Europabevægelsens formand Erik Boel mener, at jeg svigter miljøet ved at fremhæve en række væsentlige problemer og mangler ved EU's nye batteridirektiv.

I Danmark står de kommunale myndigheder for indsamlingen af brugte batterier. På Bornholm foregår indsamlingen via dagsrenovationen. Forbrugeren returnerer brugte batterier i en lille pose ved siden af affaldspanden. Det er en simpel, billig og frem for alt effektiv ordning. På meget kort tid har man med denne ordning opnået indsamlingsresultater på ca. 300 g batterier per indbygger om året, et tal der ligger langt over hvad man har formået andre steder og et tal der ligger langt over EU’s målsætning.

I Holland har man forsøgt sig med producentansvar og ladet producenterne stå for indsamling af brugte batterier. Selvom der er blevet gjort en ihærdig indsats, er det ikke lykkedes at opnå indsamlingsresultater på over 160 g batterier per indbygger.

Den danske ordning som praktiseret på Bornholm, er altså en ordning, der er værd at bevare også for miljøet skyld.

EU's batteridirektiv vil lade batteri-producenterne stå for finansieringen af indsamlingen. Det er for så vidt meget godt, men samtidig giver direktivet producenterne ret til at oprette deres egne indsamlingsordninger udenom den kommunale ordning. De store producenter vil kunne se en fordel i at oprette egne konkurrerende indsamlingsordninger, det vil undergrave den kommunale ordning. Forbrugeren vil få sværere ved at gennemskue indsamlingsordningerne g færre batterier vil blive returneret.

EU’s batteridirektiv tvinger således de enkelte lande til at acceptere at der oprettes konkurrerende indsamlingsordninger. Det vil skabe forvirring og finansieringen af den offentlige indsamling vil blive undergravet. Det vil den danske model få svært ved at holde til.

Derfor har jeg stillet forslag om, at de enkelte lande skal kunne lade producentansvaret erstatte af en offentlig indsamlingsordning finansieret af afgifter ikke alene på NiCa-batterier, som vi har i dag, men at der lægges afgifter på import og salg af alle batterier til finansiering af indsamling og kontrol.

Jeg har stillet forslag om at indsamlingssmålet sættes op til 300 g pr indbygger årligt og fremhævet den Bornholmske model i EU-parlamentets miljøudvalg.

Erik Boel er så forblændet af, at jeg er imod mere union, så han slet ikke ser, at jeg tager konkrete initiativer til at forbedre miljøet. I den konkrete situation hvor Bornholm har det absolut bedste indsamlingsresultat i hele EU, har jeg taget skridt til at ændre EU-kommissionens forslag således, at den Bornholmske ordning kan fortsætte og danne forbillede, samt udbredes til hele EU.