EU har ikke alene lod og del i de lange dyretransporter. Etableringen af det indre marked er selve årsagen til de lange og mange transporter.

Som konsekvens af vores tilslutning til det indre marked i 1986 skulle vi ophæve de veterinære grænser med virkning fra 1990.

Årsagen er den, at veterinære grænser strider mod EU´s indre markeds regler om fri bevægelighed. Det er en såkaldt teknisk handelshindring.

De veterinære grænser betød, at levende dyr skulle i karantæne for at passere, og i øvrigt var der også kontrol med import af foder og fersk kød.

Siden ophævelsen har vi fået den multiresistente salmonella DT104 til landet. Tidligere ville dette være blevet fanget under karantæne eller ved prøver af kød og foder.

Ophævelsen af de veterinære grænser betød ophævelsen af den nationale veterinære beskyttelse og EU bliver således en stor veterinær zone. Nu skal dyrene ikke længere i Karantæne for at passere grænsen og det er ikke længere kun forbeholdt avlsdyr at rejse udenlands.

De økonomiske forskelle fra land til land skal nemt kunne udnyttes og i Kommissionens forslag hed det også: "Transport af dyr er en del af den animalske produktionsproces".

Det er derfor vi ser transport af heste fra Danmark til syd Italien for at blive slagtet der. I Syditalien er prisen 12 kr. pr. kg. Levende vægt mod 6 kr. i Danmark.

Prisen for en tyrekalv der er 14 dage gammel er højere i Holland, hvor de opfeder kalvene på skummetmælkspulver som er forbudt i Danmark. Det er dyrplageri ud over alle grænser. Kalven har permanent diare og blodmangel på grund af den koncentrerede fodring. Det resulterer i det eftertragtede lyse

kalvekød som så i øvrigt reeksporteres til Danmark. For at sikre økonomien er

der EU støtte på 3 mia. kr. årligt til skummetmælkspulveret. I Holland opfedes 1.4 millioner kalve årligt og 80 % af dem er til lyst kalvekød hvor 30-40.000 kommer fra Danmark.

Over 1,5 mio. smågrise rejser årligt sydover til en højere pris på ca. 50 kr. pr gris. Det skønnes at der vil blive tale om 4 - 5 millioner i de kommende år.

EU Kommissionen har opgjort den samlede handel med levende dyr i EU til 17.5 millioner Euro og så er hønsene endda ikke medregnet.

I EU kommissionens oplæg til nye transportregler 2004 hed det "Det skal ydermere tages i betragtning, at udvidelsen af indre marked med central- og østeuropæiske lande vil skabe nye perspektiver for transport af dyr"

Kommissionens forslag til nye regler i 2004 betød at dyrene må transporteres 8 timer, herefter 12 timers hvile uden at de kommer af vognen, så igen 8 timers transport, efterfulgt af 12 timer hvor vognen holder stille. Sådan kan det fortsætte i det uendelige. Jeg skal love for at kommissionens forslag levede op til det indre markeds krav om fri bevægelighed - men dyrevelfærd er det bestemt ikke.

EU-parlamentets behandlede kommissionen forlag, hvor jeg stillede en hel række ændringsforslag der skal gøre op med det grænseløse dyrplageri. Herunder det mest effektive, nemlig mulighed for at genindføre de veterinære grænser, men også krav om max 8 timers transport af dyr, hvilket er nok til at nå det nærmeste slagteri. Men også et vigtigt krav om at der skal være veterinær kontrol både ved afsendelse men også ved modtagelsen. Det sidste er vigtigt for at vi kan få et billede at dyrenes tilstand efter lang transport. Disse ændringsforslag kan ses på www.hindrup.dk. Ændringsforslagene blev vedtaget i Miljø udvalget men ikke i plenaren, som i stedet vedtog en vattet udtalelse og resultatet blev at rådet ikke kunne beslutte ny stramme regler, men heldigvis blev kommissionens forslag om uendelig transport også forkastet. Næste gang forslaget kom op i Rådet er behandlet i en anden artikel.