Grønlands fiskere vil blive de helt store tabere, hvis EU's udkast til ny fiskeriaftale mellem EU og Grønland går igennem. EU vil fratage de grønlandske fiskere adskillige millioner kr. i direkte støtte, der skal flyttes til andet end fiskerierhvervet.

Grønland bliver den store taber på ny fiskeriaftale med EU

Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen (J) udtaler i forbindelse med et nyt EU-udspil til fiskeriaftale mellem EU og Grønland, som vil betyde, at Bruxelles fremover vil bestemme, hvad EU-støtten skal bruges til i Grønland.

'Det er fuldstændig uacceptabelt, at EU skal presse de grønlandske fiskere. Forslaget nedskriver værdien af fiskeaftalen og flytter penge fra det grønlandske selvstyre over til EU's bureaukratiske strukturfonde.'

JuniBevægelsen valgte som nogle af de eneste at stemme imod, da udspillet onsdag var til debat i EU-parlamentet i Strasbourg i Frankrig.

Problematikken består i, at Grønland årligt i henhold til aftalen modtager et beløb, der svarer til det, Grønland modtog før udtrædelsen af EF. Det vil sige 42,82 mio. euro ( 318 mio. kr.) og samtidig får adgang til at afsætte fiskeriprodukter til EU uden at skulle svare toldafgifter.

Som modydelse får EU lov til at fiske en bestemt kvote fisk i grønlandske farvande. Den anslåede værdi af fiskefangsten er ifølge Kommissionen maksimalt 28 mio. euro (208 mio. kr.).

Betænkningen opfordrer Kommissionen til at lægge en stram linje i forhold til genforhandlingen af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU. Det betyder, at EU får større indflydelse over Grønlands økonomi.

Den af EU hævdede overbetaling - for de såkaldte papirsfisk - skal altså inddrages og lægges over i strukturfondene. Hensigten er, at Grønland kan få midlerne igen ved at søge fondene.

JuniBevægelsen kan ikke stemme for betænkningen, da det vil lægge en større del af beslutningen om Grønlands udvikling over i hænderne på EU's udviklingsfonde. En udvikling JuniBevægelsen ikke kan støtte.