Lederen af det tyrkiske stiftelse for menneskerettigheder, Yavuz Önen, var kommet fra Ankara til JuniBevægelsens landsmøde for at modtage en hæderspris. Han forklarede, hvordan centrenes læger behandler torturofrenes mentale som fysiske sår, om chikane af politiske modstandere og de grove overgreb centerets medarbejdere udsættes for af de tyrkiske myndigheder.

Yavuz Önen blev lørdag tildelt JuniBevægelsens særlige pris, Frode Jakobsen Prisen, for at have udvist personligt og politisk mod. Han deltog i landsmødet på initiativ af især Bent Hindrup Andersen, der havde fået ham til København med hjælp fra Niels Krustrup fra det danske Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT).

Yavus Önen fastlsog, at der var hårdt brug for international opmærksomhed på problemerne i Tyrkiet.

- Vi er utroligt glade for at modtage denne pris, da det giver os opbakning til at fortsætte arbejdet. Det er meget vigtigt med udenlandsk støtte, for hjemme i Tyrkiet modarbejdes vi, sagde Yavuz Önen, der står i spidsen for i alt fem centre og 1000 frivillige i Tyrkiet, der arbejder med ofre for overgreb fra statsmagten. Han har selv prøvet det på nærmeste hold.

- Jeg har i flere år været hundeangst, hver gang jeg drejede nøglen i min bil for at der skulle være en bombe under bilen. Politiske modstandere, der er forsvundet. Staten og myndighederne prøver at chikanere os hele tiden og nedlægge os. Centrenes læger bliver f.eks. truet med t miste deres arbejde på de offentlige sygehuse, hvis de arbejder for os. Vi kan ikke få lov at leje lokaler til nye centre, ja vore centre er faktisk slet ikke lovliggjorte i Tyrkiet, men vi har vundet alle retssager mod staten, konstaterer han med at slå afvæbnende ud med armene.

Med hensyn til Tyrkiets plads og håb om at komme med i EU, fastslår han, at trods forbedringer i at overholde menneskerettigheder og mindre undertrykkelse af mindretal som kurderne, er den største kæp i hjulet for Tyrkiets vej mod et demokratisk land en særlig ting:

- Den tyrkiske forfatning fra 1980 forfattet af fem generaler under militærregimet er helt diktatorisk. Den tager slet ikke hensyn til mindretal, forskellige befolkningsgrupper og deres rettigheder etc. Der er kommet 34 kosmetiske ændringsforslag til vor forfatning, men de har ikke taget fat på de helt fundamentale ting, der gør os demokratiske, siger Önen, der lagde vægt på at takke bl.a. Inge Genefke, ambassadør for det Internationale Center for Rehabiliteringscenter for torturofre, tidligere justitsminister Ole Espersen, der fortsat arbejder for menneskerettigheder.