Svar til Horsens Folkeblad
1. Skal byerne Grejs, Klovborg samt Voerladegård/Sdr. Vissing have lov til at løsrive sig fra deres nuværende kommuner? (Hhv. Tørring-Uldum, Nr. Snede og Brædstrup)
Selvfølgelig skal små samfund selv betemme om de vil forblive små eller hvem de vil lægges sammen med. Derfor skal de have en lokal folkeafstemning, og hvis den siger løsrivelse skal de selvfølgelig have lov til det. Jeg er tilhænger af nærhed og demokrati. Det mener jeg går fløjten i Kommunal reformen. I stedet burde den nye teknologi bruges til at fremme decentralisering. Jeg foreslår f.eks.: "TDC skal sikre Bredbånd og gratis internetadgang for alle". Det vil give en helt ny mulighed for net-forvaltning og lokale offentlige sercicekontorer.
2. Der mangler fængselspladser til afsoning. Er du parat til at udnytte det gamle Statsfængsel i Horsens i en periode, efter at det nye Statsfængsel Østjylland på Enner Mark står klar til brug medio 2006?
Klart Nej. Det er længe siden at Horsens statsfængsel blev utidssvarende, derfor bør det hellere lukke idag end imorgen. De manglende fængspladser er en glimrende anledning til at der i langt højere grad gøres brug af samfundstjeneste og uddannelsesforanstaltninger, det er både nyttigt og en resocialisering der virker.
