I EU-kommissionens egen hvidbog om en ny kemikaliepolitik står det klart beskrevet, hvordan kemien er til stede overalt i vores hverdag og bl.a. fremmer kræft og er hormonforstyrrende.

Det skitseres desuden, at der i alt er ca. 100.000 forskellige kemiske stoffer, og at der løbende kommer flere til, så man med rette kan sige, at det er et ret uoverskueligt område, og dermed et af de største miljøproblemer vi har.

Hvidbogen beskriver samtidig, hvor dyrt og langsommeligt det er, når man skal vurdere hver enkelt stofs farlighed. 

Fem-ti millioner dyr må lægge liv til som forsøgsdyr for at gennemføre Kommissionens forslag - det såkaldte REACH-system. En høj pris, når systemet i virkeligheden ikke er nogen garanti for en kemikaliefri hverdag.

REACH

Kommissionen har i deres hvidbog om kemikaliepolitik foreslået, at både eksisterende og nye kemikalier skal være omfattet i et nyt enhedssystem for kemikaliekontrol. Dette system kaldes REACH, som står for Registration, Evaluation and Authorisation of CHemicals dvs. registrering, vurdering og godkendelse af kemiske stoffer.

Registrering:

Der skal oprettes en database med cirka 30.000 kemiske stoffer. Producenterne skal oplyse myndighederne om stoffernes egenskaber, og om, hvor store mængder af stoffet mennesker og miljø udsættes for, så myndighederne kan foretage stikprøvekontrol af stoffer med farlige egenskaber. Registreringspligten gælder, når der produceres over et ton af stoffet.

Vurdering:

Myndighederne foretager en nøje gennemgang af industriens oplysninger. Desuden skal der træffes afgørelse om undersøgelsesprogrammer for stofferne på grundlag af forslag fra industrien.

Der skelnes mellem stoffer over og under 100 ton:

Stoffer over 100 ton:

Når den produceres eller importeres mere end 100 ton af et stof, skal producenten eller importøren fremlægge alle tilgængelige oplysninger om stoffet og foreslå en strategi for videre undersøgelser af stoffet. Myndighederne beslutter, hvad der videre skal ske.

Stoffer under 100 ton:

Stoffer under 100 ton skal vurderes af myndighederne, hvis de mistænkes for at være svært nedbrydelige eller for at have farlige egenskaber som f.eks. evnen til at forandre menneskelige gener. Denne vurdering kan udløse øjeblikkelige sikkerhedsforanstaltninger og/eller yderligere undersøgelser.

Godkendelse:

Farlige stoffer skal have en særlig tilladelse af myndighederne.

Tidsplan for eksisterende stoffer

Undersøgelse og evaluering af stofferne skal ifølge hvidbogen ske gradvist, hvor de største produktioner undersøges først. Det er dog meningen, at potetielt farlige stoffer skal kunne registreres løbende.

Der arbejdes med følgende tidsfrister for indlevering af registreringsansøgninger:

·        Stoffer, der produceres i mængder over 1000 ton - senest udgangen af 2005

·        Stoffer, der produceres i mængder over 100 ton - senest udgangen af 2008

·        Stoffer, der produceres i mænger over 1 ton - senest udgangen af 2012

REACH-systemet er blevet helt udvandet af kemikalieindustirens lobbyvirksomheder

Med REACH-systemet, som det så ud i sin oprindelige form dvs. det udkast som Kommissionen sendte ud til høring, kunne man have forhåbninger om, at nogle stoffer ville blive forkastet hurtigere, end det er tilfældet i dag. 

Efter høringerne er det ikke særligt sandsynligt, at REACH vil betyde et mere effektivt indgreb overfor kemikalierne, end i dag. Man må konstatere, at forsøget på at få kontrol med kemikalier gennem EU-systemet ser håbløst ud.

Totalharmonisering

Kommissionens forslag til regulering af de mange kemikalier er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv. På almindelig dansk betyder det, at alle de kemikalier, der er/bliver godkendt i REACH-systemet, skal tillades i alle lande. Har et land et forbud mod et produkt, hvor et tilladt kemikalie indgår, skal man ophæve forbuddet, da det ellers ville være en teknisk handelshindring i det Indre Marked.

Det er endda min opfattelse, at vi i Danmark næppe ville kunne fastholde vores forbud mod phtalater i PVC-legetøj til børn. Efterhånden som EU godkender de forskellige stoffer, vil det sandsynligvis også blive forbudt at køre en kampagne mod PVC, som det gøres idag. Det er i det hele taget spørgsmålet, om vi efter en ny lovgivning på kemikalie-området kan tilllade os at føre kampagne mod kemikalier på den liste over uønskede kemikalier, som Miljøministeriet har i dag, fordi det kan være uforeneligt med EU's regler for det Indre Marked. Aktuelt har vi allerede en sag i Danmark, hvor EU har påtalt miljøminister Hans Christian Schmidts oplysningskampagne om brommerede flammehæmmeres skadelige virkninger i bl.a. de tusindtallige computerskærme, som vi anvender i dag. Dette kan sammenlignes med den klemme, vi er i på pesticidområdet, hvor vi i Danmark har forbudt det meget giftige Paraquat. Nu er EU ved at vurdere pesticiderne og har netop godkendt Paraquat, og nu skal vi så ophæve vores forbud. Dette er et resultat af, at pesticidområdet også er harmoniseret af et totalharmoniseringsdirektiv.

Vi foreslår derfor:

At kemikalielovgivningen ikke skal være et totalharmoniseringsdirektiv men derimod et minimumsdirektiv, således at de enkelte lande kan fastholde deres forbud og fremover lave mere vidtgående forbud ud fra en national anvendelse af forsigtighedsprincippet. På denne måde kan vi have foregangslande, der kan være eksempler til efterfølgelse for at hæve niveauet i hele EU. Dette er og har altid været det allervigtigste princip for at styrke miljøkampen og hæve beskyttelsesniveauet for både sundhed og miljø.

Overflødige kemikalier

REACH-systemet forholder sig overhovedet ikke til spørgsmålet om overflødige kemikalier. Af de 100.000 kemikalier, som forurener vores miljø og er til skade for sundheden, er uendeligt mange helt overflødige. De er kommet ind i vores hverdag, fordi vi har tilladt alle mulige kemikalier uden at have stillet spørgsmålstegn ved, om det nu også var nødvendigt for vores tilværelse. Derved er det kemiske kaos blevet fuldstændigt uoverskueligt, og det er helt unødvendigt at drage den ind til en gennemgående vurdering af, om det nu også er giftigt eller ej.

Vi foreslår derfor:

At REACH-systemet indledes med en helt overordnet vurdering af, hvilke kemikalier og produkter, der er nødvendige for vores tilværelse. En tilsvarende form for nødvendigskriterium er allerede indført, når det drejer sig om dyreforsøg, forstået på den måde, at der i Danmark ikke længere må laves dyreforsøg, når det drejer sig om kosmetik. Målet med et nødvendighedskriterium er, at vi helt fra start af gør det kemiske kaos langt mere overskuelig ved øjeblikkeligt at fjerne helt overflødige kemikalier fra f.eks. kosmetik.

Erstatning af meget giftige stoffer med mindre giftige stoffer

Et vigtigt element i REACH-systemet er det såkaldte subsidiaritetsprincip, hvor målet er at erstatte meget giftige stoffer med mindre giftige stoffer. Det er en politik, vi har set spille fallit, både når det gælder pesticider men også f.eks. maling og lakker.

Eks.: Man har forbudt DDT og erstattet det med andre mindre giftige sprøjtemidler f.eks. Glyfosat i Round-Up.

Når det drejer sig om Glyfosat, så har vi nu fundet rester af denne sprøjetegift i de øvre vandmagasiner i parcelforsøg i Danmark ved regelret brug. Min pointe i dette er, at subsidiariseringen giver en falsk tryghed.

Et andet eksempel er maling og lakker. De vandbaserede malinger har afløst malingerne baseret på organiske opløsningsmidler. Det viser sig imidlertid, at de vandbaserede malinger, som er PVC-plastikmalinger, afgasser phtalater til omgivelserne og er med til at forurene vores indeklima i huse, skoler og kontorer.

I begge tilfælde dvs. både når det gælder pesticider og giftig maling og lakker, så findes der i dag rene økologiske alternativer. Alternativet til pesticiderne er økologisk jordbrug, og alternativet til maling og lakker er økologisk naturmaling. Men REACH-systemet glimrer ved et totalt fravær af anvisningen af de økologiske alternativer. Der findes i dag økologiske alternativer til samtlige opgaver, og alligevel så kommer hele diskussionen nu til at gå på at erstatte et giftigt kemikalie med et andet lidt mindre giftigt kemikalie. I stedet skal man selvfølgelig forbyde så mange som muligt, men det helt centrale er at sætte fokus på alternativerne.

Vi foreslår derfor:

At REACH-systemets princip om udkiftning af farlige stoffer med mindre farlige stoffer erstattes med et totalt forbud eventuelt med en afviklingsperiode, når der findes økologiske alternativer, som der gør på utallige områder i dag. Det gælder udover de allerede nævte jordbrug samt maling og lakker, f.eks. kosmetik, rengøringsmidler, tekstiler, økologiske byggematerialer, hvor f.eks. træ erstatter giftigt behandler stål, Polypropylen og Polyethylen erstatter PVC osv. For ikke at glemme komposterbar emballage. Listen over økologiske alternativer er allerede lang og vokser dag for dag.

Vurderingssystemer

REACH-systemet er baseret på traditionelle testmetoder, som bl.a. også omfatter dyreforsøg og som til en vis grad er tvivlsom, fordi det i mange tilfælde vil være vanskeligt at vurdere enkeltstoffernes virkning sammen med andre stoffer. Samtidig er de også i stor udstrækning overflødige, da vi allerede i dag kender deres giftighed, og derfor er det muligt, at vurdere dem alene ved matematiske modeller og med forsigtighedsprincipper.

Vi foreslår derfor:

At de resterende kemikalier, der er tilbage, efter de er blevet vurderet efter nødvendighedsprincippet, og der heller ikke eksisterer eller er udsigt til økologiske alternativer, vurderes efter den såkaldte QSAR-metode (QSAR står for Quantative Structure Activity Relationship.) QSAR er en computerbaseret vurdering, der bruges til at beregne et stofs egenskaber ud fra kendskab til dets kemiske struktur. Det er den eneste realistiske metode at anvende, hvis man ønsker alle de uvurderede stoffer vurderet inden for et kortere åremål.

REACH-systemets godkendelsesprocedure

Miljøorganisationerne i Danmark er så glade for, at det nu i REACH-systemet bliver kemiindustrien, der for egen regning selv skal gennemføre undersøgelser og fremlægge sine beviser for uskadeligheden eller den manglende giftighed over for myndighederne. Men herre gud, det var jo den måde, det fungerer på inden for pesticid-området, hvor godkendelse af glyfosat (round-up) jo netop er baseret på producentens egne oplysninger, som de har fremskaffet for egen regning og præsenteret for Miljøstyrelsen. Parcelforsøgene, som jeg tidligere omtalte, er udført DMU og finansieret af skatteyderne.

Vi foreslår derfor:

Brugerbetaling og uafhængig vurdering af kemikalierne. Godkendelsen af kemikalier, d.v.s. undersøgelse og dokumentation bør udføres af de offentlige myndigheder og betales af ansøgerne. Derved gennemføres det EU-traktatfæstede princip om forureneren betaler, samtidig med at det er en uafhængig offentlig myndighed der foretager undersøgelserne.

Begrænsning af kemikalier i hverdagen

Kommissionens forslag omtaler overhovedet ikke mulighederne for at begrænse kemikalierne i hverdagen ved økonomiske virkemidler. Der er ingen tvivl om, at en afgift på kemikalier vil vække eftertanke, og samtidig er afgifterne nødvendige til at finansiere skaderne efter regelret brug af godkendte kemikalier samt finansiere en omstilling til ren teknologi.

Vi foreslår derfor:

At EU pålægger medlemsstaterne at tilvejebringe midler til erstatninger og støtte til omstilling til ren produktion ved at lægge en afgift på anvendelsen af kunstige kemikalier. Det skal stadig være tilladt enkeltlande selv at pålægge afgifter, som  i tilfælde med pesticiderne hvor vi har afgifter i Danmark. For eksempel ville det være oplagt at belægge PVC produkter med en afgift. Denne skulle så finansiere udvikling af alternative produkter, eksempelvis Polypropolen og polyetylen, samt undersøgelser at skadevirkninger ved PVC i brug. Den slags afgifter ser JuniBevægelsen gerne gennemført ved kvalificeret flertal dog således, at et land kan undtages, hvis det er besluttet i et åbent nationalt parlamentsmøde og fremført af statslederen i Ministerrådet. Denne undtagelse skal sikre, at et massivt flertal i et land ikke tromles ned af en afgørelse ved kvalificeret flertal. Det sikrer på en gang medlemslandenes suverænitet og en folkelig forankret miljøkamp, der kan opnå resultater på tværs af grænserne.

JuniBevægelsens alternativ:

Der er tale om en radikal anden plan og diskussionsramme, end dem selv miljøorganisationerne diskuterer i dag. Min hovedpointe er, at selv REACH i den ideelle udgave ikke vil ændre afgørende på forureningen med efterfølgende sygdom. Det er forkasteligt, at man ikke udelukker de helt overflødige kemikalier med det samme, og det er en stor mangel, at man ikke peger på de virkelige rene produkter, som er den eneste vej frem for at få bugt med omfanget af kemikalierne. Endelig er det muligt at gennemføre vurderingerne af de resterende kemikalier på langt hurtigere tid og uden dyreforsøg ved hjælp af QSAR-metoden. Når miljøorganisationerne ikke vil inddrage disse elementer i diskussionen om REACH men i realiteten tages til indtægt for, at man ved den oprindelige udgave af REACH, ville kunne gøre op med kemikaoset, der er skyld i ødelæggelse af miljø og sundhed, er de med til at stikke befolkningen blår i øjnene.

I parlamentets bearbejdning vil vi selvfølgelig stille ændringsforslag, der strammer op og forbedrer REACH så meget som muligt, og samtidig vil vi lægge meget vægt på at sætte fokus på alternativerne, som også indgår i vores økologiske aktionsplan.

Det er for mig at se den vigtigste opgave for JuniBevægelsen:  EU forbyder os at forbyde effektivt, men de kan ikke forbyde økologi, og netop kemikalielovgivningen understreger, at den økologiske udvikling og udbredelse er den eneste sikre strategi, når det drejer sig om at sikre miljø og sundhed.

Dokumenter

Kommissionens Reach plan

 printervenlig version