Økologi er på EU's dagsorden. En europæisk aktionsplan for økologi er undervejs, men står det til EU-kommissionen, skal det være forbrugerne, der som individer skal være ansvarlige for udviklingen af økologi og miljøbeskyttelsen. Som medlem af EU-parlamentet har jeg udarbejdet en alternativ økologisk aktionsplan og arbejder i mange sammenhænge for at sikre økologien og miljøet bedre vilkår.