www.hindrup.dk
Forsiden Søg





Krystalnatten 9. november 2007, tale
Venstre kræver endnu flere skattelettelser
Hvad er Folketinget uden Enhedslisten?
Valgudtalelse
Asmaa Abdol-Hamid og Enhedslisten
Knæk sablen, bryd Kronen, styrt kirken!
Opstillingsgrundlag til Enhedslistens urafsemning
Grundlovsmøde på Endelave 2005
Svar til Horsens Folkeblad
Valgdagbog
Anbefaling
Svar til Horsens Folkeblad
Kandidatmøde på Fredericia Dagblad
Grundlovsmøde på endelave
1. maj tale 2004
Talen der ikke må holdes
Tale ved Enhedslistens årsmøde 2004
09/11 2007:
Krystalnatten 9. november

Af Bent Hindrup Andersen, folketingskandidat for Enhedslisten, opstillet i Horsenss kredsen, Østjyllands storkreds. Resume af tale holdt foran det gamle rådhus i Horsens d. 9.nov. 2007 kl.19.00. Det talte ord gælder.

 

Den 9. november 1938 hærgede nazisterne med brutale angreb på jødiske butikker, synagoger og private hjem overalt i Tyskland. Op mod 100 jøder blev myrdet. Mere end 20.000 blev arresteret.

 

Glasskår fra knuste ruder lå som krystaller overalt - det synlige bevis på nattens overgreb. Nazisternes Krystalnat blev begyndelsen på et terrorregime, hvor jøder, kommunister, antinazister, sigøjnere og anderledes tænkende blev forfulgt og udryddet. Dette må aldrig ske igen. Terror bombningerne 11. september har yderligere givet næring til ny religionsforfølgelsen idag, denne gang er det muslimerne der står for tur.

Der er god grund til at markere Nazisternes racistiske overgreb 1938. Det er også en anledning til at vi kikker på egne forhold. Der er god grund til at vi giver vores forhold et tjek for diskrimination, - et demokratisk eftersyn.

 

Danmark er et af de få lande der har en statskirke, den danske folkekirke. Derved blandes politik og religion. Folkekirken står også for registrering af fødsel og død. Det er stærkt deskriminerende over for andre trosretninger og ateister som mig selv.Enhedslisten ønsker stat og kirke skilt ad, vi ønsker den danske folkekirke privatiseret. Kamal Karaschi fra SF foreslog også at Folketingets åbning at dette skete uden den forudgående officielle gudstjeneste i slotskirken. Et godt initiativ.

 

Under tilblivelsen af den nye EU forfatning søgte de religiøse kredse i EU også at få skrevet Gud ind i grundlaget, det lykkedes imidlertid ikke. Tværtimod kan vi se frem til at den nye EU forfatning står i modsætning til den danske statskirke, og at der vil blive stillet spørgsmål ved dennes eksistens udfra chartret som forbyder diskriminering. Dette er ikke sagt at som begrundelse for at stemme JA til selv samme som overfører magt til Bruselles, samtidig med at denne magtoverførsel fremover kan ske uden traktat ændringer, blot stats lederne er enige om det. Bortset fra de danske forbehold vil det derfor være sidste gang der skal tages stilling til en traktatændring. Dette burde i sig selv være et argument for at vi for den folkeafstemning som Fogh udskrev men aflyste efter nejerne i Frankrig og Holland.

 

Opgøret med den danske statskirke ønsker vi selv at sætte på dagsordenen.

Lidt mere EU, under dække af det danske retsforbehold, har den danske regering, støttet af Socialdemokratiet indført en diskriminering som er uset i det øvrige EU. Det er den omtalte 24 års regel, og tilknytningsreglerne. Det sætter skel mellem danske statsborgere, og sætter helt åbenlyse diskriminerende hindringer for familie sammen føringer for danskere med anden etnisk herkomst. Det betyder også at unge danskere der formaster sig til at forelske sig i udlandet, bliver gift og får børn, må bosætte sig i Sverige eller Nordtyskland. Før var både de Radikale og SF arge modstandere, men nu gælder det om at gøre sig regeringsklar. Det er ikke længere et seriøst krav, de kan godt tilslutte sig et regeringsgrundlag, som ikke gør op med denne diskreminerig. Og SF er også ude med riven på andre områder. De har i efteråret stillet et forslag om, at man opretter et loft på 3000 som maksimal årlig flygtningekvote - Enhedslisten mener, det ikke skal være antallet, men behovet for beskyttelse, der er afgørende for retten til asyl i Danmark.

 

Enhedslisten har ikke ønsker om ministerbiler, derfor er vi nu alene om at bekæmpe al diskriminering, og kæmpe for religionsfrihed; den eneste sikkerhed for at krystalnatten ikke bliver gentaget. Husk det på Tirsdag.

 

Endelig et par ord om Asmaa. Hun har meddelt, at hun følger Enhedslistens politik. Det betyder, at hun vil fremføre Enhedslistens politik og følge vores regler som alle øvrige kandidater. I Enhedslisten er det medlemmerne der bestemmer.

 

Vil du støtte Enhedslistens politik, kan du trygt stemme på Enhedslisten, og du ved, at det er Enhedslistens kompetente organer, der er suveræne til at præcisere, supplere og evt. ændre politikken. Den sikkerhed finder du ikke andre steder i det politiske landskab.

Det er kendt for det ganske land, at der er forskellige opfattelser af dette forhold i Enhedslisten, og at denne diskussion er sat på dagsorden internt i Enhedslisten ved opstillingen af Asmaa Abdol Hamid. Valget blev udskrevet netop som Enhedslisten skulle behandle dette på et ekstraordinært årsmøde. Ingen ved i dag hvad dette årsmøde ville beslutte.

 

Jeg er med i et religionskritisk netværk i Enhedslisten, hvor vi vil sikre at Enhedslistens politik bliver videnskabeligt funderet og at religionskritikken også er en del af samfundskritikken. Vi har i netværket besluttet, at det nu gælder om at sikre Enhedslisten et godt valg. Derfor deltager vi aktivt i Enhedslistens valgkamp. Diskussionerne og afklaringen af Enhedslistens holdning til forholdet mellem politik og religion har vi ikke stoppet, blot lagt det på hylden til efter valget.

 

Religiøs fanatisme skal bekæmpes og begrænses via adskillelse af kirke og stat, og politik og religion samt videnskabelig funderet argumentation. Krystalnatten skal samtidig minde os om hvilke uhyggelige konsekvenser det kan have, hvis vi ikke vi behandler vores mindretal anstændigt og tager fat om de problemer der er med diskrimination og racisme.


 printervenlig version




Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20
Dyrevelfærd
Energi
EU Forfatningen
Fiskeri
Forurening
Forskning og udvikling
Fødevarer
Generel debat
Klima
Landbrug
Miljø
Patenter
Rent vand
Små øer
Tyrkiet
Velfærd
Økologi
Søg
Kontakt
Oversigt