energiform, som et bredt flertal i Folketinget har afvist. Det drejer sig om godt 300 mio. Euro årligt, som i stedet burde gå til udvikling og fremme af vedvarende, miljøvenlige og bæredygtige energiformer.