Vi står nu overfor en skæbnesafstemning om den nye EU-forfatning (grundlov). Vi opfordrer derfor tilhængerne til, at deltage i debatten uden at pakke sandheden og deres argumenter ind for at vildlede vælgerbefolkningen. Ellers har de danske EU-tilhængere har klart et legitimitetsproblem.

Dansk EU-historie er én lang række af løftebrud.

De europæiske EU-tilhængere og føderalister erklærer åbent deres mål - de er stolte af deres projekt og den udvikling, der præger EU i dag. Målet er klart - at omgøre unionen til en føderal stat med egen forfatning hævet over de nationale forfatninger. Disse synspunkter kan man være uenige i, men deres ærlighed er prisværdig. Det er mere, end vi kan sige om de danske EU-tilhængere. Kun de danske EU tilhængerne tør ikke kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl.

EU's nye forfatning er ved at være færdigbehandlet i det konvent, der blev nedsat til opgaven. Denne forfatning skal træde i stedet for alle de foregående traktater - Rom-traktaten fra 1957, Maastricht fra 1992, Amsterdam fra 1998 og Nice-traktaten fra 2001.

Forfatningen er føderalisternes værk, og den skal være hævet over nationale forfatninger, og også den danske Grundlov.

Vi står nu overfor en skæbnesafstemning om den nye EU-forfatning (grundlov). Vi opfordrer derfor tilhængerne til, at deltage i debatten uden at pakke sandheden og deres argumenter ind for at vildlede vælgerbefolkningen. Ellers har de danske EU-tilhængere har klart et legitimitetsproblem.

Historien gemmer på mange eksempler:

'Unionen er stendød' - er det legendariske udsagn fra Poul Schlutter. Den selv samme Schlutter er i øvrigt med i konventet, som i dag udarbejder den nye forfatning, som suppleant for regeringens repræsentant Henning Christoffersen.

'Hertil og ikke længere' kan vi huske fra Marianne Jelved. Hun er nu på banen, og støtter varmt den nye forfatning, som jo kun er et lille 'bitte' skridt længere.

'Vi har en miljøgaranti, så vi kan beholde vores forbud mod pesticider' fik vi at vide af Uffe Ellemann, for at få afstemningen om det indre marked i 1986 til at glide ned. Nu skal Danmark ophæve adskillige af disse forbud mod pesticider, og de første påbud fra EU er allerede kommet. Det er forbud, jeg i sin tid var med til at lave i det danske folketing, så vi kunne beskytte vores grundvand - altså det, der er tilbage.

Mht. miljøgarantien er flere lande inkl. Danmark underkendt som foregangslande, og i den korte tid jeg har været medlem af EU-parlamentet, er Danmark blevet underkendt hele tre gange.

I stedet er EU begyndt at harmonisere (ensrette) miljøområdet i hele EU, og det er en proces, der har for alvor har taget fart. Det var nu, hvor miljøgarantien virkelig skulle have stået sin prøve.

Efterløn er igen blevet aktuelt i medierne herhjemme. Sidst efterlønnen var det store politiske samtaleemne var i 1997 og 1998, hvor den daværende socialdemokratiske statsminister i valgkampen lovede ikke at pille ved efterlønnen. Faktisk udstedte han en efterlønsgaranti. Det reddede ham i valgkampen, og væltede ham igen, da han ikke holdt ord.

Sagen er den, at EU- kommission dengang gav regeringen 'et diskret vink' om, at udformningen af efterlønnen ikke var forenelig med EU. I stedet at for at fortælle befolkningen den rette sammenhæng, og derved øge EU-modstanden, så tog Nyrup hele skylden på sin egen kappe. Det er en af grundene til, at vi har Fogh som statsminister i dag.

Den samme Nyrup lovede i 1998, at ' Nu skal vi ikke have en folkeafstemning om dansk suverænitetsafgivelse i mange, mange år'. Blot to år efter blev afstemningen om det første danske forbehold udskrevet - forbeholdet mod deltagelse i ØMU'en. Resultatet kende vi..

Under samme ØMU- folkeafstemning lovede Anders Fogh, at der nu skulle laves et 'kompetence-katalog' , så befolkningerne kunne se, hvad EU skulle tage sig af, og hvad der bedre kunne løses lokalt og nationalt.

Dette katalog blev aldrig til noget, og nu med det nye forfatningsudkast, kan det også være lige meget. Da der i forfatningen ingen grænser er mellem nation eller union. Kun unionens myndigheder kan fastsætte disse grænser, dvs. hvis der er uenighed mellem Danmark og EU om, hvorvidt en beslutning skal træffes i Danmark eller EU, så er det EU alene, som afgør konflikten.

Den nuværende statsministeren har fornyelig bebudet en folkeafstemning om den kommende EU forfatning. Dette støtter JuniBevægelsen klart.

Spørgsmålet er hvordan de danske EU tilhængere takler denne situation? Vil de reelt deltage i debatten, og forsøge på at vinde afstemningen på ærlighed og reelle argumenter? Eller vil de igen pakke EU-projektet ind i løgne og tomme løfter?

Jeg mener ikke, at EU-tilhængerne på sigt har gavn af at stikke hovedet i busken, og reelt vildlede befolkningen. JuniBevægelsen vil hjælpe befolkningen med både at huske tidligere tiders løgne, også de fremtidige. Derfor: Glemmer du, så husker vi det ord for ord…..