Den danske velfærdsmodel er ikke bare under pres fra Anders Fogh's regering, men også fra EU. Og det pres kan lettes betydeligt, hvis EU’s voldsomme landbrugsstøtte bliver brugt til at rette op på uligheden. Det indre marked i EU trækker Danmark ned mod et fælles mindstemål. Problemet er uligheden i det enkelte land og uligheden EU-landene imellem.

Service-direktivet, der skal sikre et frit indre marked for tjenesteydelser, øger presset for liberalisering og markedsgørelse. Begge dele vil gå ud over den danske velfærd. Og det bliver endnu værre under den nye EU-forfatningstraktat, som åbner for at regulere principperne og vilkårene for serviceydelser.

- Vi skal derfor have stoppet forfatningen gennem en folkeafstemning. Et nej vil give os bedre mulighed for at indrette den danske velfærdsstat, som vi vil i dette land.

Men vi skal også handle, inden forfatningen eventuelt træder i kraft. Håndtaget, vi skal dreje på, er EU’s fattigdomsgrænse. De ressourcer, der skal tilføjes for at øge velfærden i bl.a. Danmark, skal skaffes ved at reducere støtten til landbruget. Den støtte er i dag på 43 milliarder euro og udgør over halvdelen af EU’s budget.

EU’s definition af fattigdom siger, at hvis man har en indkomst, som er under 60 procent af gennemsnittet i det pågældende land, er man fattig. 60.000 danskere befinder sig under dette mindstemål. En beskåret landbrugsstøtte kan bruges til at bekæmpe denne ulighed.

- Hvis man sætter den maksimale støtte til 300.000 kroner årligt i 2010, til 200.000 i 2015 og til 100.000 i 2020, kan det være med til at finansiere en reduktion af antallet af fattige. Landbrugsstøtten bliver således lagt om til at støtte og udvikle velfærd. Uligheden mellem fattig og rig i de enkelte EU-lande bliver mindre. Det samme bliver uligheden mellem rige og fattige lande i EU. Og u-landene vil bedre kunne konkurrere på det globale landbrugsmarked.

Dokumenter

Download som PDF

 printervenlig version