Lilly Andersen fra Europabevægelsen mener, at "fælles EU-regler højner dyrevelfærden i EU."

JuniBevægelsen er imod alle former for totalharmonisering af lovgivningen, da det kvæler princippet om foregangslande. Vi mener, at fælles regler skal være minimumsregler, så der kan ske en nødvendig regulering i de andre EU-lande til gavn for dyrevelfærden, men uden at de lande der har en højere dyrevelfærd skal nedjustere. Med andre ord så arbejder vi for en miljøgaranti i praksis. Foregangslande er helt nødvendige som forbilleder for at hæve de fælles minimumsbetingelser.

Europabevægelsen støtter EU-Kommissionens forslag til transport af levende dyr. Dette indebærer, at alle levende dyr kan transporteres i 9 timer, herefter 12 timeres ophold på vognen for derefter at transporteres yderligere 9 timer med efterfølgende hviletid på vognen. Dermed kan dyrene transporteres i det uendelige. EU-Kommissionens forslag er endnu værre end de gældende regler, hvor der er et loft på transporttiden afhængig af hvilket dyr det drejer sig om, f.eks. kan grise transporteres op til 24 timer og kalve op til 19 timer. Støtter Europabevægelsen virkelig dette dyreplageri? Eller har EU-begejstringen slået automatpiloten til?

EU-Kommissionens forslag er konsekvent i henhold til gennemførelsen af Indre Markeds regler om varernes frie bevægelighed. Kernen i reglerne er, at alle økonomiske fordele udnyttes til det yderste, hvor en lille gris født i sverige i princippet kan fedes op i Portugal, og slagtes i Polen, hvis bare der er økonomi i det.

Dette grænseoverskridende dyreplageri er et resultat af EU s Indre Marked, og fælles EU-regler skal altid underordnes Markedet. De lange dyretransporter muliggøres af Indre Markeds regler, der har ophævet de veterinære grænser, så levende dyr principielt kan transporteres frit rundt i hele Europa som enhver anden vare. Systematisk veterinær kontrol opfattes som en handelshindring, og en effektiv kontrol af dyretransporterne gøres ulovlig.

Konkret arbejder jeg for en miljøgaranti, hvor det er tilladt at indføre forbud af eksport af levende dyr samt veterinære grænser, fordi det sikrer den højeste dyrevelfærd.

Endelig er det en syg ide, at levende dyr behandles som enhver anden vare. På den baggrund har jeg fremsat ændringsforslag til EU-Kommissionens udspil. Mit forslag vil undtage levende dyr fra Indre Markeds regler.

Om EU-Parlamentet reelt kan gøre en forskel tvivler jeg stærkt på. Det seneste eksempel er, at Landbrugsudvalget forkastede forslaget om en maksimum transporttid på 8 timer for levende dyr.

EU opretholder og udbygger et system der fremmer grænseoverskridende dyreplageri helt ude af kontrol. Hensynet til Det Indre Marked vejer altså tungere end hensynet til dyrevelfærd og forbrugernes ønsker.