Vandforsyningen er i Danmark forbrugerejet og lokalt styret! Vand er et offentligt gode. Vand skal ikke være led i en strategi for det indre marked - et middel til at fremme den europæiske industri, sagde Bent Hindrup Andersen i sin tale i EU-parlamentet i dag.

I debatten i dag om udlicitering har jeg valgt at sætte fokus på vand i forbindelse med afstemning om 2. behandlingen af to direktiver, henholdsvis:

- samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand-, og energiforsyning, transport og posttjenester (A5-0245/2003), og

- samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontakter, offentlige tjenesteydelser, kontrakter og offfentlige bygge- og anlægskontrakter (A5-0242/2003)

De to indstillinger til 2.behandling har begge til formål at samordne en række nuværende offentlige forsyningsområder med henblik på vareligegørelse og liberalisering.

Det gælder områderne bygge og anlæg, indkøb, offentlige tjenesteydelser, posttjenester, transport, energi og vand.

I Danmark er vandforsyningen decentral og baseret på et solidarisk princip, hvad angår tilgængelighed og priser.

Vandforsyningen er i Danmark forbrugerejet og lokalt styret !

Det er en meget vigtig faktor for at sikre en fortsat kildebeskyttelse og beskyttelse af miljøet.

Vand er et offentligt gode.

Vand skal ikke være led i en strategi for det indre marked - et middel til at fremme den europæiske industri !

I fremtiden er dem der har magten over vandet lig med dem der har magten over folket og pengene !

Dét ved de multinationale firmaer godt!

Og her er der penge at hente! 80 milliarder euro om året i EU skønnes det.

Det skønnes at om 15 år vil store monopolistiske firmaer kontrollere 65-75% af det der nu er offentlige vandforsyninger.

En række direktiver, blandt andet de to vi forhandler om i dag har nu indarbejdet vand som en vare og er ved at ensrette landenes vandforsyninger med det formål at liberalisere vandforsyningen, og sikre at drikkevand skal omfattes af fri konkurrence i hele det indre marked.

Erfaringer fra England, og andre steder, viser at når en vandforsyning bliver gjort til en vare og privatiseres, så forsvinder ressource beskyttelsen.

Londons private vandforsyning lobbyede således på lige fod med den europæiske kemiindustri for at vi blot skulle tillade store mængder sprøjtemidler i drikkevandet, dengang EU forhandlede om grænseværdier.

Verdens samlede tilgængelige ferskvandsressourcer er knappe.

Der er allerede i dag lande, hvor det er drikkevandet og ikke fødevarerne, der er mangel på.

En liberalisering af vandforsyningen vil betyde at kampen om vandet vil overhale kampen om olie. Dette er et skræmmende perspektiv.

EU vanskeliggør nu bestræbelserne i Danmark for at sikre et rent drikkevand, ved at ophæve vores forbud mod brug af visse pesticider.

EU skal ikke også ødelægge det danske princip om at vandforsyningen skal være offentligt, og altid bruger og ejerstyret. Dette er vigtigt for kildebeskyttelse og forsyningssikkerhed.

Det skal være op til det enkelte land demokratisk at beslutte hvilken model de ønsker for deres vandforsyning.