Det er en tanke værd at effektivisere det økologiske samarbejde i en forpligtende traktat baseret på principperne om minimumslovgivning, hvor der ikke alene er plads til foregangslande, men hvor foregangslande ses som del af en ønsket udvikling, der vil drive udviklingen fremad.

Princippet om foregangslande er og har altid været det allervigtigste princip for at styrke miljøkampen og hæve beskyttelsesniveauet for både sundhed og miljø.

Jeg ønsker, at samarbejdet om grænseoverskridende miljøproblemer med tiden skal være juridisk forpligtende, og landene skal med den åbne koordinations metode udvikle incitamentet. I fremtiden ser jeg gerne, at beslutninger på miljømæssige spørgsmål vedtages med kvalificeret flertal. I modsætning til i dag, hvor f.eks. beslutninger om at indføre forureneren betaler princippet skal opnås ved enstemmighed. Det gør det unødigt vanskeligt svært at opnå en høj miljøbeskyttelse. En sådan traktat kræver enstemmig tilslutning i EU fra alle medlemsstater, fordi det griber ind over Indre Marked, samt indfører kvalificeret flertal på områder, hvor der i dag ikke er kvalificeret flertal.

Traktaten for økologisk omstilling bør være åben for alle lande i Europa, som ønsker at indgå et forpligtende samarbejde om grænseoverskridende miljøproblemer f.eks. Schweiz, Norge og andre lande.

Man kan parallelisere traktaten for fremme af økologisk omstilling med Euratom-traktaten, som jeg tidligere har forslået alene kommer til at omfatte de lande, der ønsker at fremme atomkraft.