Mange kommentatorer og andre politikere hævder at, Polen var besværlige under topmødeforhandlingerne om EU-forfatningen i Bruxelles i weekenden.

Polen var rigtig nok i centrum under forhandlingerne, men det forholder sig modsat. Det var Polen, der var ved at blive snydt i forhandlingerne.

Jeg deltog forrige lørdag i det polske parti PBL's (Polskiego Bloku Ludowego) kongres. Selvom det er et lille parti, er jeg ikke i tvivl om, at det lige netop i forholdet til EU tegner hovedtendensen i Polen, og det er, at de føler sig grundigt snydt af EU.

I Nice-traktaten, som dannede grundlag for deres beslutning om optagelse i EU, blev de tildelt en stemmevægt, der indebar, at de sammen med andre lande som f.eks. Spanien kunne sikre, at der i EU's budgetter fremover ville blive taget hensyn til den ulige udvikling i EU. Efterfølgende på topmødet i København indgik Polen nogle økonomiske aftaler, som ikke var tilfredsstillende for dem, men som de accepterede i lyset af, at de fik en politisk magt i Nice-traktaten, der gjorde, at de kunne få varetaget deres interesser fremover.

EU-forfatningen vil fra 2009 give Polen mindre indflydelse, og det har allerede kostet Polen dyrt, at leve op til alle EU's love og direktiver, som landet skal have indført inden medlemskabet til maj næste år.

Polen kæmper bl.a derfor med en meget stor arbejdsløshed ca. 20,5% i gennemsnit, blandt de unge er den på 40 pct., og i den østlige del af Polen over mod Ukraine er den helt oppe på 80 pct.! Kapital fra de gamle EU-lande køber industri op, lukker den og eksporterer i stedet varer til det polske marked. Udover, at det er en urolig kortsigtet politik, er det også et skridt, der fremmer modstanden mod EU i Polen.

Når det drejer sig om landbruget, så bliver polakkerne købt ud af deres eget land. Jorden i Polen koster en tiendedel af, hvad jorden koster i f.eks. Holland og Danmark. Selvom Polen under forhandlingerne i København fik lov til at øge landbrugsstøtten fra 25% til max. 45%, ved at anvende en del af miljøreguleringsmidlerne, så vil denne forøgelse imidlertidig aldrig kunne realiseres, af den simple grund, at Polen i sit budget ikke har midler til den medfinansiering, der skal til for, at denne del af EU-støtten udløses. Der er således tale om varm luft.

Generelt er det en unfair tiltrædelsesaftale, EU har lavet med de østeuropæiske lande, og når man så bagefter fjerner forudsætningerne, dvs. Polens stemmevægt, så er det forståeligt, at Polen føler sig snydt.

Situationen efter sammenbrudet i regringsforhandlingerne om forfatningen kan få mange forskellige konsekvenser. Inden forhandlingerne brød sammen lørdag var der stort set enighed om alt, undtaget ændringerne om magtfordelingen.

Tyskland og især Frankring vil have ændret Nice-traktatens stemmeregler til et såkaldt dobbelt flertal og i højere grad lade de forskellige landes stemmevægte afhænge af deres størrelse. Det vil bestyde at f.eks Polen vil få sværere ved at samle et flertal til at blokere for budgetforhandlingerne, med henblik på at sikre en ligelig udvikling af EU.

Nogle kommentatorer og politikere skønner, at der tidligst kan komme et gennembrud i forhandlingere i efteråret 2004. Det irske formandsskab, der tager over til januar, har udtalt, at nu må vi se tiden an indtil marts. Frankrig truer med at benytte Nice-traktatens regler om forstærket samarbejde, til at etablere en gruppe af kernelande, som går sammen i et mere integreret samarbejde.

Det vil betyde et Europa delt i to hastigheder.

Jeg mener for det første, at vi slet ikke har brug for den ny forfatning, men det er også uheldigt, hvis vi får et Europa i to hastigheder, det kan være med til at forcere en udvikling mod mere Union. Denne mulighed blev - desværre - indført i Nice-traktaten, den traktat, der aldrig kom til afstemning i Danmark.

Allerede i de eksisterende traktater er der overført alt for mange beføjelser til EU-samarbejdet.

Alle demokrater og kritikere af EU søges nu samlet om, at iværksætte en international underskriftsindsamling for at støtte kravet om, at forfatningen under alle omstændigheder skal til folkeafsteming i alle medlemslande på samme dag. Befolkningerne i Europa bør inddrages i beslutningerne om vores fremtid I langt højere grad. Dette initivtiv bliver diskuteret på et møde i organisationen SOS-demokrati, som rummer EU-parlementarikere fra alle lande og fra flere politiske retninger.

Et krav om folkeafstemninger vil være den bedste måde at sætte lederene i EU under pres på.

EU´s befolkninger skal have chancen for at tage stilling til, om de ønsker fortsat magtoverførsel til bureaukraterne i Bruxelles eller ej.