- Alternativ økologisk aktionsplan

For at fremme udviklingen af den pt. bedste miljømæssige landbrugspraksis; økologien, har jeg taget initiativ til udarbejdelsen af en alternativ økologisk aktionsplan for EU. Flere af del-elementerne har jeg allerede foreslået i EU-parlamentet. Det afgørende er, at fremme diskussionen om de virkemidler, som for alvor kan sætter gang i udviklingen og udbredelsen af økologien. Økologien skal ud af de stadige kriser, der er tilknyttet nicheproduktioner, hvor det fremtræder væsentligt dyrere, når forbrugerne skal vælge i supermarkederne.

Endelig er det vigtigt, at det ikke alene er den individuelle forbruger, der skal sikre økologiens udvikling, men at det bliver et fælles ansvar for en fælles fremtid.

Det er afgørende, at der vælges virkemidler, som forhindrer at økologien kommer på støtten og derved overtager det konventionelle landbrugs negative kendetegn. EU’s økologer skal ikke overtage det konventionelle landbrugs rolle mht. dumpning af fødevarerne især i de fattige U-lande. Jeg har derfor foreslået en plan, som består af tre elementer:

- Lige vilkår gennem forureneren betaler-princippet,

- Lige vilkår gennem nedskæring af landbrugsstøtte

- Offentlige indkøb som kick-starter.

-Mærkning for brug af hjælpestoffer.

5.1 Lige vilkår gennem forureneren betaler-princippet

Princippet om "forureneren betaler" er et sundt princip, der allerede er traktatfæstet i EU. Princippet er blot aldrig blevet anvendt.

Når forbrugerne i supermarkederne i dag sammenligner økologiske og konventionelle produkter, er der umiddelbart en markant prisforskel. Prisen på de økologiske produkter indeholder betaling for et rent miljø, bedre dyrevelfærd, og ikke mindst sunde fødevarer. De konventionelle produkter indeholder ikke disse udgifter, men dem betaler vi i praksis over skattebilletten. Det skal forstås på den måde at kontrollen, overvågningen og genopretningen af skaderne ved en forurenende produktionsmetode til skade for mennesker, dyr og miljø betales over skattebilletten.

Dermed er forbrugerens valg ikke reelt, og de konventionelle produkter får et urimeligt fortrin. I realiteten burde det være omvendt, og miljøbelastningen skulle medregnes og pålægges prisen på produkter ved at pålægge forureneren udgifterne.

Resultatet vil gøre de økologiske produkter langt billigere end de konventionelle. Sagen er, at det er langt dyrere først at forurene og bagefter genoprette skaderne og helbrede sygdomme. Der er ingen tvivl om, at mange af de alvorlige og omkostningsfyldte sygdomme som f.eks. allergi og kræft har en direkte sammenhæng med den overflødige kemi, som vi spreder på jorden og overalt i vores hverdag. 

Kodeordet er forebyggelse, hvilket er formålet med økologien.

Der skal handling bag ordene om forureneren skal betale, og det er en opgave, som med fordel kan placeres i EU regi, eftersom det allerede er traktatfæstet. Jeg har allerede fremsat ændringsforslag om afgifter på:

- Gensplejset foder og såsæd.

- Pesticider og kvælstof-tab.

- Batterier

Kommende initiativer:

- Afgifter på en række giftige kemikalier i forbindelse med behandlingen af Kommissionens kemikalie udspil.

- En CO2 afgift på især transport, men også på industrien, fiskeriet og jordbruget.

Afgifterne skal målrettet tilbageføres

Afgifterne skal alle finansiere kontrol, overvågning og genopretning, samt i nogle tilfælde omstilling til renere produktion. Der er altså ikke tale om en generel skat, som led i en finansiel omfordeling, men alene et redskab til at opfylde princippet om forureneren betaler.

Miljøafgifter skal ikke udgøre et ekstra skattegrundlag, men virker på præcist den måde, der var meningen med afgiften netop at finansierer kontrol, overvågning, oprydning og økologisk omstilling.  Med andre ord en virkeliggørelse af forurenerne betaler princippet.

Derfor skal der opkræves en miljøafgift og de penge der kommer ind, målrettes mod løsning af det miljøproblem, som afgiften blev sat ind overfor.

5.2 Lige vilkår gennem nedskæring af landbrugsstøtten

JuniBevægelsen ønsker både at sætte EU på slankekur gennem nedskæring af budgettet, og samtidig ser vi gerne et mere solidarisk EU i fht. de fattige U-lande og de nye østeuropæiske medlemslande. På den baggrund har jeg udarbejdet en nedskæringsplan for nedskæring af landbrugsstøtten med henblik på en afvikling.

Landbrugsstøtten, som har sin oprindelse efter 2. verdenskrig for at sikre fødevareproduktionen, er stadig den største post på EU’s budget. Støtten udgør ca. halvdelen af budgettet, hvilket svarer til godt 320 mia. kr. Værdien af toldmurene for EU’s landbrug opgøres til et beløb, der svarer til den direkte støtte.

I dag diskriminerer landbrugsstøtten den økologiske drift, bønderne i de nye medlemslande og sidst men ikke mindst de fattige bønder i U-landene. Samtidig er en del af landbrugsstøtten en direkte eller en indirekte støtte til dyreplageri.

For forbrugeren betyder det, at priserne kunstigt holdes over verdensmarkedsprisen. Dermed betaler forbrugerne i EU en højere pris for landbrugsvarer end nødvendigt.

Lige vilkår for økologien

En nedskæring af landbrugsstøtten er den eneste reelle måde at afskaffe diskrimineringerne på. Målet er at skabe lige vilkår for økologi og konventionel drift, samt bremse den igangværende strukturudvikling, hvor intensivering af drifterne fremmes. Målet for EU’s landbrugspolitik bør i stedet være at gøre landbruget til et erhverv, der kan klare sig uden støtte og toldmure.

Økologien diskrimineres ved støtten til intensivt husdyrhold og en strukturudvikling, som er uønsket i det økologiske. Derfor foreslår jeg nedskæringer, som indebærer, at man maksimalt får støtte til en halv dyreenhed pr. hektar, hvilket er tilstrækkelig til at opnå harmoni mellem foder og husdyrhold. Samtidig vil jeg yderligere lægge et loft over støtten ved at sætte en maks. grænse for støtten, og foreslå et loft på 75% af det dyrkede areal, samt en begrænsning af støtte til 150 hektar pr. bedrift.

Derved vil man fremme en ekstensivering af jordbruget, skabe et incitament til at søge harmoni, og endelig vil det lægge en dæmper på strukturudviklingen for større brug.

Solidaritet med de fattige U-lande og nye medlemslande

Der tales ligeledes om vigtigheden af at hjælpe de nye medlemslande. Vi kan ikke være mere enige. Vi ønsker at skabe lige vilkår for de gamle og de nye medlemslande i EU. I stedet for gradvist at sætte støtten til de nye medlemslande op til 100% i 2013, så bør de gamle landes støtte reduceres til de nye landes nuværende niveau på 25%. Hermed er der slået to fluer med et smæk, hvor der både skabes lige vilkår for de nye og gamle medlemslande, samt en generel besparelse af landbrugsstøtten. Besparelserne kan dermed give de nye medlemslande en betydelig rabat på medlemskabet.

Afviklingen af landbrugsstøtten og de omgivende toldmure vil tilmed give de fattige U-lande en mere fair mulighed for at afsætte varer på EU’s marked. Dette vil give et tiltrængt løft til EU´s forhold til U-landene.

Afskaf støtte til dyreplageri

Endelig skal budgetbesparelserne skabe bedre dyrevelfærd. Konkret betyder det, at støtten til eksport af levende dyr til tredjelande skal afvikles, og antallet af de lange dyretransporter skal nedbringes markant. Desuden bør støtten til produktion af sødmælkskalve hurtigst ophøre.

Kort og godt et slankere EU er nødvendigt. Afvikling af landbrugsstøtteordningerne vil medføre lige vilkår for økologien, begrænsning af de lange dyretransporter, bedre vilkår for de nye medlemslande og bedre forhold til U-landene. Dette er med andre ord den bedste måde at få sat gang i økologien igen.

5.3 Offentlige indkøb som kick-start

Den offentlige sektor i Danmark forbruger store mængder varer og tjenesteydelser. En offentlig økologisk indkøbspolitik kan bidrage til en betydelig reduktion af miljøbelastning og energiforbrug. Herigennem kan de offentlige myndigheder vise, at der er sammenhæng mellem egne handlinger og de krav, der stilles til borgere og virksomheder.

- Økologiske varer skal ikke fritage for moms

I diskussionen om virkemidlerne for at få sat gang i økologien igen har der ofte været fremført argumenter for momsfritagelse af økologiske varer. Dette vender jeg mig imod.

Landbrugsstøtten er stærkt vane dannende og har medført kunstige høje jordpriser markedspriser for landbrugsprodukter. En hektar landbrugsjord på Lolland har idag en værdi af 150.000 kr., især pga. den ekstra høje sukkerstøtte, der har sat sig fast i en jordpris, der aldrig kan betales ved en landbrugsdrift uden støtte. Det gør det uhyre vanskeligt, at fjerne støtten på almindelige markedsvilkår.

Momsfritagelse vil på sigt have nogenlunde samme funktion. Her vil der blot være tale om, at prisen for den økologisk drevne jord vil stige mere i fht. den konventionelle jord på samme måde som sukkerjorden på Lolland.

Tilmed er der ingen sikkerhed for prisfald. Supermarkedskæderne har meget store lommer, og i dag afspejler prisforskellen på økologiske og konventionelle varer slet ikke den forskel, der er hos landmanden. Der er derfor ingen garanti for at momsfritagelsen vil slå igennem i form af lavere pris hos forbrugerne eller en højere pris hos økolandmanden der så kunne friste flere til at lægge om.

Momsfritagelsen lyder bedre end det er, og der er en anden vej for at sætte gang i økologien.

- Den offentlige sektors rolle for den økologiske omstilling

Det centrale middel til at gennemføre en offentlig økologisk indkøbspolitik er, at det offentlige ved indkøb og produktion stiller krav om Ø-mærkede produkter og produktionsmetoder. Ved at det offentlige går foran, kan samfundet også hjælpe med at trække salget af nye økologiske produkter i gang. 

Det offentlige har derfor en væsentlig rolle for økologiens udvikling og burde gå i spidsen og f.eks. servere økologisk mad i kantinerne for derved at trække omlægningen i gang. EU’s rolle kunne derfor med fordel være at anbefale og tillade offentligt udbudsmateriale, som stiller krav om økologisk kvalitet.

Alene kan det offentlig ikke bære ansvaret for økologiens udvikling, men det kan fungere som en kick-start for udviklingen.

De offentlige indkøb bør være så direkte og lokale som muligt, samt til fair trade priser. Endvidere bør de offentlige myndigheder fremme et direkte salg gennem f.eks. indretning af torvepladser, samt fremme og formidle gårdbutikker, indkøbsforeninger, lokal detailordninger og abonnementsordninger. I stedet for som i dag, hvor amter og kommuner kaster alle kræfterne i en centraliseret detailhandel i storcentre.

5.4 Nationale Ø-mærker og IFOAM global

Negativ mærkning.

Egentlig burde det være de konventionelle produkter, der blev brændemærket med den måde, de er blevet til på. F.eks. burde det hedde pesticid-mælk, spalte-grise osv.

Der er ingen tvivl om, at den omvendte mærkning er nødvendig for at sætte gang i økologien. For eksempel oplevede vi i Danmark, da der blev sat er mærkat på buræg, at forbrugerne automatisk fravalgte produktet. Denne metode har langt større gennemslagskraft end den nuværende positive mærkningsmodel, derfor ville det være ønskeligt både med positiv og negativ mærkning, hvilket i sidste ende styrker forbrugerens stilling.

I stedet er vi i dag henvist til, at de økologiske produkter belastes med en kostbar mærkningsordning. Derfor er vi nødt til at gå på to ben. For det første vil vi arbejde for, at det bliver muligt at mærke de konventionelle produkter ud fra de tilsætningsstoffer, der bruges i produktet. F.eks. oplysning om anvendelse af pesticider, samt den medfølgende større risiko for forurening og rester at pesticidet i produktet. Men EU har netop lavet mærkningsregler for GMO, hvor det ikke er tilladt at mærke de animalske produkter, hvortil der anvendt gensplejset foder.

Desuden skal det danske Ø-mærke akkrediteres til IFOAM’s globale basic standards. Det har taget mange ressourcer at gøre Ø-mærket kendt og anerkendt, og det vil være undergravende at tilføje et nyt EU-mærke, da det blot vil skabe forvirring og undergrave den tillid som de andre mærker har opnået.

Egentlig burde det være de konventionelle produkter, der blev brændemærket med den måde, de er blevet til på.