Mange grænseoverskridende miljøproblemer kræver en løsning i EU regi, og økologien anser jeg som en del af løsningen.

Økologi er det eneste alternativ til forureningen, dyreplageriet, de usunde fødevarer og de mange kemikalier vi møder i vores hverdag. Fair Trade principperne er et opgør med diskrimineringen af produkter fra ulandene. Kort og godt er det er en måde at organisere samfundet på, hvor der skabes ordentlige vilkår for mennesker, dyr og miljø.

Økologi handler ikke kun om landbrug, men også områder som byggeri, fiskeri og transport. Strategien er den samme.

Det er afgørende, at der i EU vælges virkemidler for at fremme økologien, som forhindrer at økologi kommer på støtten og derved overtager det konventionelle landbrugs negative kendetegn. EU’s økologer skal ikke overtage det konventionelle landbrugs rolle mht. dumpning af fødevarerne især i de fattige ulande.

Lige vilkår gennem nedskæring af landbrugsstøtten

JuniBevægelsen ønsker både at sætte EU på slankekur gennem nedskæring af budgettet, og samtidig ser vi gerne et mere solidarisk EU ifht. de fattige ulande og de nye østeuropæiske medlemslande. På den baggrund har jeg udarbejdet en nedskæringsplan for nedskæring af landbrugsstøtten med henblik på en afvikling.

I dag diskriminerer landbrugsstøtten den økologiske drift, bønderne i de nye medlemslande og sidst men ikke mindst de fattige bønder i ulandene. Samtidig er en del af landbrugsstøtten en direkte eller en indirekte støtte til dyreplageri.

For forbrugeren betyder det, at priserne kunstigt holdes over verdensmarkedsprisen. Dermed betaler forbrugerne i EU en højere pris for landbrugsvarer end nødvendigt.

En nedskæring af landbrugsstøtten er den eneste reelle måde at afskaffe diskrimineringerne på. Målet er at skabe lige vilkår for økologi og konventionel drift, samt bremse den igangværende strukturudvikling, hvor intensivering af drifterne fremmes. Målet for EU’s landbrugspolitik bør i stedet være at gøre landbruget til et erhverv, der kan klare sig uden støtte og toldmure.

Økologien diskrimineres ved støtten til intensivt husdyrhold og en strukturudvikling, som er uønsket i det økologiske. Derfor foreslår jeg nedskæringer, som indebærer, at man maksimalt får støtte til en halv dyreenhed pr. hektar, hvilket er tilstrækkelig til at opnå harmoni mellem foder og husdyrhold. Samtidig vil jeg yderligere lægge et loft over støtten ved at sætte en maks. grænse for støtten, og foreslå et loft på 75% af det dyrkede areal, samt en begrænsning af støtte til 150 hektar pr. bedrift.

Der tales ligeledes om vigtigheden af at hjælpe de nye medlemslande. Vi kan ikke være mere enige. Vi ønsker at skabe lige vilkår for de gamle og de nye medlemslande i EU. I stedet for gradvist at sætte støtten til de nye medlemslande op til 100% i 2013, så bør de gamle landes støtte reduceres til de nye landes nuværende niveau på 25%. Hermed er der slået to fluer med et smæk, hvor der både skabes lige vilkår for de nye og gamle medlemslande, samt en generel besparelse af landbrugsstøtten. Besparelserne kan dermed give de nye medlemslande en betydelig rabat på medlemskabet.

Afviklingen af landbrugsstøtten og de omgivende toldmure vil tilmed give de fattige ulande en mere fair mulighed for at afsætte varer på EU’s marked. Dette vil give et tiltrængt løft til EU's forhold til ulandene.

Lige vilkår gennem forureneren betaler-princippet

Princippet om "forureneren betaler" er et sundt princip, der allerede er traktatfæstet i EU. Princippet er blot aldrig blevet anvendt.

Når forbrugerne i supermarkederne i dag sammenligner økologiske og konventionelle produkter, er der umiddelbart en markant prisforskel. Prisen på de økologiske produkter indeholder betaling for et rent miljø, bedre dyrevelfærd, og ikke mindst sunde fødevarer. De konventionelle produkter indeholder ikke disse udgifter, men dem betaler vi i praksis over skattebilletten. Det skal forstås på den måde at kontrollen, overvågningen og genopretningen af skaderne ved en forurenende produktionsmetode til skade for mennesker, dyr og miljø betales over skattebilletten.

Konventionelle produkter får et urimeligt fortrin. I realiteten burde det være omvendt, og miljøbelastningen skulle medregnes og pålægges prisen på produkter ved at pålægge forureneren udgifterne.

Der skal handling bag ordene om forureneren skal betale, og det er en opgave, som med fordel kan placeres i EU regi, eftersom det allerede er traktatfæstet. Jeg har allerede fremsat ændringsforslag om afgifter, blandt andet på: Gensplejset foder og såsæd og pesticider og kvælstof-tab. Afgifterne skal alle finansiere kontrol, overvågning og genopretning, samt i nogle tilfælde omstilling til renere produktion. Der er altså ikke tale om en generel skat, som led i en finansiel omfordeling, men alene et redskab til at opfylde princippet om forureneren betaler.

Negativ mærkning

Egentlig burde det være de konventionelle produkter, der blev brændemærket med den måde, de er blevet til på. F.eks. burde det hedde pesticid-mælk, spalte-grise osv.

Der er ingen tvivl om, at den omvendte mærkning er nødvendig for at sætte gang i økologien. For eksempel oplevede vi i Danmark, da der blev sat er mærkat på buræg, at forbrugerne automatisk fravælger produktet. Denne metode har langt større gennemslagskraft end den nuværende positive mærkningsmodel, derfor ville det være ønskeligt både med positiv og negativ mærkning, hvilket i sidste ende styrker forbrugerens stilling.

I stedet er vi i dag henvist til, at de økologiske produkter belastes med en kostbar mærkningsordning. Derfor er vi nødt til at gå på to ben. For det første vil vi arbejde for, at det bliver muligt at mærke de konventionelle produkter ud fra de tilsætningsstoffer, der bruges i produktet. F.eks. oplysning om anvendelse af pesticider, samt den medfølgende større risiko for forurening og rester at pesticidet i produktet.

Egentlig burde det være de konventionelle produkter, der blev brændemærket med den måde, de er blevet til på.

Offentlige indkøb som kickstart

Den offentlige sektor i Danmark forbruger store mængder varer og tjenesteydelser. En offentlig økologisk indkøbspolitik kan bidrage til en betydelig reduktion af miljøbelastning og energiforbrug. Herigennem kan de offentlige myndigheder vise, at der er sammenhæng mellem egne handlinger og de krav, der stilles til borgere og virksomheder.

Det offentlige har derfor en væsentlig rolle for økologiens udvikling og burde gå i spidsen og f.eks. servere økologisk mad i kantinerne for derved at trække omlægningen i gang. EU’s rolle kunne derfor med fordel være at anbefale og tillade offentligt udbudsmateriale, som stiller krav om økologisk kvalitet.

På min hjemmeside www.hindrup.dk har jeg samlet mere materiale om økologi og de andre emner jeg beskæftiger mig med i forbindelse med mit arbejde i EU-parlamentet.