www.hindrup.dk
Forsiden Søg





Økologisk sundhedsfremme
Økologisk sundhedsfremme - forebygger og helbreder
Gang i økologien - Lad forureneren betale!
Økologien skal fremmes i EU
Fremme af økologisk omstilling i EU
EU bør have økologi-agentur
Landbrugsstøtten, østudvidelsen og økologien
20/09 2004:
Gang i økologien - Lad forureneren betale!

Den økologiske dyrkningsmetode har for længst vist sin miljømæssige overlegenhed. Økologi er det eneste alternativ til forureningen, dyreplageriet og usunde fødevarer. Der anvendes ikke pesticider, og der er mulighed for langt mindre tab af kvælstof. Hertil kommer at økologien ikke benytter sig af gensplejsning.

 

Det afgørende er spørgsmålet om, hvordan vi får gang i økologien. Det var også på den baggrund, at Ritt Bjerregaard, først i sin tid som EU Kommissær for miljøet, siden som Fødevareminister i 2001 på et møde i Helsingør tog initiativ til, at igangsætte en handlingsplan for videreudvikling af økologisk jordbrug i EU. Så langt så godt.

 

1.1.1 -EU-Kommissionens udspil

 

EU kommissionen har nu barslet med sit forslag til en europæisk aktionsplan for økologi. Står det til EU Kommissionen, skal det være forbrugerne, der gennem deres indkøb skal være ansvarlige for udviklingen af økologi. Kernen i EU Kommissionens handlingsplan er forbrugernes vilje til at betale mere for økologiske produkter.

 

-Lad forureneren betale.

 

Der hersker imidlertid et kunstigt prisforhold mellem økologiske og konventionelle varer. Når forbrugeren køber økologi, er der i prisen indregnet miljøbeskyttelse, sundhed og dyrevelfærd. Ved en tilsvarende konventionel vare betaler forbrugeren for forureningen over skatte billetten eller f.eks ved højere vandafgifter.

 

Det er betydeligt dyrere at forurene og derefter at rydde op. Sammenlignet med at forebygge som det er tilfældet ved økologi. Hvis der skal være en reel valgmulighed for forbrugeren, skal der derfor lægges afgifter på den konventionelle produktion til dækning af kontrol, overvågning og oprydning. Der er for eksempel tale om afgifter på pesticider, gensplejsning og tab af kvælstof. Disse afgifter har jeg foreslået i parlamentet og er et led i min plan for at sætte gang i økologien. Herved efterleves princippet om at lade forureneren betale, som i øvrigt er et traktatfæstet princip i EU.

 

- Mærkning af konventionelle varer.

 

Den eneste konkrete handling i EU kommissionens plan er en kampagne et EU mærke af økologiske varer. Mærket er helt overflødigt og skaber blot større forvirring end vejledning. I dag er der ude mærkede nationale mærker, og til den internationale handel findes der et globalt mærke under økologernes verdens organisation IFOAM. I stedet for ville det derimod være en hjælp for forbrugerne og økologien, hvis de konventionelle varer blev mærket med den måde de er blevet til på. EU har lavet nogle helt utilstrækkelige regler for GMO mærkning. Det er ikke tilladt at mærke kød, mælk og æg hvor dyrene har fået GMO foder. Da bur æggene i sin tid blev mærket "BURÆG", gik der ganske kort tid før forbrugerne vendte dem ryggen. Ud over en effektiv GMO mærkning, bør det tydeligt fremgå at der har været anvendt pesticider, stråforkorter, om grisene har gået på spalter o.s.v.

 

-Afvikling af landbrugsstøtten.

 

Økologien nævnes i EU-Kommisionens forslag som et redskab til god forvaltning af landbrugsjord og grundvand, men konkret har disse erkendelser ikke konsekvenser for EU's landbrugspolitik. Tværtimod tilsidesættes og diskrimineres økologien stadig i forhold til konventionelle jordbrug i EU´s landbrugspolitik. En afvikling af landbrugsstøtten kan passende starte med at skabe lige vilkår mellem økologer og konventionelle jordbrug. Økologerne må have færre husdyr pr hektar end konventionelle jordbrug. Ved at sætte loft over støtten ved 1 dyreenhed pr. hektar og max 150 hektar pr. bedrift, vil man på en og samme tid reducere støtten til de store intensive konventionelle brug til fordel for de ekstensive økologiske jordbrug. En påbegyndt afvikling af landbrugsstøtten vil samtidig være en håndsrækning til de fattige bønder i den tredie verden. Et stop for eksportstøtten og sukkerstøtten vil i den sammenhæng være et vigtigt element i den første nedskærings runde.

 

Bliver der tale om reelle priser, ved at efterleve princippet om at lade forureneren betale og afvikling af landbrugsstøtten, sammen med en mærkning af de konventionelle varer, vil de økologiske varer feje de konventionelle af bordet.

 

- Økologi er strategien til rent miljø.

 

Ordet økologi dækker bredt, og omfatter både økologi indenfor landbrug, byggeri, fiskeri, energi, kosmetik, mv. Økologi kendetegnes ved en helhedstilgang, og ved i størst muligt omfang at basere sig på naturlige metoder.

 

Som medlem af EU Parlamentet har jeg udarbejdet en alternativ økologisk aktionsplan og arbejder i mange sammenhænge for at sikre økologien og miljøet bedre vilkår. Min plan for at fremme økologisk omstilling tager afsæt i det globale perspektiv, og breder debatten om økologien ud til også at gælde andre produktionsgrene. Læs mere herom her på siden.


 printervenlig version




Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20
Dyrevelfærd
Energi
EU Forfatningen
Fiskeri
Forurening
Forskning og udvikling
Fødevarer
Generel debat
Klima
Landbrug
Miljø
Patenter
Rent vand
Små øer
Tyrkiet
Velfærd
Økologi
Søg
Kontakt
Oversigt