Karin Riis-Jørgensen spørger i et synspunkt i Midtjyllands Avis om 'hvad nej-siden vil?'

JuniBevægelsen fik i konventet vedtaget en mindretalsudtalelse i forbindelse med færdiggørelsen af EU- forfatningen - dette er JuniBevægelsens og en række andre europæiske EU-modstanderes vision om et reelt demokratisk Europa.

Men Karin Riis-Jørgensen må huske på, at det ikke lige er det, vi stemmer om, når vi stemmer om EU´s nye forfatning.

Modsat EU-tilhængerne vil jeg benytte lejligheden til, at oplyse hvad vi egentlig stemmer om i forbindelse med den nye forfatning.

Den nye EU-forfatning skal med eet afløse alle tidligere traktater. For at det kan sættes i værk, skal alle lande godkende forfatningen enten ved folkeafstemninger eller i de nationale parlamenter. Altså kræves enstemmighed i Ministerrådet, hvilket betyder at hvert enkelt land har vetoret, juridisk set. Hvis ikke alle lande stemmer ja opstår der en situation hvor nogle lande ønsker den videre integration som forfatningen er udtryk for, mens andre - sandsynligvis et mindretal af lande - ved deres Nej, afviser en yderligere integration.

Nice-traktaten opstiller spillereglerne for at løse denne situation i form af reglerne for det såkaldte forstærkede samarbejde; nemlig at mindst otte af EU´s medlemslande kan indgå et mere vidtgående samarbejde, hvis der er forsøgt og ikke kan opnås enighed om dette blandt alle medlemslandene. Konkret indfører Nice-traktatn regler for, at et enkelt eller flere lande ikke kan bremse en videre integration. Reglerne betyder at de integrationsivrige lande (Ja sigerne) er sikret mod at de unionsskeptiske lande kan bremse dem. Samtidig med at de unionsskeptiske lande (Nej sigerne) er sikret en fortsættelse på det eksisterende traktatsgrundlag.

Karin Riis-Jørgensen nævner situationen efter udvidelsen, hvor 10 nye lande bliver medlemmer af EU. Disse lande har nøjagtig de samme muligheder som de gamle EU-lande. Når de bliver medlemmer efter 1. maj 2004, har de også vetoret og de er også bundet af Nice-traktatens regler.

Afstemningen bliver derfor en afstemning om, hvilke lande der vil være med i forfatningen, og hvilke lande der vil fortsætte på det eksisterende grundlag.

Igen må vi finde os i tomme trusler og skræmmebilleder om, at Danmark meldes ud af EU, hvis vi ikke følger de ansvarlige EU politikeres råd. Konsekvensen ved NEJ´et er, at vi får et EU i to hastigheder som skitseret i Nice-traktaten. Dette er dog langt at foretrække frem for at være bundet at den ny forfatnings omfattende suverænitetsafgivelse.

JuniBevægelsen har en vision om Demokratiernes og Mangfoldighedernes Europa - en vision, der langt fra er virkeligheden i dagens EU.