www.hindrup.dk
Forsiden Søg





Økologisk sundhedsfremme
Økologisk sundhedsfremme - forebygger og helbreder
Gang i økologien - Lad forureneren betale!
Økologien skal fremmes i EU
Fremme af økologisk omstilling i EU
EU bør have økologi-agentur
Landbrugsstøtten, østudvidelsen og økologien
Økologisk sundhedsfremme

Af Bent Hindrup Andersen, Horsens og Anja Härle Eberhardt, Sorø. Begge Folketingskandidater for Enhedslisten.

 

Forurening, ernæring og livsstil undergraver folkesundheden

Stigende tilfælde af hjertekarsygdomme, kræft, diabetes og endog stor dødelighed ved regelret brug af ordineret medicin. Hertil kommer den voldsomme stigning i fedme bl.a. hos den unge generation, som betyder at for eksempel den tidligere gammelmands sukkersyge, nu også findes hos helt unge mennesker. Der er tale om en alt for tidlig død, efter unødvendige lidelser.

 

Ventelisterne til undersøgelse, behandling og operation er det vanskeligt at få bugt med. Alt i alt, sammen med stærkt stigende udgifter til medicin, er det ved at slå bunden ud af den enkeltes, men så sandelig også statens budget. For at få flere hænder til sygdomsbekæmpelse drænes fattigere lande for deres læger.

 

Vores helbred er stærkt påvirket af miljøet, både det ydre men især det indre. Den mest omfattende skadelige effekt for vores sundhed, er den ”usynlige” forgiftning og fejlernæring, vi dagligt udsættes for gennem vores lunger og fødevarer.

 

De fleste er i dag klar over at partikel forureningen af vores lunger er stærkt skadelig, når det gælder asbest (asbest lunger) og rygning (rygelunger), men partikel forureningen fra benzin og diesel, og herunder også biobrændstoffer, især i byer og bymæssig bebyggelse, er også stærkt sygdomsfremkaldende.

 

Industrialiseringen og den stigende transport baseret på benzin og diesel, har betydet øget forurening og dermed undergravning af helbredet ved at initiere diverse sygdomme. Især efter anden verdenskrig har den globale forurening med kemikalier og radioaktivt nedfald betydet at selv de fjerneste egne af kloden er blevet forurenet med tungmetaller og dioxin, der opkoncentreres i fødekæden. Samtidig betyder udvikling af konventionelt jordbrug med kunstgødning og pesticider at sekundærstofferne i grøntsager forsvinder og i stedet er der masser af pesticidrester at finde især i konventionel frugt.

 

Den eksisterende politik har været med fokus på at helbrede medicinsk og kirurgisk, med en hvis succes, men antallet af sygdomsudbrud accelerer. Der er derfor brug for at sætte fokus på effektiv forebyggelse og naturlig helbredelse.

 

Vores recept er enkel:

Økologisk sundhedsfremme - forebygger og helbreder.

Økologi er en konstruktiv og effektiv strategi, når det gælder at bekæmpe forureningen og fremme en sund levevis og ernæring. Der kommer stadig flere opdagelser, herunder også ny teknologi, der betyder at økologien vinder frem på flere og flere områder. Det interessante er, at den økologiske strategi ikke blot er effektiv sundhedsfremme, men også harmonerer med reduktion af klimagasser, øget global lighed og bedre dyrevelfærd. Samtidig er det en udvikling, der rummer mange spændende udfordringer, og sidst men ikke mindst et bedre liv.

 

Den økologiske strategi skal fjerne den sundhedsskadelige eksponering vi dagligt udsættes for, og sikre en sund ernæring, der ikke blot forebygger, men som det begynder at vise sig, også har helbredende virkning. Spis økologisk, helt/groft, friskt fra årstiden, en varieret plantebaseret ernæring, animalske proteiner (kød og især mejeriprodukter) skal være en delikatesse (højst 10% af kalorierne), og har du en diagnose for en af livstilssygdommene så undgå helt kød men især mejeriprodukter.

 

  • Økologisk mad og non-food produkter på alle hylder skal erstatte de 100.000 giftige kemikalier

  • Elbiler skal erstatte forurenende diesel- og benzin biler, først og fremmest i byerne

  • Gratis frugt og grønt og vandfontainer skal erstatte sodavand og mælkeordninger.

  • Udbred kendskab om animalske proteiners skadelige virkning

  • Når diagnosen til en af livstilssygdommen er stillet, skal behandling suppleres med tilbud om hjælp til økologisk kost uden animalske proteiner

Omstillingen koster. Det skal finansieres med forureneren betaler princippet med afgifter på raffineret sukker, animalske proteiner, pesticider og CO2.


 printervenlig version




Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20
Dyrevelfærd
Energi
EU Forfatningen
Fiskeri
Forurening
Forskning og udvikling
Fødevarer
Generel debat
Klima
Landbrug
Miljø
Patenter
Rent vand
Små øer
Tyrkiet
Velfærd
Økologi
Søg
Kontakt
Oversigt