Miljø
I dag forbyder EU de enkelte medlemslande at gå foran i kampen for et bedre miljø. Har EU først harmoniseret, må medlemslandene ikke gå foran og indføre strengere miljøkrav. Først når der træffes en ny beslutning i EU, kan standarden hæves.
Foregangslande på miljøområdet er ellers helt afgørende for at kunne opretholde en folkelig forankret miljøpolitik og udnytte de forskellige områders særkende til gavn for miljø og folkesundhed.
Eksemplets magt er stærkt, og modstanden er mindre, når sejrene kan opnås fra land til land for efterfølgende at kunne trække de fælles minimumsgrundlag for hele EU op. Denne dynamik er og har været helt afgørende for miljøbeskyttelsen. Der er brug for foregangslande, hvis miljø og sundhed skal højnes i EU.
