Hvert år transporteres tusinder af kun 2 uger gamle spædekalve fra Danmark til opfedning i Holland. Både transport, fodring og opstaldning er grænseløst dyrplageri. Hver uge finder nye transporter sted. Transporten af de alt for små spædkalve til Holland formål at lave lyst kalvekød ved hjælp af en opstaldning og fodring der er forbudt i Danmark. Ikke desto mindre eksporterer hollænderne bagefter det lyse kalvekød til Danmark.

Kalvene er kendt som 'sødmælkskalve' og som 'tremmekalve'.

Den lange rejse starter for kalvenes vedkomne typisk et sted i Jylland. Tidligt om morgenen bliver de første kalve hentet på forskellige gårde i Nordjylland. Dyrene køres til Års-marked hvor en hollandsk lastbil læsser

dem på, i takt med at de ankommer. Herfra køres kalvene til Kolding Eksport Marked. I Kolding inspiceres kalvene af veterinærmyndighederne.

Det sikres at dyrene er i god behold og at lastbilen opfylder de fastsatte krav. Hen på eftermiddagen er kalvene klar til at blive transporteret resten af den lange vej til Holland. Først efter midnat er kalvene fremme ved deres bestemmelsessted. Der er ingen kontrol ved modtagelsen.

De veterinære grænser blev ophævet i forbindelse med indførelsen af det indre marked i 1986, (som dog først blev effektivt i 1990). Før ophævelsen af de veterinære grænser var der kun tale om transport af alvs- og konkurrencedyr. Dyrene skulle i karantæne når de passerede vores grænser.

EU's indre marked gør de lange dyretransportr mulige. Levende dyr skal pincipielt kunne transporteres frit rundt i EU som enhver anden vare.

Alt for små kalve flyttes.

Kalvene sendes ud på den lange rejse allerede i en alder på 14 dage. EU kræver at de er mindst 10 dage gamle. Det stresser kalvene at blive udsat for lange transporter. en stresset kalv bliver lettere syg, den er mere modtagelig for infektioner. Det betyder at sygdomme som lunge syge bryder ud. Inden kalvene når til Holland har de været på rejse i 20 timer, med et

ophold på een time. En kalv har brug for en rolig og tryk opvækst, og hvis den selv skulle væge ville den være flere måneder hos sin mor.

Elendigt liv for kalve.

Det indebærer, at de står enkeltvis i en lille boks og fodres med skummetmælkspulver som betyder at de står i næsten permanent diare.

Opstaldningen som tremmekalve og den ensidige fodring med skummetmælkspulver er forbudt i Danmark. Holland er man ved at udfase opstaldningen i enkelt bokse for opstaldning for at leve op til EU´s nye krav om opstaldning. Det skal være slut med boksene pr. 1 januar 2004, og i dag er kun 5% af kalvene der går i bokse.

Kalvene fodres stadig med skummetmælk og ender som hvidt kalvekød i butikkerne, og den nye opstaldning skaber blot nye velfærdsproblemer for kalvene.

Fodring uden struktur.

For at opnå det lyse kalvekød fodres kalvene ensidigt med flydende og jernfattigt foder baseret på skummetmælks pulver. Det er helt uforeneligt med kreatures naturlige føde som er hø og græs. Det lyse kød er et resultat af blodmangel og jernmangel. Et dyr der har et permanent lavt hemmoglobil niveau, er et svagt dyr, der dårligt kan stå på egne ben.

Kalvens mave kan slet ikke holde til det, den har mavesår og diare. 97% af alle kalvene i Holland for forebyggende antibiotika. Hvis dette skal undgås skal kalvene have struktur i foderet, for eks. halm og hø, men så bliver kalvekødet rødt.

Ligger på spalter uden halm

Enkelt boksene er afløst af at kalvene går sammen i mindre flokke stadig på spalte gulve uden halm. For at kompensere forden manglende halm o struktr i foderet udvikler kalvene en abnorm adfæd hvor de slikker på inventar og på hinanden. ved slagtning findes der store klumper hår i maven. Hvis der strøes med halm vil kalvene æde det, og så bliver kødet rødt.

EU´nye krav skaber nye problemer (gør ondt værre)

EU´s krav om afvikling af enkeltboksene lyder umiddelbart godt, men når det blot resulterer i at der laves lyst kalvekød uden adgang til halm, skaber det blot nye problemer, og dyrplagerriet fortsætter uantastet. Der skal indføres forbud mod lyst kalvekød og kalvene skal som minimum have adgang til halmstrøet lejeareal.

Dyrplageri på støtten

EU giver støtte på 3 mia kroner om året, som hovedsageligt bliver brugt som foder for at lave lyst kalvekød. Dertil kommer at den såkaldte tidlig markedsføring præmie passer til den Hollandske kalveproduktion. Denne støtte gives fordi der laves for meget kød og så betaler EU for at slagte kalvene i en tidlig alder, så mængden af kød holdes nede og prisen pr kg. oppe.

Lyst kalvekød sælges i hele EU - også i Danmark

Der opfedes 1.4 milioner kalve i Holland om året. 30.000 af dem kommer i år fra Danmark.

Danmark importerer lyst kalvekød fra Holland, selvom det er forbudt at lave i Danmark. Kødet sælges på de finere resturanter.

Genindfør de veterinære grænser

Transporten af danske spædkalve til Holland er helt uacceptabel. Den fortsætter unødigt og som et eksempel på, at de ophævede veterinære grænser betyder, at man kynisk udnytter de forskelle der er fra land til land i

opstaldningskrav og krav til dyrevelfærd. Den mest effektive måde at sætte en stopper for dette grænseløse dyrplageri, er at genindføre de veterinære grænser.

Maks. 8 timers transport

Dyrenes Beskyttelse i Danmark har overfor EU-kommissionen og det danske folketing rejst kravet om maks. 8 timers transport af levende dyr. Et krav

der kombineret med en effektiv kontrol vil betyde et stop for kalvetransporterne til Holland. Næsten en halv million danskere har skrevet under på Dyrenes Beskyttelses krav.

I EU-parlamentet har et flertal af medlemmerne ligeledes underskrvet en skriftlig erklæring om at transporttiden skal begrænses til maksimalt 8 timer. Alligevel sker der ingenting.

Veto mod EU's nye regler

EU-kommissionen har offentliggjort deres forslag til nye regler for transport af levende dyr. Dette forslag er kendetegnet ved, at det ikke indeholder noget krav om maks. 8 timers transport. I stedet foreslås det, at transporten følger køre-, hviletidsbestemmelserne for chauffører således at der er 9 timers transport, 12 timers hvile, vel og mærke på lastbilen, efterfulgt af endnu 9 timers transport og 12 timers hvile.

Sådan kan det fortsætte i det uendelige. Dyrenes Beskyttelse har foreslået at Minister Marian Fischer Boel nedlægger veto mod EU`s nye transport regler.

Transporterne ude af kontrol

Allerede i dag køres der efter en meget stram tidsplan i forhold til den gældende lovgivning. I dag må der køres i 9 timer inden dyrene skal hvile en time på vognen, herefter kan de transporteres videre i yderligere 9 timer, til det endelige modtagersted.

Kan en transport ikke nå frem indenfor de tidsgrænser lovgivningen udstikker er de ulovlige. Uden kontrol på modtagerstedet er det umuligt at kontrollere om dyretransporterne overholder lovens krav.

Det er ikke kun dyrenes velfærd der er et problem ved de lange transporter, det er ligeledes et helt urimeligt ekstra energiforbrug og en stor belastning af vejnettet med lastbiler, herunder ikke mindst et bidrag til øget ulykkeskoefficient, hvor dyretransporterne desværre også er involveret i mange trafikuheld. Endelig betyder den fri transport af levende dyr rundt i hele Europa at husdyrsygdomme spredes ikke alene til gene for husdyrene men også til skade for folkesundheden.

Stop transporterne og det lyse kalvekød

P.g.a. det indre marked kan vi ikke forbyde de lange transporter og det lyse kalvekød i Danmark, det er derfor op til forbrugeren at få sat en stopper for dyrplageriet.

Spørg din slagter og spørg tjeneren på restauranten om hvilket liv kalvene med det lyse kalvekød har haft - sig du foretrækker et andet.

Gå efter kalve opfedet i Danmark og vil du være helt sikker så spørg efter økologisk kalvekød. Økologerne i Økologisk Landsforening har nemlig indgået en frivillig aftale om at alle deres kalve skal opfedes i Danmark.

Velbekomme og godt nytår!