Set i et globalt perspektiv er både fødevareproduktion og drikkevandsforsyning vigtige magtpolitiske områder, hvor både WTO og EU er hovedaktører.

- Økologien kan brødføde verden

En række undersøgelser viser, at Europa kan være selvforsynende via en økologisk produktion. Hvad angår resten af verdens selvforsyningsgrad er det afgørende:

a) En økologisk produktion i Europa, med tvungne harmonikrav mellem dyr og jord vil frigive store arealer i den 3. verden. Arealer der i dag anvendes til at dyrke svinefoder til Vesten på.

b) I dag ødelægges ca. en tredjedel af fødevareproduktionen i 3-verdens lande alene pga. dårlige lagerforanstaltninger. Så her er meget at hente i forhold til at erstatte det 10-15 % produktionstab vi ser ved omlægning til økologi i de vestlige lande,

- En omlægning til økologisk drift i mange af 3-verdens lande vil til gengæld i sig selv give udbytteforøgelser bla. pga. indførelse af sædskifte.

- Mulighederne for at udvikle den økologiske produktion til at yde mere pr. ha., gennem bla. blandingsafgrøder og dyrkning i etager, som en regnskov,  er ligeledes store.

Det er tankevækkende alle de ressourcer, der i gennem tiden er blevet anvendt til at udvikle de gensplejsede, pesticidtolerante planter, bla. gennem store EU-finansierede forskningsprogrammer. Hvis disse midler i stedet afsættes til udvikling af økologien, vil der højst sandsynligt ske en enorm udvikling af økologien inden for mange områder.

Sultens problematik er således, både i dag med konventionel drift, men øgså ved omlægning til økologi, kun et spørgsmål om, at ikke alle har råd til at købe den mad, der er. Der er mad nok - det er udelukkende et spørgsmål om en anden fordeling af verdens ressourcer.

- Vand som fremtidens olie

Globalt set er der efterhånden mangel på rene ferskvandsressoucer i form af drikkevandsforsyninger og til kunstvanding af afgrøderne. Det fastslog FN allerede i 1992.

I dag begrænser manglen på vand fødevareproduktionen i store dele af verden. Manglen på ferskvand, der begrænser fødevareproduktionen globalt set - og fremover vil dette være tilfældet i endnu højere grad, fordi den ene procent af jordens vand, der er rent ferskvand, er en hastigt svindende ressource. Vand er fremtidens olie!

Så når USA, dele af landbruget og de store kemiske firmaer fører en aggressiv kamp over hele verden, for at gennemtvinge dyrkning af pesticidtolerante gensplejsede planter, med begrundelse i, at det er nødvendigt for at sikre mad til "de sultende i den 3-verden", så er det i direkte modstrid med virkelighedens verden. Det er nemlig rent ferskvand og reel købekraft, der er mangel på - ikke mad!

Og indførslen af pesticiddesignede GMO-planter vil i endnu højere grad fastlåse verden i den kemiske, vandødelæggende trædemølle, vi allerede befinder os i.

Desværre har den  kemiske industri en god støtte til deres forehavende i de hastigt voksende europæiske vandfirmaer, som i bevidstheden om, at "ferskvand er fremtidens olie", i disse år aggressivt forsøger at erobre drikkevandsmarkeder verden over. Har man magten over ferskvandet, har man magten over folket! Forurening af grundvandet, og dermed behovet for rensning af drikkevandet, fremmer disse private firmaers mulighed for at gøre vand til en vare! Lige nu er Hamborgs vandforsyning ved at blive privatiseret, Londons er allerede privatiseret og Danmarks vandforsyning er også på vej til privatisering og vareliggørelse. Til skade for borgerne. Som nævnt er både EU selv og WTO vægtige kanaler for at fremme denne udvikling. Begge parter har erklæret, at levering af drikkevand, er et markedsmæssigt vækstområde, og begge instanser fremmer aktivt vareliggørelsen og privatiseringen af vores drikkevand, gennem en lang række af direktiver og fondsstøttemidler. Bl.a. er den 6 mia. Euro store EU-fond, der blev resultatet af Miljøtopmødet i Johannesburg i 2002, en potent døråbner for, at de store franske og engelske vandfirmaer kan få et godt tag i "markedet" med salg af vandforsyningsydelser i 3-verdens lande. I Johannesburg blev det nemlig besluttet, at flytte fokus fra fattigdomsbekæmpelse i 3-verden, til i stedet at hjælpe med at sikre adgang til drikkevand og spildevandsanlæg i 3-verden.

Mit forslag om "fremme af en økologisk omstilling af EU" skal ses i dette globale perspektiv. En økologisk fødevareproduktion skal fremmes gennem afviklingen af den nuværende subsidierede EU-landbrugspolitik og tilsvarende protektionistiske toldmure, (se senere afsnit herom).