www.hindrup.dk
Forsiden Søg





Enkeltskrogede tankskibe
Batterier
Dioxin i økologiske produkter: EU må stramme affaldsdirektiverne
Emballageaffald udgør et betragtelig miljøproblem
Olieforurening: Opret en international miljødomstol - EU er for lille til opgaven
Ud med de giftige kemikalier - ind med alternativer (REACH)
EU bør lade forureneren betale
16/12 2003:
Brev til transport Kommissæren

Kære Loyola de Palacio

 

Jeg henvender mig endnu engang vedr. de enkeltskrogede tankskibe, som er årsag til stor bekymring, hver gang de passerer det sårbare danske farvand.

 

I Danmark har vi netop holdt vejret, mens det enkeltskrogede tankskib "Geroi Sevastopolya" lastet med svær olie passerede gennem dansk fravand. Kort tid efter grundstødte et andet - og godt nok -dobbeltskroget tankskib ved øen Samsø midt i Kattegat. Der er for mig at se ingen tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, før det går galt.

 

Som det fremgår af vores tidligere korrespondance, er jeg af den opfattelse, at det er afgørende at lægge pres på de russiske myndigheder for at få stoppet denne spillen russisk roulette med miljøet i Østersøen og de danske farvande. Jeg føler, at det er helt grotesk set i lyset af, at EU skal investere milliardbeløb i en renere Østersø, og det er min opfattelse, at man burde kæde denne og anden støtte sammen med et stop for de enkeltskrogede tankskibe.

 

Kommissæren har i et svar til mig af 3.oktober 2003 givet udtryk for, at man håber på et gennembrud i forhandlingen med de russiske myndigheder. Jeg er derfor bestyrtet over at få oplysninger om, at netop det famøse enkeltskrogede tankskib "Geroi Sevastopolya" er ejet af det russiske rederi Novoship, som også skulle være de facto kontrolleret af den russiske stat. Jeg er blevet oplyst, at der i bestyrelsen bl.a. sidder 3 viceministre fra Rusland herunder 1.viceminister Vladimir Yakunin, som betragtes som en meget vigtig støtte for Putin. Endvidere sidder Mikail Suslin i bestyrelsen, og han skulle være afdelingschef i det russiske transportministerium og dermed en nøgleperson, når det gælder udformningen af den russiske politik omkring sikkerhed til søs herunder brugen af enkeltskrogede tankskibe.

 

Jeg skal derfor spørge Kommissær Palacio, om det kan bekræftes, at ovennævnte oplysninger er rigtige. Og i bekræftende fald vil jeg spørge, om det ikke giver anledning til overvejelse om der ikke er for mange direkte økonomiske interesser, der står bag Ruslands forhandlingspolitik herunder om det ikke burde give anledning til anmærkninger fra kommissionen side overfor de russiske myndigheder.Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg mener, at det er helt afgørende, at der fortsat lægges økonomisk og politisk pres på Rusland for at stoppe denne farefulde sejlads.

 

Med venlig hilsen

Bent Hindrup Andersen, MEP

Strasbourg, 16 December 2003


 printervenlig version




Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20
Dyrevelfærd
Energi
EU Forfatningen
Fiskeri
Forurening
Forskning og udvikling
Fødevarer
Generel debat
Klima
Landbrug
Miljø
Patenter
Rent vand
Små øer
Tyrkiet
Velfærd
Økologi
Søg
Kontakt
Oversigt