Politiken brugte den 20. maj sin leder til at tale for ophævelsen af Danmarks moratorium mod dyrkning af gensplejsede afgrøder. Moratoriet, som Danmark er med i sammen med 4 andre EU lande, sikrer at gmo-planter ikke tillades frisat før, der er klare regler om, hvordan forurening med gmo´ere i almindelige planter kan udgås, og hvor erstatningsansvaret skal ligge ved kommende genforureninger.

Politiken mener, at dette moratorium er et problem. Et problem, der hurtigst muligt skal ryddes af vejen. Dermed er Politiken på lige fod med den kemiske industri.

Politikens argumenter for, at generne nu skal slippes løs i Danmark, er som hentet ud af kemiindustriens reklametekster: GMO´erne hævdes at kunne forbedre ulandenes fødevareforsyning, give nye arbejdspladser i den genteknologiske branche, og mere miljø i Danmark. Det hævdes at landbruget vil bruge mindre kvælstof og pesticider. Sådan en gang ævl. Bortset fra argumentet om nye arbejdspladser, er de øvrige argumenter myter, der er opfundet af kemiproducenterne, og som ikke har hold i virkelighedens verden.

Myte nr. 1: GMO er midlet til at forbedre ulandenes fødevareforsyning! Som medlem af EU-parlamentet overværede jeg ved Parlamentets landbrugsudvalgsmøde den 29. april EU's modtagelse af repræsentanter for bønder fra den 3.verden, den såkaldte CAIRNs gruppe. Her beskrev Sydafrikas landbrugsminister 3.-verdens problemer og ønsker, enkelt og tydeligt: 'Når den fattige bonde kommer til det lokale marked med sine tomater, kan han ikke afsætte dem, for han kan ikke konkurrere med EU-tomaterne, der både får landbrugsstøtte og eksportstøtte'. Ministeren og de øvrige repræsentanter for den 3.-verden argumenterede sagligt for, at EU ophører med at dumpe de subsidierede overskudslagre i 3.-verdens lande: De bad også høfligt om, at EU åbner sine indre markeder for 3.-verdenslandens varer.

Der er nemlig ikke mangel på mad i verden, der er kun mangel på købekraft til maden i visse dele af verden. Og kan 3.-verdens landes landmænd sælge egne varer til en ordentlig pris, ville den 3.-verden også have råd til at købe den mad de har brug for. Netop det argumenterede CAIRNs gruppens 3.-verdens repræsentanter for.

En afvikling af landbrugsstøtten og åbning af det indre marked i EU, vil således være et voldsomt skridt til afvikling af nød og sult i den 3.-verden, og langt mere virksomt, end at fasttrømre 3-verdens landmænd til vesterlandske kemiske koncerner via dyrkning af gensplejsede planter. Modstanden mod GMO-planter er nemlig også stor i 3.-verdens lande.

CAIRN gruppens repræsentanter blev imidlertid mødt med uforskammede afbrydelser, aggressive udfald og truende adfærd fra visse af EU-Parlamentets landbrugsudvalgs medlemmer. EU opfører sig her totalt egoistisk og protektionistisk. Det var skammeligt at overvære.

Myte nr. 2; At gensplejsning vil føre til mindre brug af pesticider og kunstgødning er igen et af kemiindustriens falske argumenter. Samtlige de gensplejsninger, der er søgt om godkendelse til at frigive i EU, for nærværende ligger der i alt 19 ansøgninger, på frø der er manipuleret så afgrøden passer til et bestemt pesticid-ukrudtsmiddel. Dermed skabes en endnu større afhængighed af pesticider - og i særlig høj grad af netop dét pesticid, der i disse dage viser sig at være en meget alvorlig trussel for hele Danmarks vandforsyning, nemlig glyphosat. Over halvdelen af de nye gensplejsede afgrøder er lavet glyfosatresistente.

Forbruget af pesticidet kan teoretisk tænkes at falde lidt, men erfaringerne fra USA´s dyrkning af GMO-planter viser tværtimod, at det i løbet af nogle år fører til et større pesticidforbrug.

Endeligt skal frigivelsen, investeringerne og udviklingen gensplejsede planter hele tiden ses i sammenhæng med de øvrige muligheder vi har. Det er rent faktisk muligt at bruge NUL pesticider med de nuværende klassiske plantearter, altså en 100%´s nedgang, ved blot at ændre rammerne for dyrkningen af landbrugsafgrøder, til et økologiske fundament. Blev de samme ressourcer sat ind på at fremme dette felt, ville pesticidbelastningen i Danmarks miljø og vandforsyning falde enormt.

Myte nr. 3. Ja, sandt nok der kan være arbejdspladser i gensplejsning og bioteknologi. Både til at fremstille de nye planter, og til bagefter at kontrollere, og forvalte alle de skader en frisætning af gensplejsede planter vil give. Arbejdsplader der langt hen ad vejen vil skulle betales af det offentlige, for at den bioteknologikse industri nu kan drøne derudad. Men mon ikke også der skulle være arbejdspladser i at udvikle den økologiske model - planter der allerede har stærke resistens overfor skadedyr og samt andre metoder til ukrudstreguleringing? Jo selvfølgelig da! Masser af arbejdspladser, især hvis der blev kastet det samme antal kroner ind i projektet som bioteknologien idag får.

Hvad er Politikens interesse i ukritisk at rappe kemiindustriens reklameargumeter af i sin leder?