Kabiner og hytter på kontrollerede arealer

De økologiske principper var indarbejdet i udformningen og materialevalget. Kabinernes indervægge og kanterne om udearealerne på enhedstierne med klimateltet var lavet som bindingsværk af ubehandlet fyrretræ. Fyldningerne var af tynde plader af genbrugsplast (4 mm polyetylen), og samlingerne var lavet med trædyvler. Tagkonstruktionen var en teltdug af polyetylen. Lejearealet fik et loft af halm lagt ud på et trawlernet.

Membrankonstruktionerne i teltdugen og fyldningerne udmærker sig ved at være tynde, hvilket begrænser anvendelsen af fossile materialer. Men det er også konstruktionens svaghed, når bindingsværket er sat på kant. Efter en sæsons brug var de første kanters fyldninger blevet presset ud af samlingerne af trykket fra dybstrøelsesmåtten, der var blevet ca. en meter tyk. Kabinerne sad fast i dybstrøelsen, dette gjorde udmugningen vanskelig, og flere af kabinerne blev revet fra hinanden i samlingerne i forsøg på at flytte dem, mens der var dybstrøelse op ad kanterne.

Ved etableringen af folde til det efterfølgende hold, blev der derfor lavet et udeareal uden faste kanter, hvor el-tråden skulle holde halmen inde. Dette kræver dog, at der stadig er noget, der holder igen på halmen, da svinene ellers vil skubbe det ud over drænlaget.

Kabinernes ydervægge blev erstattet af minibig-halmballer, som blev stillet op i to lag. Der blev forsøgt med en udformning med tre baller, hvor de to nederste stod vinkelret på hinanden og den tredje lagt over, så der blev dannet en hule til pattegrisene i vinklen. Der blev to indgange til denne kabine. Men kabinerne er så store, at søerne sagtens kan vende. Derfor er en anden udformning at foretrække, hvor ydervæggene laves af fire minibig-halmballer, der to og to danner en væg med indgang i midten. Der laves en regulær overdækning af lejearealet med fiskenet og halm. Pattegrisene gemte sig ved soen, men selv om grisene først blev fravænnet ved 8-9 ugers alderen, gravede de sig ikke ned i halmen inde i kabinen, og det ene hold fik et alvorlig udbrud af diarré, da de blev fravænnet lige før en periode med hård nattefrost.

Udformningen af hytten/ kabinen med smågrisehjørne skulle give smågrisene et tørt leje uden træk. Det lykkedes, og grisene holdt hjørnet fri for gødning, da det blev lukket helt mod masten, men man må bukke sig dybt for at komme ind og se til grisene.

Smågrise foran kabine med to indgange og fuld overdækning. Slagtesvin i overdækket leje på en frostdag. (Foto Finn Agerskov Raun)

Udformningen af foderkasser med fri adgang til foderet for alle svin i flokken og designet af kanten om udearealet fortsættes.

 

Fravænning

Pattegrisene blev fravænnet ved 8 – 9 ugers alderen i stedet for 7 uger for at give grisene den bedste beskyttelse mod fravænningsdiarré, da grisenes egen immunrespons forventedes at være bedre, når de var en uge ældre. Alle holdene fik havre i forbindelse med fravænningen, da der tidligere har været gode erfaringer med at erstatte en del af foderrationen med havre for at mindske udbrud af diarré. Til trods for fodringen med valset havre og den sene fravænning blev der set ”tynd mave” hos alle kuld efter fravænning. Det ene hold, som gik i farehytter, blev ikke behandlet, de var 9 uger gamle ved fravænning. Det andet hold i farehytter var 7 uger ved fravænning, og det blev nødvendigt at behandle dem mod diarré i ugen efter fravænning. Kuldene i kabiner under klimatelt blev alle behandlet mod diarré.

Smågrise roder i nyt halm. (Foto Finn Agerskov Raun)

Opvækst

Da perioden med diarré var overstået trivedes slagtesvinene godt i langt de fleste hold. Fravænningsvægten på 19 kg ved 56 dage er tæt på det opstillede mål på 20 kg.

 

Hangrisenes tilvækst fra fravænning til slagtning ved 73 kg var i gennemsnit 667 g per dag for alle hold, hvilket svarer til en daglig tilvækst på 850 g, hvis de var blevet slagtet ved normal slagtevægt. Der blev slagtet 83 små hangrise, slagtevægten var i gennemsnit 55 kg og kødprocenten 60,9. Sogrisenes daglige tilvækst var 810 g i gennemsnit for alle holdene. De blev slagtet ved normal slagtevægt (104 kg i gennemsnit) med en gennemsnitlig kødprocent på 59,8. Foderforbruget var i gennemsnit 2,93 FEs pr. kg tilvækst, hvilket er acceptabelt.

Hangrisenes adfærd

Aktiviteten i de store flokke på to til fire kuld og i flokkene, hvor svinene gik kuldvis var omtrent lige stor, regnet ud i handlinger pr. dyr. Hangrisene havde flere handlinger rettet mod en stifælle end sogrisene. Data giver ikke basis for at konkludere, at der var forskel på aktivitetsniveauet med alderen, dertil indgår der for få perioder.

Både so- og hangrise hoppede op på ryggen af stifæller, men hangrisene gjorde det oftere end sogrisene. Da hangrisene i flok var 9 uger gamle udgjorde forsøg på bedækning 1% af deres aktivitet. Det var steget til 6%, da de var 12 uger gamle, mens den var 1% for hangrisene, der voksede op kuldvis. Da de blev iagttaget som 15 uger gamle, var 1 % af hangrisenes handlingerne i flok forsøg på bedækning og 1% var ”stå på ryggen” af en stifælle. Hangrisene, som gik kuldvis, stod på ryggen af en stifælle i 3% af handlingerne, men ingen forsøgte bedækning. I forbindelse med observationerne blev det ikke set, at hangrisen puffede modtageren i lysken inden forsøget på bedækning, som voksne orner ”kurtiserer” en so før bedækning. Da hangrisene var 17-18 uger gamle, observerede fodermestrene en stigende bedækningsaktivitet.

Figur 1 Adfærdselementerne hop, stå og løb udført af 15 uger gamle hangrise og sogrise, 100 svarer til at alle dyr i flokken udfører handlingen én gang.

Androstenon, skatol og indol

Foreløbig ligger der resultater fra spækprøver taget af hangrisene slagtet i februar 2003, samt på tre hangrise, som blev leveret til forsøg med udskæring og tilberedning. Spækprøverne fra de første hangrise indeholdt højst spor af skatol og indol, mens de tre hangrise, som blev leveret til kokkene alle havde en udpræget ornelugt, som blev opfattet forskelligt af kokkene. I spækprøverne fra slagtningerne i februar var der stor spredning i indholdet af androstenon, fra sporbart til et indhold, som ligger over det acceptable niveau (>0,5ppm). Der synes at være en kuldeffekt på androstenon. Desuden var der en hangris i hver gruppe, der havde mindst dobbelt så meget androstenon i spæk som andre hangrise i gruppen, det har sandsynligvis været de dominerende hangrise.

Slagtesvin køler sig i sommervarmen. Slagtesvin vågner op i dybstrøelsens varme leje. (Foto Finn Agerskov Raun)

Transport af hangrise til slagteri

Da der blev slagtet meget få hangrise pr. hold pr. uge (2- 10 stk.), blev forsøget med holdvis opstaldning på bilen gennemført i en konventionel besætning, som leverede hangrise. Der blev transporteret fire grupper svin, som var blandede (2 grupper med 10 og 2 med 20 dyr) og fire grupper, som var stifæller (2 grupper med 10 og 2 med 20 dyr). Hangrisene var ret passive under transporten, som varede ca. 1 time, men særdeles aktive under opstaldningen på slagteriet, hvad enten de var blandede eller ej. Det var ikke det forventede adfærdsmønster. Dog var de sammenblandende hangrise mere aggressive med egentlige slagsmål. De hold, som kun gik sammen med stifæller, havde rangordenskonfrontationer, men disse endte kun undtagelsesvis med bid.

 printervenlig version

Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20