1. maj tale 2000:

De, der har hjælp behov, behandles dårligere og dårligere, mister fodfæstet og får mindre og mindre indflydelse på deres eget liv og oplever, at den sociale tryghed forsvinder.

Den gruppe bliver større og større.

Det er dem, der har haft deres på det tørre gennem hele arbejdslivet, som er omfattet af pensionsordninger, som  har haft valgmuligheder, og som har brugt dem.

Men for andre er det en økonomisk katastrofe at blive gammel.

Det er dem, der kun har folkepensionen at leve af, og for hvem selv små ekstraudgifter, som en tandlægeregning eller en huslejestigning vælter budgettet.

Forskellen mellem rig og fattig pensionist er vokset drastisk.

Det er ikke foreneligt med et velfærdssamfund, at det at blive gammel medfører økonomisk utryghed og frygt for, at den hjælp, man har brug for, er uden for rækkevidde.

Værdien af velfærdssamfundet må måles på, hvordan den hjælp, man så har brug for, bliver ydet.

Om man kan bevare sin indflydelsen på egen situation, så man selv kan være med til at skabe de betingelser, hvor man kan klare sig selv.

Om man kan fastholde sin værdighed og det nødvendige økonomiske grundlag som et ligeværdigt menneske i samfundet.

I årets første måneder dukkede flere skandalesager op på ældreområdet.

Sidste forår var aviserne fyldt med sager om kommuner, der helt fjernede den praktiske hjemmehjælp. Mange har efterfølgende fået ret i klagesystemet, men den tid der gik uden den fornødne hjælp, kan for mange ældre være en stor del af resten af deres liv.

De fleste vil sikkert stå inde for forestillingen om, at Danmark har verdens bedste velfærdssystem, hvor ingen lider nød, og ingen behøver at sulte.

Men der er meget langt fra den dagligdag, som velfærdssamfundet byder den, som er fattigst eller har mest brug for omsorg, og til myten om tryghed for alle fra vugge til grav.

Det er både uacceptabelt og ulogisk, at vi i Danmark behandler de dårligst stillede ringere og ringere, samtidig med at vi bliver rigere og rigere.

Det er denne faktiske udvikling der er grundlag for Dansk Folkepartis rekruttering.

For at standse denne udvikling og hermed også en del af grundlaget for højredrejningen, skal det offentlige byrokrati erstattes af en demokratisk og dynamisk sektor og nedskæringerne skal standses.

Men det står lodret imod de såkaldte konvergens krav fra EU.

Hvem husker ikke Nyrups efterlønsgaranti som blev stærkt kritiseret af EU-kommissionen og senere svækket.

I 1999 ændrede Nyrup-regeringen den danske efterløn.

En større del af udgifterne finansieres gennem individuelle bidrag.

Staten sparer 5 milliarder om året – på bekostning af efterlønsmodtagerne.

Nedskæringerne og omlægning af de sociale ydelser er et led i at føre Danmark ind i Euroland, et land hvor vores solidariske skattefinansierede social og arbejdsmarkedsordninger skal erstattes af private forsikringer.

Vi har en socialdemokratisk regering der er mere end villig til at gennemføre denne til pasning.

Regeringen angriber unionsmodstanderne for at trække det sociale og de arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål ind i debatten.

Regeringen ønsker at skjule at der er en ny traktat under forberedelse, en traktat der skal vedtages i Nice til december, efter vores afstemning om afskaffelsen af den danske valuta – Kronen.

I den nye traktat skal vetoretten på afgørende sociale områder afskaffes.

Det er en logisk følge af møntunionen.

Det blev meget godt udtrykt af en bank mand forleden da han skulle forklare bundrekorden for Euroens kurs overfor dollaren.

De internationale investorer søger til USA fordi der er en regering der kan sikre de nødvendige økonomiske indgreb.

Afskaffelsen af vetoretten er et led i at sikre EU handlekraft der kan skabe tillid til Euroen.

Denne handlekraft består i at de offentlige budgetter skal ned, og forskellen mellem rig og fattige øges.

Den aktuelle udhuling af vores sociale system, er vand i forhold til når der for alvor bliver central magt i EU til at harmonisere social- og arbejdsmarkedsforhold.

I forhold til resten af EU har Danmark de færreste fattige og de er bedre stillede her end i andre lande.

Her i Danmark tjener den fattigste femtedel 12% af den samlede indkomst. I det øvrige EU tjener den fattigste femtedel kun 6% af den samlede indkomst.

De rigeste 20% i Danmark tjener 33% af indkomsten.

I det øvrige EU tjener de rigeste 20% hele 41% af indkomsten.

I Danmark sker der i dag en større omfordeling til fordel for de dårligst stillede end i andre EU lande.

Det er denne solidariske omfordeling der for alvor sættes over styr når EU får magt til at harmonisere skattepolitikken.

Det er denne yderligere magt til EU vi stemmer om den 28 september.

Vi stemmer om uigenkaldeligt at afstå vores selvstændige valuta, et skridt der uvilkårligt fører til fuldendelsen af den politiske union, Europas Forenede Stater.

Alle tidligere møntunioner er enten brudt sammen eller blevet til én statsmagt med én regering.

Den tyske Forbundsstat er selv et godt eksempel på en møntunion der er blevet til en stat for at sikre en samlet ensartet økonomisk udvikling i de enkelte delstater.

Den politiske union, EU betyder ikke alene større uligheder iblandt Europas folk, det skaber også øget ulighed i verdenen.

Projektet går ud på, i rivalisering med USA og JAPAN, at tilkæmpe sig markeder og ressourcer i tredje verdens lande.

Det ser vi allerede i dag hvor de fattige bønder i U-landene må slagte deres køer fordi de ikke kan konkurrere med det stærkt støttede mælkepulver fra EU.

Hver gang en Europæisk bonde sælger for 1 krone til U-landene er der 5o øre i tilskud.

Sammenlignet med vores roesukker har Rørsukkeret i u-landene dobbelt så stort udbytte pr. hektar, og der skal det halve til at bearbejde det.

For at holde langt bedre rørsukker ude af unionen bliver det danske sukker støttet med hele 2 gange verdensmarkedsprisen. Verdensmarkedspris 150 kr/hkg EU interventionspris 450 kr/hkg.

Fair trade af økologiske produkter fra den tredje verden er et solidarisk svar til den globale frihandel.

Et nej den 28 september er et solidarisk NEJ både nationalt og internationalt og internationalt.

Lad os derfor leve op til 1 majdagens krav om national og international solidaritet.

BEVAR KRONEN – NEJ TIL UNIONEN !

GOD FØRSTE MAJ