Bent Hindrup Andersens tale d.25.2 2004 til Frahm-betænkningen (A5-0017/2004) om persistente organiske miljøgifte.

Kommissionens forslag trænger virkelig til en opstramning, og de giftige POP'er (persistente organiske miljøgifte) burde for længst være ude af vores hverdag.

Det sker ikke med Kommissionens udspil.

Det er derfor velkomment, at Pernille Frahm i sin betænkning gør et ihærdigt forsøg på at stramme op, og jeg støtter alle ordførerens forslag.

Der skal dog en meget mere radikal plan til, hvis vi skal kunne se en mærkbar afvikling af de sundhedsskadelige kemikalier og herunder også de stærkt giftige POP'er.

En sådan plan, som fjerner al den overflødige kemi fra vores hverdag, hører ikke hjemme som ændring til dette direktiv.

Jeg vil derfor fremsætte den i forhold til behandlingen af Kommissionens kemikalieudspil - REACH-programmet.

Som led i udfasningen af de giftige kemikalier bør der også sættes handling bag det traktatfæstede princip om 'forureneren betaler'.

Kemikalierne bør pålægges en afgift til finansiering af kontrol, vurderinger og genopretning af skader forårsaget ved regelret brug samt til finansiering af alternativer. Som det første vil det være passende med en afgift på PVC.

Der bør også satses på reelle økologiske alternativer, som allerede findes eller er på vej til erstatning af de fleste kemikalier.

Herunder også pesticiderne, der er behandlet i dette direktiv.

På samme måde som vi i Parlamentet har behandlet mærkning af produkter, hvor der har været anvendt gensplejsning, bør der ligeledes af hensyn til det frie forbrugsvalg, indføres en mærkningsordning for de mange giftige kemikalier.

Jeg er sikker på, at den dag vi mærker den konventionnelle mælk 'pesticidmælk', vil der ske et afgørende ryk i forbrugerens efterspørgsel til fordel for de økologiske alternativer.