EU’s primære mål er at sikre de "fire friheder" - varernes, tjenesteydelsernes, kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed. Dyr, mennesker og miljø kommer i anden række. Det Indre Marked er EU’s grundlov, hvor forbud begrundet med højere miljøbeskyttelse opfattes som konkurrenceforvridende for varernes frie bevægelighed.

I dag kan et EU-land hverken forbyde gensplejsning eller pesticider, når det først er godkendt i EU.

EU forbyder os således at forbyde. Derfor er vi tvunget til at finde andre veje til en bedre miljøbeskyttelse, herunder især at fremme den økologiske omstilling. I dette afsnit om "økologi som nødvendig strategi" beskriver jeg de væsentligste områder indenfor økologien, problemerne der specifikt knytter sig til dem, og endelig vil jeg foreslå løsningsmuligheder.

Heldigvis kan EU ikke forbyde økologien, men kun vanskeliggøre dens udbredelse.

4.1 Økologisk jordbrug

- Ang. gensplejsning, GMO

EU har nu godkendt to direktiver vedr. gensplejsning. Dels om såsæd, sporing og mærkning, og dels lovgivningen om sameksistens mellem marker med gensplejsning og økologiske/ikke-økolologiske marker. EU gør hermed Europa til et stort eksperimentarium, hvor gensplejsede planter nu kan spredes overalt. Dette er ikke mindre end den største trussel mod økologisk omstilling, når gensplejsede planter nu på stribe slippes løs. Ikke engang forbrugerne får mulighed for at påvirke dette ved deres forbrugsvalg, fordi animalske produkter, hvor der er brugt gensplejset foder, ikke må mærkes.

Fra et økologisk perspektiv er det grotesk, at sameksistensreglerne overhovedet ikke berører det forhold, at de jordbrug der anvender gensplejsning også i fremtiden skal kunne omlægges til økologisk drift. Dette vil vanskeliggøre den fremtidige omstilling til økologi, når gensplejsede spildfrø i stigende mængde bliver opkoncentreret i jordens frøbank.

Disse landbrugsjorde vil være smittet med GMO-frø lang tid fremover, og derved medvirke til at GMO-forurene de kommende afgrøder på denne jord, også de økologiske.

Økologiske produkter tilskønnes friholdt for GMO, men pga. smitten fra andre gensplejsede marker er der sat en grænseværdi for GMO-forureningen i sådsæd, og hvis denne grænse overstiger 0,9% i økologiske produkter, må de ikke sælges som økologiske.

- GMO-afgift

Jeg mener, at reguleringen af gensplejsning nødvendigvis må være så stramt, at det også i fremtiden er muligt at omlægge jord til økologisk landbrug. Derfor har jeg fremsat ændringsforslag til EU-kommissionens udspil, hvor jeg foreslår, at EU pålægger medlemslandene en GMO-afgift. Forslaget blev desværre ikke vedtaget, men fik alligevel 85 ud af 420 stemme i plenarsalen. Det betragter jeg som en pæn tilslutning til en helt ny ide.

Indtægten fra den foreslåede afgift skal dække den løbende administration og test af økologiske, ikke GMO-producerende marker, samt dække erstatningen ved skader med GMO-forurening, der er sket trods regelret anvendelse fra GMO-landmandens side.

Afgiften er den eneste rimelige måde at finansiere omkostningerne ved regelret brug af GMO, og det afspejler forureneren-betaler princippet, når indtægten går til kontrol og erstatning.

- Når EU-love truer vores grundvand

Pesticider: Følgende skal ses i lyset af, at vi Danmark har været nødsaget til at ophæve forbud mod visse pesticider, eftersom de er blevet godkendt i EU. Og flere godkendelser vil følge efter. Grunden hertil er, at når et pesticid først er godkendt i EU, kan det ikke forbydes i Danmark, og det er heller ikke muligt at pålægge afgifter af forbudslignende karakterer.

EU-kommissionen har fremsat et forslag til et nyt grundvandsdirektiv, hvor de opererer med grænseværdier for forurening af grundvandet. Hvis EU-kommissionens forslag om grænseværdier på 0,1 mikrogram/liter pr. pesticid vedtages er det grotesk, at der ikke samtidigt indføres en grænseværdi på summen af flere forskellige pesticider på 0,5 mikrogram/liter.

Princippet med grænseværdier for forurening betyder reelt, at brugen af pesticider kan fortsætte, selvom de er konstateret i grundvandet - blot det ikke overstiger 0,1 mikrogram/ liter. Dette er således en permanent tilladelse til forurening.

EU-kommissionen anerkender, at grundvandet har stor betydning for både drikkevand og vandmiljøet generelt, samt at det både er en bekostelig og vanskelig affære at genoprette en tilstand med rent grundvand, når skaden først er sket. Derfor er det uforståeligt, at EU-kommissionen ikke vil gribe ind, når forureningen er konstateret, men i stedet først vurderer om forureningen stiger, før der gribes ind.

 Set fra et økologisk perspektiv, er det er absurd overhovedet at acceptere grænseværdier for forurening af grundvandet. I stedet skal pesticider øjeblikkeligt forbydes, hvis de konstateres i grundvandet. Samtidig varierer det mindst målelige niveau af forurening i grundvandet for forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, hvor nogle kan spores under 0,1 mg/liter. Målemetoderne bliver stadig bedre.

Selve godkendelsen af pesticider sker bl.a. på baggrund af en vurdering af, at de ikke ender i vores grundvand. Når vi således konstaterer pesticider eller et af nedbrydningsprodukterne i grundvandet, betyder det, at godkendelsesmetoden har spillet fallit.

- Afgifter på pesticider

Desuden foreslår EU-kommissionen, at al grundvand i EU skal overvåges, samt løbende vurderes. Dette er yderst fornuftigt, men målinger, overvågning og genopretning efter forurening er en meget bekostelig affære.

Denne udgift skal ikke pålægges forbrugerne, men i stedet ønsker jeg at sætte handling bag EU’s princip om ”forureneren betaler". Derfor foreslår jeg, at de enkelte lande pålægger import og salg af pesticider en afgift. Midlerne herfra skal dække udgifterne til løbende kontrol, overvågning og oprydning efter forurening.

- Afgifter på kvælstoftabet

Når det drejer sig om kvælstof er situationen lidt anderledes, da kvælstof optræder i vores grundvand uden menneskelig indblanding. Det naturlige indhold af kvælstof i grundvandet er i størrelsesordenen 10 milligram/liter, men det er imidlertid langt fra den grænseværdi på 50 milligram/liter som EU-kommissionen foreslår. Der er dermed god grund til at gribe ind så snart, der konstateres over 10 milligram/liter kvælstof i grundvandet, fordi det er udtryk for unødig forurening.

Finansieringen af en effektiv kontrol og overvågning, samt genoprettelse af skaderne ved forurening kan bedst ske ved at indføre en afgift på tab af kvælstof. Kvælstof-tabet beregnes som forskellen mellem input og output på den enkelte bedrift, dog fraregnet et bundfradrag, som skønnes uundgåeligt tab. Denne afgift vil i en vis udstrækning også berøre økologer. Afgiften bør også anvendes til at finansiere omlægningen til økologi, samt indenfor økologien at udvikle bedre driftsmetoder, der reducerer tabet af kvælstof. Idet EU forbyder os at forbyde, understreger det endnu engang, at den eneste sikre måde, vi kan beskytte vores grundvand på, er ved omlægning til økologisk drift.

4.2 Økologisk fiskeri

Etableringen af en økologisk balance i havet er fuldt ud lige så vigtig som en økologisk omstilling af jordbruget, men det har langt fra fået den samme opmærksomhed i offentligheden og i EU.

- Rent hav

Helt afgørende for at vi kan få fisk der er fri for giftstoffer og i et tilstrækkeligt omfang er, at der sættes effektivt ind over for forureningen af havene. Mange kender konsekvensen af iltsvind, men alligevel er der ikke gjort nogen indsats for at standse kvælstof-fordampningen og den direkte udledning fra bl.a. jordbruget. Her vil en kvælstofoverskudsafgift være et effektivt redskab, fordi den fanger både fordampningen og udledningen til grundvand, søer og indre farvande.

Forgiftningen af vores farvande er så omfattende, at restkoncentrationer allerede i dag kan gøre det nødvendigt at begrænse indtagelse af fisk. Det gælder især fisk sidst i fødekæden, herunder f.eks. det delikate kød fra sildehaj og tun.

Aktuelt er det uacceptabelt, at den risikofyldte sejlads med enkeltskrogede tankbåde gennem de sårbare farvande, som Østersøen og vores indre farvande, foregår og øges uantastet. Her burde EU for længst have sat især Rusland stolen for døren og presset dem til at stoppe udskibningen af olie i enkeltskrogede tankbåde.

- Overfiskeri

På den baggrund er rovfiskeriet og overfiskningen selvfølgelig undergravende for ønsket om, at opnå en økologisk balance i havene.

EU’s nuværende fiskeripolitik har spillet fallit. Bestandene er truet og fiskerne er blevet unødigt kriminaliseret. Kvotesystemet kombineret med tilladelse til udsmid betyder, at utrolige mængder af fisk går til spilde i form af undermålere og ulovlig fangst smides ud over rælingen til ingen nytte.

Fiskeripolitikken accepterer samtidig en række uholdbare fangstmetoder, herunder bomtrawl og notfiskeri, som hhv. ødelægger havbunden, samt tager hele bestande og dermed udrydder både små og store fisk.

- Økologisk fiskeri

Et økologisk fiskeri er nødvendigt for at få og bevare en økologisk balance i havet. I økologisk fiskeri høster man naturen skånsomt og selektivt, og udnytter alt ud fra en helhedstankegang. Økologisk fiskeri giver fiskerne frihed indenfor rammerne af en given regulering, der tager højde for bestandenes størrelser, og giver fiskerne et bestemt antal havdage. Visse fiskemetoder skal forbydes, mens andre skal fremmes, eks. snurrevod og garnfiskeri. Der skal desuden reguleres med tekniske krav om maskestørrelser, og endelig skal fiskerikapaciteten tilpasses fiskerimulighederne.

I EU systemet er det faktisk muligt at lave forsøg med frit fiskeri med ovenstående regelsæt. På samme måde som ved omlægningen af jordbruget til økologisk, så er økologiske omstilling på havet også nødt til at gå på to ben. Dels skal reguleringen gradvist omlægges for hele fiskeriet, samtidig med at en stadig større del viser vejen frem ved at fiske efter et økologisk regelsæt. EU bør medtage økologisk omstilling på havet i den økologiske aktionsplan, og bl.a. anbefale medlemslandene at indføre økologiske mærkningsordninger parallelt med de økologiske produkter fra jordbruget.

- Skånsomt kystfiskeri

Et naturskånsomt kystfiskeri er en mulighed for igangsættelsen af det økologiske fiskeri på samme måde som husdyr på friland er økologiens forgård.

I fiskeriet drejer det sig om hurtigst muligt at iværksætte en målrettet indsats for at redde kystfiskerne. F.eks er snurrevodskutterne snart en saga blot, selvom netop dette fiskeri skal udgøre en væsentlig del af fremtidens økologiske fiskeri.

Helt aktuelt skal der derfor arbejdes for følgende:

- Kystfiskerne skal sikres en særlig andel af fiskekvoterne. Dette kan ske ved en anbefaling fra EU’s side, samt en effektuering i de enkelte lande.

- CO2-afgift på fiskeriet med et bundfradrag på 25.000 liter/året, hvor provenuet anvendes til genetablering og fremme af det naturskånsomme kystfiskeri. Dette vil især lægge en dæmper på det meste energiforbrugende og naturødelæggende fiskeri som bomtrawl.

- Støtte til netværk af kystfiskere. Der er brug for at kystfiskerne i EU gensidigt kan støtte hinanden i udviklingen af et naturskånsomt fiskeri. Derfor bør de muligheder der i dag er i EU systemet for, at yde støtte til den slags netværk udnyttes.

4.3 Økologiske fødevarer

- Tilsætningsstoffer og sundhedsanprisninger

EU pålægger os, at ophæve en række forbud mod kunstige sødestoffer i fødevarer. Samtidig er EU-kommissionen kommet med et udspil om "berigelse af vores fødevarer med vitaminer og mineraler, samt indførelse af sundhedsanprisninger".

Harmoniseringen af regler for tilsætningsstoffer og sundhedsanprisninger i forbindelse med fødevarer har til formål at skabe ensartede regler i hele EU. Derigennem fremmes fødevareindustriens muligheder for at afsætte deres funktionelle junkfood på hele det europæiske marked. For en række lande er den nuværende nationale lovgivning imidlertid så dårlig, at denne harmonisering rent faktisk vil betyde en forhøjelse af beskyttelsesniveauet, og dermed støtte forbrugerens ønsker. Derfor er det vigtigt, at vi i den konkrete sag kæmper for en reel miljøgaranti, hvor lande har lov til at være foregangslande og have højere beskyttelsesniveau.

Kampen mod sundhedsanprisninger af fødevarer er et særligt dansk spørgsmål. EU-kommissionen barsler med et forslag, hvis konsekvens er, at vi i Danmark skal ophæve vores forbud mod sundhedsanprisninger. I den forbindelse har jeg fremsat forslag, hvor den helt nødvendige regulering og stramning i de fleste andre EU-lande kan ske, men uden at vi skal ophæve vores forbud. I stedet skal forordningen alene gælde de lande, der ikke forbyder sundhedsanprisninger som det højeste beskyttelsesniveau.

Det er en meget vigtig sag for Danmark, fordi en tilladelse af tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og alkohol vil være et radikalt brud med en mangeårig dansk sundhedspolitik, der består af et princip om en alsidig kost baseret på sunde og naturlige fødevarer.

Denne sag kan derfor bidrage til at give økologien ny luft ikke alene i Danmark, men også i den øvrige del af EU, netop fordi økologien er fri for tilsætning af kunstige sødestoffer, mineraler, og misvisende sundhedsanprisninger. Et rigtigt godt argument for at få økologien ud af dødvandet.

4.4 Økologi er dyrevelfærd

EU er årsag til de meget lange dyretransporter, og umuliggør samtidig nationale løsninger. Dyreplageriet legitimeres ved reglerne for Det Indre Marked, der har krævet en ophævelse af de veterinære grænser, så levende dyr principielt kan transporteres frit rundt i Europa som enhver anden vare. EU opretholder og udbygger et system til fremme af grænseoverskridende dyreplageri helt ude af kontrol.

- Transporterne er reelt ude af kontrol

Det åbenlyst svage led er den manglende kontrol på modtageradressen. Samtidig med ophævelsen af den veterinære kontrol ved grænserne ulovliggøres systematisk kontrol af varer fra et andet EU-land, da det karakteriseres som tekniske handelshindringer og dermed diskrimination af udenlandske varer. Hensynet til Det Indre Marked vejer altså tungere end hensynet til dyrevelfærd og forbrugernes ønsker.

Forbrugernes tillid skal genoprettes til EU’s håndtering af dyrevelfærd ved transport af dyr. Dette kan kun ske ved systematisk kontrol på modtagerstedet.

- Forbrugernes og politikernes ønsker

Et flertal af medlemmerne i EU-parlamentet har underskrevet en erklæring om, at transporttiden for landbrugsdyr maksimalt skal være 8 timer. Samme krav bakkes op af et enigt dansk Folketing, samt underskrifter fra ikke mindre end en halv million danskere, underskrifter som Dyrenes Beskyttelse har indsamlet. Dette krav kan sætte en stopper for langt de fleste dyretransporter.

 - Initiativer til indgreb overfor det grænseløse dyrplageri:

EU-parlamentet behandler for tiden EU-kommissionens udspil til regler for transport af levende dyr. Står det til EU-kommissionen skal alle levende dyr kunne transporteres i 9 timer, herefter 12 timeres ophold på vognen for igen at kunne køre yderligere 9 timer med efterfølgende hviletid på vognen. Dermed kan dyrene stadig kan transporteres i det uendelige. Forslaget er konsekvent i henhold til gennemførelsen af Indre Markeds regler om varernes frie bevægelighed. Kernen her er, at alle økonomiske fordele skal kunne udnyttes til det yderste, hvor en lille gris, der fødes i Sverige, i princippet kan fedes op i Portugal, og slagtes i Polen, hvis bare der er økonomi i det.

Det er en syg ide, at levende dyr behandles som enhver anden vare. På den baggrund har jeg fremsat ændringsforslag til EU-kommissionens udspil om, at levende dyr undtages Indre Markeds regler:

Miljøudvalget har netop vedtaget fire af mine radikale ændringsforslag til EU’s regler for transport af levende dyr. De indebar, at der skal være systematisk veterinær kontrol ved aflæsning og pålæsning, samt en maksimal transporttid på 8 timer. Mest interessant er mit forslag om at undtage levende dyr fra Indre Markeds regler, og dermed give nationalstaterne mulighed for at træffe mere vidtgående regler både mht. med indretning af transportmidlerne samt veterinær kontrol ved grænserne.

Holder denne beslutning videre i gennem systemet, vil mine forslag betyde, at f.eks. England kan fastholde deres forbud af eksport af heste til slagtning.

De nye regler for transport behandles i EU-parlamentet inden valget i 2004, men en endelig behandling kommer først i næste valgperiode. Kampen mod dyreplageriet bliver en væsentlig del af min næste 5 års arbejdsplan.

- Økologi som eneste sikre alternativ til dyreplageri

Alle økologiske dyr fødes, opvokser, og slagtes i Danmark. Dette er en entydig løsning på det stigende antal af lange dyretransporter. De lange horrible dyretransporter vil til stadighed præge mediebilledet, og det vil sandsynligt bliver langt værre efter EU’s udvidelse. Udvidelsen medfører en yderligere arbejdsdeling, hvor forskellene i de enkelte lande udnyttes til det yderste, herunder de nye landes billige arbejdskraft og lavere krav til arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse.

Det Indre Marked har også givet anledning til, at f.eks. Danmark kan importere og reimportere animalske produkter, der pga. produktionsmåden ikke er tilladt i DK. - Dette drejer sig bl.a. om det lyse kalvekød og foies gras, samt buræg, hvor hønsene har mindre areal end danske burhøns. Dyrenes Beskyttelse i Danmark har iværksat en kampagne for at stoppe denne reimport, og peger på økologien som alternativ.

De lange dyretransporter kombineret med reimporten er også et spørgsmål, der i højere grad bør medtages i argumenterne for økologien.

4.5 Økologisk energi, planlægning og transport

Det globale potentiale for energikilderne sol og vind er kolossale. Hvis vi bare udnyttede 1/10 af deres globale potentiale, er der energi til 30 gange det globale energiforbrug i år 2010.

Dertil kommer et beskedent potentiale i bølgekraft og termisk energi, og endelig også i biomassen. Biomassen optager imidlertid frugtbar landbrugsjord, hvor energiafgrøder tager plads for den nødvendige fødevareproduktion. Endelig er der i ovennævnte opgørelse ikke taget højde for en væsentlig indsats for energibesparelser. Hovedkonklusionen er, at der er mere end rigeligt energi globalt set i de to energikilder sol og vind. Det globale energiforbrug fordeler sig med 20 % på elektricitet, og 80 % på brændstof. Hovedparten af brændstoffet i dag er fossilt energi i form af olie. Den fossile energi slipper op, dog er der op imod 2-300 år tilbage af kulressourcerne. Problemer med den fossile energi er, at den bidrager til en ødelæggelse af klimaet på jorden gennem det kolossale CO2 udslip.

- Brint baseret på vedvarende energi er fremtidens brændstof - H2VE

Brint derimod er en total ren forbrænding og har en meget effektiv virkningsgrad i brændselsceller. Brinten dannes ved at strømmen fra solceller og vindmøller spalter vandet og energien lagres i brinten for senere i blive anvendt i ovenstående brændselsceller.

Brint bliver derfor utvivlsomt fremtidens brændstof produceret på de to vedvarende energikilder sol og vind. H2RE - Brint Renewable Energi kalder jeg her H2VE - Brint baseret på Vedvarende Energi på sol og vind, suppleret med bølgekraft.

Brinten som energibærer og brændstof er stadig på det eksperimentelle stadie, men udviklingen bør fremmes hurtigst muligt. I Danmark har vi haft "et lille brintprogram", som jeg bl.a. fik igennem som medlem af Folketinget, men der er brug for en massiv indsats for at få brintteknologien udviklet. 

For det første skal brinten ikke klassificeres som kemikalie, men som brændstof og derved det absolut reneste brændstof, der overhovedet ikke har nogen CO2-belastning under driften.

Energiforbruget og energiforsyningen er to sider af samme sag, og bør derfor løses ved en tosidet strategi: Energibesparelser samt forsyning fra vedvarende energikilder, sol, vind og bølgekraft, med brint som energibærer.

Brint er ligeledes afgørende for udviklingen af en individuel ren trafik i form af køretøjer, der er drevet af brændselsceller baseret på brint. Hermed er der en total ren forbrænding og en hel og fuldstændig tilvejebringelse af energien gennem vedvarende energi.

- Fremme af ren energi og CO2-afgift:

Udviklingen af en ren energi kræver også bevidst fremme af ny produktion, sådan som Danmark f.eks. har fremmet vindenergien. Investeringerne i vindenergi er i dag blevet til en ganske god forretning. Men det afgørende har været, at vi ved støtten i form af afgiftsfritagelse har kunnet gøre vindenergi konkurrencedygtig. Det er imidlertid slut med den slags foregangslande, fordi den type selektiv og indirekte støtte strider mod Indre Markeds regler. Det er derfor nødvendigt at gå nye veje:

Derfor foreslår jeg en CO2-afgift i EU, som skal finansiere den nødvendige omstilling af såvel produktion som transport. Der er allerede taget et skridt i den retning i Danmark, hvor det i Folketinget lykkedes mig at få fremtvunget en alternativ landsredegørelse. Samtidig blev der lagt CO2-afgifter på industrien, hvor midlerne bevidst blev målrettet tilbageført til omstilling. Den målrettede tilbageførelse er en meget effektiv måde at fremme omstillingen på.

Brint skal selvfølgelig undtages CO2-afgift, og det samme skal strøm produceret ved vind, sol og bølgekraft, da ingen af disse energikilder belaster CO2-regnskabet (dog er der selvfølgelig brugt energi til at fremstille vindmøllerne, solcellerne og brintteknologien.)

CO2-afgiften skal finansierer udvikling og omstillingen til vedvarende energi.

- Atomenergi.

Den 50 år gamle traktat "Euratom" har desværre fået ny luft, da den blev skrevet ind i forslaget til den nye forfatning. Dette er alene grund nok til at stemme imod forfatningen.

Jeg har bla. fremsat ændringsforslag til forfatningen, hvor jeg foreslår, at Euratom-traktaten til fremme af atomkraft ikke føres over i den nye forfatning, og dermed får ny luft. I stedet skal atomenergien afskaffes ved at fremme de rene alternativer.

- Økologisk byggeri

Byggeri og anlæg er sammen med trafikken den største energisluger globalt set.

40 % af energiforbruget går til byggeri og anlæg. Samtidig har den kemiske industri også haft sit indtog i byggeriet, men med mange sundhedsskadelige virkninger herunder både kræft- og allergifremkaldende sygdomme til følge.

Det økologiske idégrundlag har derfor allerede slået igennem i form af en bevægelse for økologisk byggeri. Økologisk byggeri introducerer en byggeskik, hvor alle materialer er naturlige, f.eks. erstattes imprægnering med giftige materialer af konstruktive løsninger. PVC erstattes af polyethylen og polypropolen til f.eks. til rørføring. Traditionelle byggemetoder som halmbyggeri har også fået sin renæssance. Alle de giftige malinger kan i dag erstattes af naturmaling, som ingen skadelige virkninger har på hverken bygningsarbejdere eller dets brugere. Ved isolering erstattes mineraluld med f.eks. høruld og genbrugs papiruld.

Det er i dag alternativer til både bolig, industribyggeri, institutioner og sidst men ikke mindst også til jordbruget, hvor husdyrene kan indhuses i simple halmbaserede anlæg. Udviklingen af økologiske byggeri kan fremmes ved, at stille skrappe krav til både energiforbrug og miljøvurderinger af nyt byggeri og renovationer af byggeri.

Branchen skal også selv finansiere sin omstilling ved afgifter på PVC, maling og lakker, træimpregnering osv.

- Transport

Skitse til en økologisk omstilling af den europæiske transportpolitik

Centralt i EU's transportpolitik står Det Indre Marked, varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. For at dette uhindret kan foregå, skal en række fysiske, geografiske og menneskeskabte barrierer - nationale såvel som intereuropæiske - infrastrukturer tilpasses et netværk, som var Europa ét land.

Øget mobilitet fører imidlertid ofte til trafikophobninger, ventetider og tab. Prognoserne for vej- og flytrafikken er dystre. Gribes der ikke ind overfor den ukontrollable vækst, vil trafikken i løbet af de næste årtier, stige med 40-70 % i forhold til 1998-niveauet.

EU-kommissionens svar på denne udfordring består bl.a. i at bringe infrastrukturen up-to-date, og ét af midlerne er Det Trans-Europæiske Netværk (TEN) dvs. motorveje, højhastighedstog, opgraderede jernbaner, større og flere lufthavne, udbygning af de indre vandveje samt forbedret logistik og telekommunikation

Problemet med sådanne tiltag, er at de øger trafikken, og når de nye flaskehalse bliver for slemme, udløser det pr. automatik kravet om flere veje, baner, lufthavne og så videre….

Et sådant forløb er alt andet end bæredygtigt. Den første og vigtigste opgave består derfor i at bremse trafiktilvæksten. Metoderne hertil er mangfoldige, men nogle af de vigtigste elementer er

- markant forbedret udnyttelse af transportmidlerne og ressourcerne (brændstoffer, arealer mv.);

- skærpede grænseværdier for transportmidler (EURO-normer);

- reduceret transportarbejde ved at mindske afstanden mellem bolig-arbejde/uddannelse, indkøb, fritidsaktiviteter, mellem produktionssted til forbrugerne mv.;

- omstigning til mindre miljøbelastende transportmidler (gang, cykling, busser, tog, skibe);

- kombi-transport dvs. en fornuftig brug af lastbiler på korte afstande og derefter omladning til jernbaner/skibe til længere distancer. Metoden inkluderer fx "rullende landevej" hvor lastbiler, transporteres på jernbanevogne over lange afstande;

- anvendelse af bedst tilgængelige teknologi;

- øget forskning og udvikling af drivmidler med lavt indhold af luftforurenende stoffer (især brint), men ikke biomasse pga. dennes ringe bæredygtighed;

- brug af styringsmidler, skatter og afgifter for at "forureneren betaler"-princippet kan gennem-føres med den fornødne konsekvens;

- indførelse af en successiv miljøbeskatning så de mest forurenende transportmidler, betaler de højeste afgifter (jvf. Østrigs øko-pointsystem);

- bortfald af miljøbelastende subsidier (kørselsfradrag, afgiftsfri flybenzin og lign.);

- afgifter øremærkes og investeres i forureningsbegrænsende teknologi;

- vejafgifter integreres med billetordninger til kollektiv trafik fx  via et ”trafikantkort” der gælder til  kollektiv trafik, bompenge, parkering, delebiler etc.;

Der opstilles målsætninger om at indenfor en given årrække skal fx 40 % af det gods, der transporteres på landevej, overføres til bane og skib. (jvf. Schweiz, Østrig og USA). Der anlægges separate jernbanespor, der (næsten) udelukkende bruges af godstog.

Europas vandveje udbygges. For at få maksimal nytte deraf skal de fornødne omladningsfaciliteter være til stede. Skibsfartens vare- og havneafgifter reduceres i forhold til kapacitetsevne og miljø-belastning (især i forhold til svovl- og partikelemissioner).

I den seneste transporthvidbog anbefaler Kommissionen letbaner i byerne bl.a. pga. deres gode driftsøkonomi og fordi de medvirker til at dæmpe biltrafikken. Da letbaner er populære, også hos garvede bilister, bør der satses stærkt på at fremme dem i bytrafikken.

Togdriften omstilles til eldrift for at udnytte mulighederne for drift med vedvarende energi. Et finmasket busnet etableres; det er én af forudsætningerne for at den kollektiv kan fungere tilfredsstillende. Grundstammen i al transport er dog gang og cykling, om end livet på landet stiller krav til person- og varetransport, som cykler ikke umiddelbart kan indfri.

Det er i lokalsamfundene,  at  den bæredygtige transportpolitik skal formes til konkrete handlinger. Det er her, tæt på den enkelte husstand og virksomhed, at de grundliggende livsstilsændringer skal formidles i de nærmeste årtier.

Omfattende ændringer i transportsystemet, og især nødvendige "indgreb" mod det frie valg, kræver stor takt og tone og omtanke. Social uro og højredrejning undgås bl.a. ved hjælp af  oplysningskampagner (a la "Tilbud før restriktioner"), samt åbne og redelige debatter mellem beslutningstagere og borgerne. Alt sammen for at fremme forståelsen for, at forbrugsbegrænsninger og  miljøafgifter er nødvendige skridt på vejen mod en omstilling til bæredygtig transport.

4.6 Økologien skal ind i VVM- redegørelser:

VVM-redegørelserne er et planlægningsredskab, der belyser planlægningsinitiativers betydning for bl.a. miljøet. Det er et resultat af et EU-direktiv.

Jeg ser disse redegørelser som en god anledning til at sætte de økologiske principper på dagsorden, når der planlægges større byggeprojekter. VVM-redegørelserne skal belyse og vurdere reelle økologiske alternativer, som opfylder det økologiske tankegods. F.eks. når Vejle Amt skal godkende superslagteriet nord for Horsens, så vil man som alternativ belyse mulighederne for at løse samme opgave efter økologiske principper. Her vil slagtning af grise i stedet foregå på decentrale mindre slagterier i tilknytning til den primære produktion, hvilket samtidig kan have fornuftige beskæftigelsesmæssige virkninger.

Det økologiske alternativ til landsplanlægning baseres på en decentral udvikling, hvor trafikken i størst muligt omfang omlægges fra biler til jernbaner og skibe. Det vil påpege muligheden for en alsidig udvikling med størst mulig grad af selvforsyning, således at den overflødige transport fjernes.

Endelig bør der også anvises en alternativ energiplan baseret på energibesparelser samt vedvarende energi med sol, vind, og bølgekraft og med brint som energibærer.

Ved at tilføje disse krav til VVM-redegørelserne, når denne skal revideres, vil vi få et redskab, som kan bruges i den folkelige kamp om, hvad der skal produceres hvor, hvordan og i hvilket omfang.

4.7 Økologi i hverdagen

- Ud med de giftige kemikalier - ind med øko-alternativer.

I EU-kommissionens egen hvidbog om en ny kemikaliepolitik står det klart beskrevet, hvordan kemien er til stede overalt i vores hverdag, hvor nogle både fremmer kræft og er hormonforstyrrende. Der er i alt ca. 100.000 forskellige kemiske stoffer, og der kommer løbende flere til - et sandt kaos af kemiske stoffer, som vi ikke ved meget om.

Et nyt kemikaliedirektiv er undervejs, hvilket beskriver et nyt enhedssystem for kemikaliekontrol, kaldet REACH. Direktivet er en totalharmonisering. Dette betyder at alle de kemikalier, der i fremtiden godkendes af REACH-systemet, også skal tillades i alle lande. F.eks. er det tvivlsomt, at vi i Danmark kan fastholde vores forbud mod phtalater i legetøj til børn. Desuden bliver det producenterne, der skal oplyse myndighederne om stoffernes egenskaber og mængderne af stofferne, som mennesker og miljø udsættes for. Myndighederne kan derefter foretage stikprøvekontrol af stoffer med farlige egenskaber.

 Kemikalielovgivningen understreger, at den økologiske udvikling og udbredelse er den eneste sikre strategi, når det drejer sig om, at sikre miljø og sundhed:

- Nødvendighedskriteriet:

Målet med et nødvendighedskriterium er, at vi helt fra start af gør det kemiske kaos langt mere overskuelig ved øjeblikkeligt at fjerne helt overflødige kemikalier.

Med de økologiske alternativer i centrum, reduceres det kemiske kaos, og samtidig vurdere sådanne stoffer ud fra om de er nødvendig i vores hverdag. Sandheden er, at langt de fleste af de 100.000 kemikalier, som forurener vores miljø og er til skade for sundheden, er helt overflødige.

- Økologi som erstatning:

I modsætning til REACH-systemets såkaldte subsidiaritetsprincip, hvor giftige stoffer søges erstattet med mindre giftige stoffer, mener jeg, at subsidiariseringen giver en falsk tryghed. De giftige kemikalier skal erstattes af rene økologiske alternativer, hvor det mest effektive er at indføre et totalt forbud mod kemikalier (evt. med en afviklingsperiode), så snart der konstateres økologiske alternativer. 

- Forureneren betaler og målrettet tilbageføring:

Der er ingen tvivl om, at forbud af skadelige kemikalier er ideelt, hvilket i dag desværre ikke er muligt ifølge Indre Markeds regler. Derfor er vi tvunget til at vælge anden strategi for bedre beskyttelse af mennesker og miljø: Jeg foreslår derfor en afgift på brugen af kemikalier. Afgiften skal finansierer kontrol og dokumentation fra uvildige forskere, samt skaderne ved regelret brug og omstilling til ren teknologi.

Økologiske alternativer

Der finder allerede i dag en bred vifte af økologiske alternativer og dagligt kommer der flere til. Men fælles for alle alternativerne er, at en kick-start i form af f.eks. forskning og udvikling i offentligt regi er nødvendig. Dette er endnu et argument for de målrettede tilbageføringer af afgifter, hvilket effektivt vil bidrage til udviklingen af de nye økologiske områder, samt udbredelse til flere områder. Det følgende er blot en opremsning af områder, der viser bredden af de økologiske alternativer:

Økologiske juletræer, økologiske restauranter, økologiske blomster, økologisk maling, økologiske rengøringsmidler, økologiske frisører, økologisk kosmetik, økologisk tøj og tekstiler, økologisk legetøj, småbørnsartikler og legepladser, øko-internetvarehuse, øko-turisme, økologiske emballageprodukter, og sidst men ikke mindst økologisk byggeri.

Et felt vil jeg dog give lidt mere plads her:

Økologisk lægekunst

Økologi i hverdagen omfatter også økologisk lægekunst. Rester af kemisk medicin udgør en stor, og hidtil ubemærket, belastning af miljøet. I Danmark er det vist, at flere vandløb indholder fisk der har udviklet tvekønnethed, en direkte følge af udledningen af kunstige hormoner med bla. spildevandet.

Derfor er det vigtigt at få kemien ud af medicinen, og derved reducere miljøbelastningen.

Begrebet økologiske lægekunst er endnu ikke almen kendt, og reglerne for området er ikke færdigudviklet. Alligevel kan mange såkaldte "alternative behandlingsformer" høre ind under begrebet, ligesom gammelkendte vesterlandske metoder, som f.eks. kostregulering. I det hele taget alle former for helbredelseskunst, der tager udgangspunkt i mennesket som en helhed og som en del af en større helhed, hvor de anvendte metoder støtter menneskets selvhelbredende kræfter til at genetablere den tabte balance. I fald der anvendes kemi, anvendes kun naturlige planteekstrakter eller mikrobiologiske præparater.

Kemien ud af medicinen

Økologi i hverdagen omfatter også homøopati og naturmedicin, som er det eneste alternativ til den forurenende medicinindustri. Det hjælper imidlertid ikke meget, at kæmpe for sunde fødevarer fri for tilsætningsstoffer, hvis ikke det samme sker inden for medicinverdenen. Hvis slammet stadig fyldes med giftige medicinrester, vil slam og affald stadig være en forurenende ressource, der ikke kan genanvendes. Derfor er det vigtigt at få kemien ud af medicinen, og derved reducere miljøbelastningen.

Homøopati og lægeurter i dag er i stand til at opnå gode resultater både mht. forebyggelse og behandlingen. Det er et faktum, at ikke mindre 110 mio. europæere anvender dette.

Konkrete resultater

Samtidig er der mange konkrete eksempler på, hvordan både naturmedicin og akupunktur kan medvirke til, at reducere og fjerne bivirkninger i behandlingen. F.eks., har Vejle Sygehus reduceret anvendelse af lattergas til en 1/3 efter sundhedsudvalget har været på en studietur til Vietnam, hvor de studerede akupunktur og naturmedicin. Ligeledes indenfor tandlæge-verdenen er der tandlæger, der fører en hård kamp mod amalgam. Brug af amalgam og lattergas er begge en unødig forgiftning af patienterne, skadeligt for personalets arbejdsmiljø, hvor amalgam også udgør et affaldsproblem.

 Denne udvikling kan bidrage til at sætte økologien på dagsordnen, og med tiden kan overtage den medicinske kemiindustris opgave. Samtidig er dyrkning af økologiske lægeurter en garanti for, at der ikke er afsæt af pesticider og andre tilsætningsstoffer fra jordbruget.

Når det drejer sig om det økologisk husdyrhold, findes der i dag i EU et regelsæt med en anvisning på, at der skal først og fremmest anvendes homøopati og lægeurter som forebyggelse og behandling i husdyrholdet. Derfor er det grotesk, at der i Danmark ikke er godkendt nogen produkter, hvor dyrlæger og økologer der forsøger sig med anvendelsen af naturmedicin får anmærkninger fra plantedirektoratet. På disse felter, som jeg kalder økologisk lægekunst, er man nået længere i mange andre lande i EU, og det er muligt også at lære af fjernøsten.

4.8 Fair Trade af økologiske produkter

EU´s nuværende intensive landbrug har for længst selvforsynet EU med fødevarer, hvilket har medført en dumpning af overskudsproduktion i U-landene. Dumpningen er ødelæggende for U-landenes produktion af fødevarer, og toldmurene forhindrer U-landene i at afsætte deres egne produkter til en ordentlig pris. Dette er direkte fattigdomsskabende for 3-verdens befolkning.

Dumpningen af fødevarer på de lokale markeder i U-landene skal øjeblikkeligt ophøre. Samtidig skal U-landene gives fri adgang til EU´s markeder ved af fjerne al importtold og lignende begrænsningen. I stedet skal globaliseringen erstattes af fair trade af især økologisk produkter baseret på FN fastsatte mindstepriser. Derved sikres at de fattige bønder i U-landene får en pris, så de kan leve af deres arbejde. Max Haavelar systemet er eksempler på fair trade.

Der skal også gøres en særlig indsats ved støtte til infrastruktur, og andre forhold der muliggør at de fattige U-lande først og fremmest får opbygget selvforsyning med fødevarer, og dernæst understøttes deres eksportmuligheder. Her er den økologiske produktionsmetode genial, fordi den øjeblikkeligt vil betyde en forhøjelse af udbyttet og samtidig sikre en lokal selvforsyning.

Det er en tanke værd, at være opmærksom på at kampen mod giftige sprøjtemidler og GMO netop foregår i de fattige U-lande, hvor kemiindustrien satser hårdt på nye markeder.

4.9 Arbejdsmiljø og beskæftigelse

En omfattende økologisk omstilling vil få vidtrækkende konsekvenser for arbejdsmiljø og beskæftigelse.

Ophør med brug af pesticider og kunstgødning vil for eksempel føre til lukning af forurenende og farlige arbejdspladser som Kemira i Fredericia og Keminova på Harboøre tange. Inden for byggeri og anlæg vil den sundheds-skadelige stenuld blive erstattet af miljø- og arbejdsmiljøvenligt hør, hamp osv.

Dette vil på kort sigt medføre tab af arbejdspladser på de nævnte virksomheder.

- Sukkerstøtten

Når vi fjerner sukkerstøtten og giver det økologiske rørsukker fra de fattige ulande fri adgang til det europæiske marked, så vil den nationale selvforsyning af sukker, som har sin oprindelse fra Napoleon-krigen være forbi. De ansatte på sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster må søge nye græsgange, og bønderne må omlægge til anden drift.

Set med et globalt perspektiv er denne nye arbejdsdeling ved afvikling af sukkerproduktionen fra sukkerroen fornuftig. I stedet burde vi modtage det økologiske rørsukker, sammen med den økologiske te og kaffe fra de varme lande.

Det økologiske rørsukker er af en bedre kvalitet end roesukkeret. Samtidig konstateres det dobbelte udbytte pr. hektar, og dertil skal kun den halve mængde ressourcer til udvindingen og bearbejdningen af rørsukkeret.

Endelig er det ikke en optimal udnyttelse af den frugtbare jord og det milde klima på Lolland Falster, hvor højværdiafgrøder, som f.eks. græsfrø, grøntsager og hør til madolie er mere givtigt. Dette kunne tilmed øge beskæftigelsen i den lokale følgeindustri, og måske kunne nogle af sukkerfabrikkernes anlæg genanvendes.

SID har lavet en samlet analyse over beskæftigelsesmulighederne ved omlægning til økologisk drift i Danmark, og der skønnes 10.000 flere arbejdspladser i primærbruget. Men det er naturligvis svært at forklare den enkelte ansatte, der er beskæftiget ved den produktion, der omlægges.

Der er derfor vigtig, at der udvikles offensive planer for anden beskæftigelse, samt anvendelse af disse fabrikker og de tilknyttede lokalområder.

Dette er et eksempel på, at det er nødvendigt at udarbejde en offensiv helhedsplan for en alternativ regionalplanlægning i en økologisk fremtid med hensyn til den lokale beskæftigelse, bosætning og udviklingspotentialer.