Niels Busk mener at EU's dom i madsminkesagen er en bitter pille at sluge for EU-modstanderne (Børsen d. 7/4) og det har han ret i.

EU-dommen i sagen tvang Danmark til at tillade tilsætning af sulfitter i 61 varekategorier, hvor de danske regler kun tillod tilsætning af sulfitter i 16 varekategorier - det er en bitter pille at sluge og det har i mit hovedet ikke meget med miljøgaranti at gøre.

Heller ikke for stofferne nitrit og nitrat. Her fik EU kommissionen en næse for ikke at have fulgt sin egen videnskabelige komités anbefalinger om at lade det danske niveau gælde for hele EU. Det var en sejr for sundheden, men det har ikke noget med miljøgaranti at gøre. Hensigten med miljøgarantien er at vi kan have foregangslande, det vil sige lande, der går i spidsen for at højne miljøet.

Madsminke-dommen betyder at det ikke er tilladt at være foregangsland. EU forbyder os at forbyde en række sulfitter. Det er endnu en gang slået fast at et enkelt land i henhold til den såkaldte miljøgaranti ikke kan anvende forsigtighedsprincippet. Det strider simpelthen mod det indre markeds principper om varernes fri bevægelighed. Tilsætningsstoffer, der er godkendt i et land, skal kunne sælges og anvendes i alle lande.

Hvis vi skal have en reel miljøgaranti, kræver det et lovindgreb i EU over for det indre marked, som sikrer de enkelte lande retten til at bevare og indføre beskyttelsesniveauer som er højere end resten af EU. Er det en kamel som Busk vil sluge?