www.hindrup.dk
Forsiden Søg





REACH, Ind med økologiske alternativer - ud med de giftige kemikalier
Bilka-sagen
Gør asociale grønne afgifter sociale og effektive
Fogh afskaffede det sociale grønne bundfradrag
J foreslår en ny miljøgaranti i EU-forfatningen - den gamle er blevet væk
Venstre vil afskaffe miljøgarantien
Persistente organiske miljøgifte
Svar til Økologisk Råd: EU-forfatning svækker miljøkampen
Lad os få en reel miljøgaranti
Vis civil ulydighed, miljøminister!
Piller og kameler
16/03 2004:
Venstre vil afskaffe miljøgarantien

Niels Busk fra Venstre efterlyser JuniBevægelsens og især min konstruktive indsats i EU-Parlamentet.

JuniBevægelsen arbejder for et forpligtende europæisk samarbejde om alle grænseoverskridende problemer, hvor landene ikke selv kan løse problemet. "Et stærkere og bedre samarbejde" skal baseres på et nærhedsprincip, hvor beslutninger tages så tæt på borgerne som muligt. JuniBevægelsen er imod en totalharmonisering af lovgivningen, fordi det betyder miljøforringelser i de lande, der er længst fremme.  JuniBevægelsen ønsker en miljøgaranti i praksis, hvor lande kan være foregangslande, og f.eks. have et højere nivaeu af miljø- og forbrugerbeskyttelse, og dermed være forbilleder for at hæve de nødvendige fælles minimumsbetingelser.

Jeg tilrettelægger mit arbejde efter disse grundlæggende principper. Følgende eksempler illustrerer dette til fulde:

 

Jeg har aktivt arbejdet for at stoppe de lange dyretransporter. Jeg har sammen med Dyrenes Beskyttelse indsamlet en halv mio. underskrifter for kravet om en maksimal transporttid på 8 timer for levende dyr. Jeg bifalder kun, at Niels Busk nu støtter dette krav.

Men da dette grænseoverskridende dyreplageri er et resultat af EU s Indre Marked er nationale løsninger nødvendige. Dyreplageriet legitimeres ved Indre Markeds regler, der har krævet en ophævelse af de veterinære grænser, så levende dyr principielt kan transporteres frit rundt i hele Europa som enhver anden vare. Systematisk kontrol opfattes som handelshindring, og en effektiv kontrol af dyretransporterne gøres ulovlig. Det skal være tilladt at indføre forbud af eksport af levende dyr, veterinære grænser og have højere dyrevelfærd.

 

En anden mærkesag er kampen mod EU s totalharmonisering af lovgivningen om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer til fødevarer. Det er en meget vigtig sag for Danmark, fordi vi i dag er foregangsland med en meget høj forbrugerbeskyttelse. Den forestående harmonisering af området, vil tvinge Danmark til at ophæve vores forbud mod sundhedsanprisninger og tillade tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og alkohol. Det er et radikalt brud med en mangeårig dansk sundhedspolitik, der består af et princip om en alsidig kost baseret på sunde og naturlige fødevarer. Ønsker Niels Busk virkelig at sætte al dette over styr?  I denne sag arbejder jeg for en miljøgaranti i praksis og erstatte ensretning med minimumslovgivning. Dermed kan den nødvendige stramning af forbrugerbeskyttelsen ske i alle de andre EU-lande, men uden at vi i Danmark skal ophæve vores forbud.

 

Vil Venstre og Niels Busk afskaffe miljøgarantien? Skal lande ikke kunne gå foran og indføre højere forbruger- og dyrevelfærd?

 


 printervenlig version




Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20
Dyrevelfærd
Energi
EU Forfatningen
Fiskeri
Forurening
Forskning og udvikling
Fødevarer
Generel debat
Klima
Landbrug
Miljø
Patenter
Rent vand
Små øer
Tyrkiet
Velfærd
Økologi
Søg
Kontakt
Oversigt