Fremsat af Bent Hindrup Andersen (EL) og Frank Aaen (EL) 10. oktober 1996 Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte en lovpakke som forbedrer de mindre, lokale butikkers konkurrencemulighed i forhold til store lavprisbutikker og butikscentre samt iværksætte initiativer, som vender udviklingen, med henblik på

· at forbedre ikke-bilisters indkøbsmuligheder i byerne,

· at styrke de små samfund overlevelsesevne,

· at reducere den voksende miljøbelastning fra den øgede bilisme som følge af centralisering af dagligvarehandelen samt,

· at reducere de samfundsomkostninger der følger af denne øgede bilaktivitet.

Indsatsen skal bestå i følgende fire elementer:

1. Det eksisterende planlægningsstop for etablering af butikker på mere end 3.000 kvadratmeter bruttoareal for dagligvareforretninger og mere end 1.000 kvadratmeter bruttoareal for udvalgsvareforretninger permanentgøres ved lov.

2. En fjernelse af afskrivningsmulighederne for alle butikstyper samt indførelse af en miljøafgift knyttet til størrelsen af kundeparkeringsarealer ved større butikker og centre.

3. Provenuet fra miljøafgiften på kundeparkeringsarealer anbringes i en statslig butiksfond, som støtter bevarelsen af og opretning af små lokale dagligvarebutikker i områder, hvor lokalt engagement tilskynder hertil.

4. Etablering af offentlige servicefunktioner i lokalbutikker i de tyndt befolkede områder.

Generelle bemærkninger

Det eksisterende midlertidige stop for planlægning af nye storcentre skal gøres permanent. Danmark har butiksarealer nok og nye centre vil blot fjerne handelen fra andre med yderligere butiksdød til følge. Men stop for nye storcentre er ikke nok. Der skal også gennemføres indgreb overfor de eksisterende storcentre så konkurrenceforholdet overfor de mindre butikker bliver mere lige og samfundsomkostningerne ved de store centre også betales af disse. Og så skal der iværksættes en særlig indsats, som får vendt udviklingen.

Den lokale dagligvarehandel skal genopbygges både på brokvartererne og i landsbyerne.

Ifølge detailhandelsudvalgets rapport, som blev udsendt af miljø- og energiministeriet i april 1996 er der inden for relativt få år sket en voldsom vækst i opførelsen af butiksbyggerier. Det fremgår endvidere, at en relativ stor del af de nye butikker ligger i de større provinsbyer frem for de mindre samfund og at relativt mange butikker placeres i udkanten af byerne ved de store indfaldsveje, hvor biltilgængeligheden er stor. Butikker søger sammen i centre, som placerer sig i tilknytning til trafikale hovedårer og med ringe kontakt til det kollektive trafiknet.

Samtidig bliver butikkerne større og større, og der er en stadig stigende overkapacitet, som skærper konkurrencen. Resultatet er en voldsom koncentrering af detailhandelen i få centerdannelser.

Denne udvikling har medført en kraftig øget bilkørsel samtidig med, at en stadig større del af de danske husstande får længere til dagligvarebutikker, hvilket igen ansporer befolkningen til at anskaffe bil. I denne planlægning glemmes tilsyneladende, at det trods alt stadig er under halvdelen af de danske husstande, der har bil. Derfor er et væsentligt formål med forslaget at sikre en udvikling, som trækker butikkerne tilbage til befolkningen - ikke alene i byerne men også i de tyndt befolkede egne af landet, hvor netop lokale butikker er en vigtig brik i at modvirke affolkningen.

Ifølge detailhandelsudvalgets rapport har udviklingen medført en kraftig stigning i befolkningens daglige transportarbejde. Stigningen er faktisk større end stigningen i transporten mellem bolig og arbejde. Det fremgår således, at faste kunder i storbutikker kører langt mere i bil end kunder der ikke handler her. Folketinget har gentagne gange bekræftet målsætningen om at reducere det danske CO2-bidrag med 20%, men primært på grund af trafik-udviklingen bliver det vanskeligere og vanskeligere at opfylde denne målsætning. Bilernes miljøbelastning handler dog ikke alene om CO2, men også om forurenende stoffer i udstødningen, som f.eks. det kræftfremkaldende benzen (der erstattede bly) og platin, som stammer fra bilernes katalysatorer. En øget bilmængde støjer mere, de kræver plads med udbygning og vedligeholdelse af vejnettet og de belaster sygehusudgifterne voldsomt.

En omlægning af butikstrukturens udvikling har derfor også en række miljøfordele og samfundsøkonomiske fordele.

Det fremlagte forslag skal ses som et supplement til en permanentgørelse af det eksisterende planlægningsstop for nye store butikker og centre.

Forslaget tager fat på de eksisterende storbutikker og centre og sætter gang i en udvikling, som kan støtte genopbygningen af en decentral dagligvarehandel. Kun en politisk styring, som gennemfører alle disse 4 elementer vil kunne sikre en miljørigtig og samfundsrigtig udvikling af butiksstrukturen i Danmark.

Bemærkninger til forslagets enkelte elementer

Ad 1)

Regeringen har besluttet at ophæve det eksisterende planlægningsstop for etablering af butikker på mere end 3.000 kvadratmeter bruttoareal for dagligvareforretninger og mere end 1.000 kvadratmeter bruttoareal for udvalgsvareforretninger.

I stedet vil regeringen indføre en række mindre planlovsændringer som betyder, at amterne tvinges til i højere grad at synliggøre, når der planlægges nye store centre og lavprisbutikker. Regeringens forslag vil således ikke i sig selv bremse butiksdøden.

Enhedslisten mener, at situationen på butiksområdet er så alvorlig, at kommunerne og amterne skal fratages retten til at tillade denne slags byggeri. De lokale myndigheder har åbenlyst svært ved at modstå presset fra de store butikskoncerner, som lokker med guld og grønne skove for de kommuner, der er så begunstigede at få tilbud om et nyt storcenter.

Regeringens udspil vil derfor ikke have nogen mærkbar effekt for butiksudviklingen i Danmark, og såfremt planlægningsstoppet ophæves på de af regeringen foreslåede vilkår, vil det betyde, at alle de skuffeprojekter, som har hobet sig op under det midlertidige stop vil blive frigjort.

Enhedslisten foreslår derfor, at det eksisterende planlægningsstop gøres permanent ved lov og suppleres med en række yderligere tiltag, som sikrer at udviklingen i stedet vendes.

Ad 2)

I dag kan der foretages skattemæssig afskrivning på bygninger, der benyttes til butikshandel, herunder lavprisvarehuse og storcentre. Afskrivningsreglerne tillader investorerne afskrivning på 6 % årligt af anskaffelsessummens kontantværdi indtil 60 % er afskrevet, hvorefter afskrivningen nedsættes til 2 % årligt. Det er således muligt at afskrive 60% af investeringen i løbet af 10 år.

De favourable afskrivningsregler fungerer som en magnet på investor-miljøet i Danmark, hvilket samfundsmæssigt er uansvarligt, når der allerede i dag er en massiv overkapacitet i butiksarealet. Udviklingen har således langt overhalet afskrivningsreglernes eventuelle samfundsmæssige berettigelse. Enhedslisten foreslår, at der gennemføres en ændring af afskrivningsloven, så det ikke længere er muligt at afskrive bygninger til butiksformål.

Konsekvensen vil være, at det bliver langt mindre attraktivt at investere i storcentre og lavprisvarehuse. En ændring af afskrivningsreglerne kan f.eks. ske ved at nedtrappe afskrivningsprocenten over en kort årrække.

Forslagets andel del drejer sig om indførelse af en miljøafgift, som pålægges

butikker med egne parkeringsarealer til biler. Miljøafgiftens størrelse er relateret til bilparkeringsarealet størrelse. Arealer til cykelparkering er undtaget for afgift.

Miljøafgiften udregnes på basis af en anslået gennemsnitlig meromkostning, som en gennemsnitlig bilkunde til et gennemsnitligt storcenter/lavprisbutik udløser for samfundet, idet der heri indregnes bl.a. miljøbelastning, vejbyggeri og -vedligeholdelse samt hospitalsudgifter. Der er således tale om beregning af en fælles kvadratmeterafgift for alle butikkers bilparkeringsarealer.

Miljøafgiften forventes at blive på adskillige tusinde kroner pr. parkeringsplads.

Miljøafgiften pålægges ligeledes kommuner eller andre som stiller parkeringsarealer til rådighed for butikker.

Der kan overvejes indført en afgiftsfri bundgrænse på et mindre antal parkeringspladser.

Sigtet med miljøafgiften er således at pålægge store butikker og centre den reelle meromkostning, som deres butikstype påfører samfundet for herved at stille de mindre, lokale butikker, som ikke påfører samfundet disse udgifter mere lige i konkurrencen.

Ad 3)

En indsats som alene stopper bygning af nye store butikker og som forringer deres konkurrenceforhold overfor de små. lokale butikker er dog ikke nok. Skal der sættes gang i en proaktiv alternativ udvikling, skal kommuner, beboergrupper og landbysamfund anspores til at genoprette dagligvarebutikker i

nærhed af hvor folk bor.

Derfor foreslår Enhedslisten, at provenuet fra miljøafgiften på kundeparkeringsarealer anbringes i en statslig butiksfond, som støtter bevarelsen af og opretning af små lokale dagligvarebutikker i områder, hvor lokalt engagement tilskynder hertil.

Vi forestiller os, at butiksfonden helt eller delvist overtager eller etablerer butikslokaler, som udlejes til grupper eller indkøbsforeninger. Lejens størrelse udmyntes i form af en omsætningsafgift. Det er en forudsætning for butiksfondens deltagelse, at butikken drives som et non-profit foretagende.

Butiksfonden ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra interesseorganisationer og fagforbund for de mindre butikker, fra kommunerne samt fra miljøorganisationer. Sekretariatsfunktionen henlægges til miljø- og energiministeriets regi.

Ad 4)

Det skal være lettere at være samfundsborger i de tyndt befolkede områder. Derfor foreslås, at det offentlige benytter lokale non-profit dagligvarebutikker i landdistrikterne til at varetage en række serviceydelser, som det offentlige ikke selv finder rimeligt at drive i forhold til befolkningsgrundlaget og som det private ikke finder rentabelt.

Det kan eksempelvis dreje sig om: