Poul Nyrup Rasmussen mener ikke at debatten op til EU-parlamentsvalget skal handle om den EU-forfatning, som EU’s stats- og regeringsledere sandsynligvis vedtager allerede 3 dage efter valget på søndag. Debatten skal derimod handle om konkret politik, om vi skal have et Europa i den ene eller anden farve, rødt eller blåt.

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, hvordan EU-parlamentet forholder sig til de konkrete politiske spørgsmål, som parlamentet i dag har indflydelse på. Og det siger sig selv, at der er forskel på socialisternes og kristendemokraternes holdninger i EU-parlamentet. Men det er ikke rigtigt at det helt afgørende spørgsmål er, om vi sender et flertal af røde eller blå danske politikere til Bruxelles.

De store og afgørende beslutninger i EU vedtages ikke af den ene lejr alene. I EU-parlamentet er det snarere reglen end undtagelsen, at de to store grupper forhandler sig frem til et kompromis, som de sammen kan bære igennem, med de 314 stemmer det kræver. For at nå dette stemmetal er det nemlig nødvendigt at have både socialister og kristendemokrater med.

Et af de områder parlamentet har indflydelse på, er vedtagelsen af budgettet, men i parlamentet er både socialister og kristendemokrater med til at bære budgettet igennem.

Både socialister og kristendemokrater har accepteret udviklingen af EU hen imod et stadigt snævrere samarbejde, det gælder Amsterdam-traktaten, Nice-traktaten, spørgsmålet om ØMU’en og nu også forfatningen.

Forfatningen er afgørende, fordi den udgør EU’s grundlæggende politiske rammer. Forfatningen overfører endnu mere magt fra det danske folketing til Bruxelles. De store landes magt øges på bekostning af de små. Euroatom-traktaten gives ny luft, så atomkraften styrkes. EU’s urimelige landbrugspolitik stadfæstes. Der bliver ikke indskrevet nogen reel miljøgaranti, således at vi f.eks. I Danmark kan gå foran og stille strengere miljøkrav end i resten af EU. Hvis EU-forfatningen vedtages, kan ændringer oven i købet fremover laves af statsministrene uden at spørge vælgerne. Alligevel melder Nyrup ud at han støtter forfatningen.

Det er slet ikke ligegyldigt, hvad parlamentet vedtager til hverdag, derfor arbejder JuniBevægelsen konstruktivt i parlamentet. Men som EU-politiker kan man heller ikke tillade sig at se stort på de store linier, Europas fremtid og indretningen af samarbejdet.

Det handler ikke alene om rød eller blå, men i høj grad også om at få et nej til den ny forfatning.