Opstillingsgrundlag til Enhedslistens urafstemning
Før folketingsvalget blev udskrevet, havde Enhedslisten planlagt at afholde ekstraordinært årsmøde. Jeg havde tænkt mig at stille op til hovedbestyrelsen med nedenstående opstillingsgrundlag. Årsmødet blev dog aflyst pga folktingsvalget.
Bent Hindrup Andersen, 64 år, Arkitekt m.a.a.
Endelave, Horsens.
Når Enhedslisten benyttes som en kanal til at fremføre og diskutere religiøse symboler og adfærd, afleder det og står i vejen for at vores andre politiske budskaber bliver hørt.
Når det så samtidig følges op af uklare udsagn af religiøst tilsnit, og folketingsgruppen støtter op om det, er det ikke alene Enhedslistens troværdighed, men det er også alternativet til Fogh der undergraves. Og der er netop brug for klar tale. Vi skal sætte dagsordenen for:
- et europæisk samarbejde baseret på fælles minimumsregler, hvor hvert land har en stemme og hver sin kommissær. Det er en helt anden dynamisk vision for Europa end den såkaldte reformtraktat, der etablerer en EU-stat baseret på liberalisering og ensretning.
- en global økologisk strategi, som svar på klimakrise, stigende ulighed, forurening og som sikrer sunde fødevarer og folkesundheden.
Jeg kan bidrage med:
udformning af visionære og videnskabeligt funderede udspil i
at genskabe venstrefløjens tillid til Enhedslisten.
Jeg har været politisk aktiv siden slumstorbevægelse 1968.
Tidligere Medlem af folketinget for Enhedslisten og tidligere medlem af EU parlamentet for JuniBevægelsen.
Medlem af ledelsen i Dyrenes beskyttelse.
Projektleder for økologiske projekter, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.
