Anbefalinger
Henning Herlufsen: Medlem af landsklubben for havne- og terminalarbejdere, SID. Havnearbejder Fredericia. Medlem af Socialdemokratiet.
"I forbindelse med EU direktivet om liberalisering af arbejdet i de europæiske havne, havde havnearbejderne i Danmark et godt og konstruktivt samarbejde med Bent.
Bent satte sig grundigt ind i problemstillingen, som dybest set handlede om
retten til at bevare vores jobs, samme løn for samme arbejde og overholdelse af miljø og arbejdsmiljølovgivning. Han holdt tæt kontakt til os under hele den afsluttende forhandling. EU direktivet blev forkastet og det har Bent en stor del af æren for.
Han kæmpede for en sag, der i værste fald kunne have fået store konsekvenser for hele det danske arbejdsmarked.
Selv om jeg er medlem af socialdemokratiet vil jeg ved valget til Folketinget den 8. februar, stemme personligt på Bent. For det første er det vigtigt at Enhedslisten bliver repræsenteret i folketinget så deres mandater kan bruges til at bringe Fogh regeringen til fald. Men ikke mindst vil jeg stemme personlig på Bent fordi det er en sikker stemme på en vagthund imod både EU`s og Folketinget´s initiativer til at angribe havnearbejdernes og dermed fagbevægelsens faglige rettigheder. Desuden har Bent visioner om søtransportens udbygning til gavn for miljøet og naturligvis også havnearbejderne."
I forbindelse med valget til EU gav læge og sundhedskonsulent, "Kendt som Radiodoktoren" Carsten Vagn-Hansen denne karakteristik af mig:
"Jeg er imponeret over, hvor godt Bent har varetaget vigtige områder som indenfor sundheden.
Det gælder både arbejdet for rent vand, for sunde fødevarer og for fortsat tilgængelighed af naturlige stoffer fra hele verden til styrkelse af sundheden og bekæmpelse af sygdom"
I forbindelse med Folketingsvalget d.8 februar 2005 tilføjer Carsten Vagn-Hansen : "det ville i øvrigt glæde mig, hvis du kommer i folketinget. Der er god brug for folk som dig, og vi er mange, der gerne vil have taget Fødevareloven op til revision, så forbudet mod at omtale mad og kosttilskud som virkningsfulde mod sygdom bliver ophævet."
