Bent Hindrup Andersen langede ud efter EU's vandforsynings-politik, da han talte om EU´s udviklings-samarbejde i Strasbourg onsdag den 3. september i forbindelse med behandlingen af A5-273/2003.

Hr. Lannoyes betænkning har en præcis og skarp kritik af de negative virkninger, der er ved at privatisere vandforsyningen.

Jeg vil benytte lejligheden til at supplere hr. Lannoyes kritik med yderligere argumenter, nemlig at privatisering også svækker beskyttelsen af de kostbare vandressourcer.

I Danmark er vandforsyningen baseret på et solidarisk princip, hvad angår ressource-tilgængelighed og priser.

I Danmark er vandforsyningen decentral og primært offentlig og i mindre omfang privat - men altid brugerejet og -styret! Og det er en meget vigtig faktor, for at sikre en fortsat vandkildebeskyttelse.

Den offentlige del af den danske vandforsyning er meget aktiv i at kræve så høje beskyttelsesniveauer som muligt og i at kræve forureningskilderne stoppet.

Den private del af den danske vandforsyning derimod er meget tilfreds med de udvandede krav, som EU nu barsler med, der indebærer, at grænseværdierne for pesticiderne i vores drikkevand svækkes.

Erfaringer fra Storbritannien og andre steder viser, at når en vandforsyning bliver gjort til en vare og privatiseres, så forsvinder ressource-beskyttelsen.

Londons private vandforsyning lobbiede således på lige fod med den europæiske kemi-industri for, at vi blot skulle tillade store mængder sprøjtemidler i drikkevandet, da EU forhandlede om drikkevandsdirektivet. Så var der nemme penge at tjene!

For mig at se er den eneste sikre kildebeskyttelse at undlade brug af pesticider.

Jeg er derfor meget glad for, at betænkningen i konklusionen prioriterer, at der skal indføres produktionsmetoder i nord som i syd 'der fremmer et økologisk landbrug, som i væsentlig grad er baseret på de lokale ressourcer, grønne teknologier og kooperativer på regionalt niveau.'

Jeg stemmer med glæde for betænkningen.

Dokumenter

Udkast til betækning

Den vedtagne tekst

 printervenlig version