Tale ved Enhedslistens årsmøde 14/03-04 af Bent Hindrup Andersen tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten (Ø) og medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen.

Står det til statslederne i EU, så skal de gældende traktater afløses af en forfatning, - én gang for alle.

Det ha alle statslederne i EU, inklusiv ansøgerlandene, har givet hinanden håndslag på.

Hvis forfatningen vedtages kan statslederne fremover uden generende folkeafstemninger vedtage, at endnu flere spørgsmål skal flyttes til den fællesbeslutningsprocedure - de kan i fællesskab afskaffe vetoretten.

Herved adskiller forfatningen sig grundlæggende fra tidligere traktater, hvor ny magtoverførsel skulle til godkendelse i nationalstaterne og til folkeafstemning i Danmark.

Statslederne kan i enighed overføre så meget kompetence, at det stort set udgør grundlaget for en stat.

Er der tvivl om kompetencen er det EU-domstolen der afgør det.

EU-forfatningen står over den Danske grundlov.

Det er kernen i den ny forfatning.

Ved et JA giver vi statslederne bemyndigelse til at udvikle EU til en fuldbyrdet stat, uden at de behøver at spørge os.

Statslederne nåede ikke til enighed om fordeling af magten i det fremtidige EU.

De rige lande, Frankrig og Tyskland forsøgte at snyde det fattige land Polen.

De ville ændre på de stemmevægte der lå i Nice traktaten til deres egen fordel.

Det forlyder at det Irske formandskab er tæt på et kompromis.

Det ved vi den 26. marts hvor den irske statsminister skal aflægge rapport når statslederne mødes.

Selv om statslederne når til enighed er det ikke det samme som at forfatningen er godkendt.

Stemmer blot eet af de 25 lande nej er forfatningen forkastet.

I dag ser det ud til at forfatningen kommer til folkeafstemning i 7 lande.

I Portugal, Spanien, Luxemburg, Holland og Tjekkiet er der politisk tilsagn og ifølge grundloven skal forfatningen til folkeafstemning i Irland og Danmark.

I Polen er der snart samlet de 500.000 underskrifter der skal til for at bringe folkeafstemningen på dagsordenen i det Polske parlament.

I Frankrig støtter partilederne kravet om folkeafstemning, og i England breder kravet sig med hast.

Der er ingen tvivl om at statslederne frygter folkeafstemningerne.

En gruppe medlemmer af EU-parlamentet samlet i SOS demokrati har taget initiativ til at koordinere kampagnen for folkeafstemninger i alle EU-lande.

I JuniBevægelsen har vi startet en underskriftsindsamling i Danmark.

Vi skal medvirke til at forfatningen ikke kun kommer til afstemning i Irland og Danmark.

Det er en kampagne for demokrati, og det er en god anledning til at få EU-forfatningen på dagsordenen op til det forestående EU-parlamentsvalg.

I det nyvalgte EU-parlament bliver det vigtigt at videreføre kampagnen for folkeafstemninger og for et Nej til forfatningen i så mange EU lande som muligt.

Det betragter jeg som en af mine vigtigste opgaver hvis jeg bliver genvalgt.

Der er desværre allerede mange spørgsmål der er afgørende for vores hverdag som allerede i dag afgøres i EU - jeg ser frem til at videreføre de sager jeg har taget op i det lille år jeg har været medlem af EU parlamentet for JuniBevægelsen.

Jeg har forsøgt at påvirke den politiske dagsorden i EU.

Jeg har bl.a. stillet ændringsforslag til forfatningen.

De indebar en ny målsætning for EU's landbrugspolitik, hvor jordbruget forvandles til et erhverv, der kan klare sig uden støtte og toldmure.

Hertil kommer et forslag til en reel miljøgaranti, som sikrer den dynamik der ligger i princippet om foregangslande.

- lande der kan vise vejen frem for en højere miljøbeskyttelse.

Sidst men ikke mindst stillede jeg forslag om, at Euratom-traktaten til fremme af atomkraft ikke føres over i den nye forfatning.

På flere måder fører jeg en kamp i EU-parlamentet for at begrænse Det Indre Marked, og i nogle tilfælde endda med held:

Et af de eksempler hvor arbejdet i EU-parlamentet har gjort en forskel var forkastelsen af EU-kommissionens forslag til havnedirektiv - en liberalisering og ensretning af havnearbejdet i hele EU.

Forkastelsen af direktivet var en vigtig principiel sejr, som jeg sammen med havnearbejderne har lagt mange kræfter i.

Det var et frontalt angreb på havnearbejdernes faglige rettigheder.

Det var et principielt opgør, fordi havnedirektivet var endnu et skridt mod yderligere liberalisering af EU's regler om udlicitering.

Ikke alene kunne rederne frit vælge imellem om de ville lade søfolk eller havnearbejdere losse og læsse. Entreprenørerne blev heller ikke forpligtet til at overtage personale og udstyr endsige overholde kollektive aftaler.

Grundlaget for at sejren kunne vindes i Parlamentet var havnearbejdernes omfattende strejker og demonstrationer i hele Europa med støtte fra så fjerne steder som USA og Rusland.

I EU-parlamentet faldt forslaget med 229 mod 209 stemmer. Fordi det var et resultat fra forligsudvalget var simpelt flertal nok til at forkaste lovgivningen.

Det er kun 3. gang i EU's historie at en lovgivning er blevet standset af Parlamentet.

Der er heller ingen tvivl om, at Kommissionen kommer igen med et nyt forslag, måske allerede i den kommende periode.

- I udliciteringssager gælder det om, at få en så høj bagatelgrænse som muligt: Helst helt op til trynen.

De små færger er i dag løftestangen.

Øverst på dagsorden i dag står kampen for en reel bagatelgrænse, som sikrer at de små færger ikke kommer i udbud.

Vinder vi denne sag er der mulighed for, at den kan danne grundlag for bagatelgrænser på mange andre områder. På denne måde kan vi indskrænke Det Indre Marked.

- Også husdyrene skal undtages indre Markeds regler af etiske årsager:

De lange dyretransporter er et resultat af EU's Indre Marked.

EU-parlamentets miljøudvalg har netop vedtaget fire af mine radikale ændringsforslag til EU's regler for transport af levende dyr.

De indebærer, at der skal være veterinær kontrol ved aflæsning og pålæsning, samt en maksimal transporttid på 8 timer.

Mest interessant er mit forslag om at undtage levende dyr fra Indre Markeds regler, og dermed give nationalstaterne mulighed for at træffe mere vidtgående regler både mht. med indretning af transportmidlerne samt veterinær kontrol ved grænserne.

Holder denne beslutning videre i gennem systemet, vil mine forslag betyde, at f.eks. England kan fastholde deres forbud af eksport af heste til slagtning.

- Der skal indføres en miljøgaranti, i dag er vi nødt til at kæmpe fra sag til sag:

Aktuelt har jeg fremsat ændringsforslag til EU-kommissionens batteridirektiv, som sikrer at vi kan fortsætte den succesrige ordning vi har i Danmark.

Her er Bornholm i spidsen for hele EU med en indsamling på 300 g pr. indbygger. Samtidig skal en finansiering af denne offentlige organiserede indsamling ske ved gebyrer ved salg og import af batterier.

Sundhedsanprisninger er et særligt dansk spørgsmål.

EU-kommissionen har barslet med et forslag, hvis konsekvens er, at vi i Danmark skal ophæve vores forbud mod sundhedsanprisninger. I den forbindelse har jeg fremsat forslag, hvor den helt nødvendige regulering og stramning i de fleste andre EU-lande kan ske, men uden at vi skal ophæve vores forbud. I stedet skal forordningen alene gælde de lande, der ikke forbyder sundhedsanprisninger som det højeste beskyttelsesniveau.

Det er en meget vigtig sag for Danmark, fordi en tilladelse af tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevare og alkohol vil være et radikalt brud med en mangeårig dansk sundhedspolitik, der består af et princip om en alsidig kost baseret på sunde og naturlige fødevarer.

Som et modsvar til EU-kommissionens REACH-program for kemikalier har jeg udarbejdet et samlet alternativ plan: "Ud med de giftige Kemikalier - ind med de økologiske alternativer".

Mit udspil indeholder bl.a. en fjernelse af de tusindvis af overflødige, giftige og kræftfremkaldende kemikalier i vores hverdag baseret på et nødvendighedsprincip. Hermed kan alle de produkter, hvor der i dag eller i fremtiden eksisterer alternativer i form af økologiske produkter, udfases over en årrække.

Tilbage bliver der en overskuelig mængde kemikalier, der kan vurderes ved matematiske modeller, hvortil der indbygges et forsigtighedsprincip.

Sammenlagt er det en effektiv plan uden de 5-10 mio. forsøgsdyr som EU-kommissionens forslag indebærer.

EU-kommissionen har et forslag om "En økologisk aktionsplan" på vej.

Planen er snævert koncentreret omkring landbruget og har ingen elementer til at sparke økologien i gang.

Også her har jeg udarbejdet et omfattende alternativ: "Fremme af økologisk omstilling i EU".

Denne alternative plan indeholder effektive virkemidler bestående af afgifter, der efterlever "forureneren betaler princippet". Dertil kommer en nedskæringsplan for landbrugsstøtten, der både vil fremme en ekstensivering af landbruget, hæmmer den uønskede strukturudvikling mod stadig større brug, og samtidig skabe lige vilkår for økologien.

Budgetbesparelserne vil sætte EU på en slankekur, og vil også være et tiltrængt løft til de nye medlemslande, og ikke mindst fair overfor U-landene.

I JuniBevægelsen bruger jeg mit mandat i Parlamentet til at føre en kamp imod den nye forfatning.

Målet er at få unionen ud af Europa.

Samtidig søger jeg at opnå resultater i EU-parlamentet, på de områder hvor EU allerede har tilranet sig magten.

Jeg mener det er vigtigt, at Enhedslisten går på to ben og fastholder støtten til både Folkebevægelsen og JuniBevægelsen.

Jeg har valgt, at arbejde for JuniBevægelsen fordi jeg på een og samme tid vil styrke den generelle EU-modstand, og samtidig opnå resultater på de alle de vigtige enkeltsager, hvor EU desværre i dag dikterer vores hverdag.