www.hindrup.dk
Forsiden Søg





Brev om små øer til transport Kommissæren
Alle små færger desværre i udbud
Skuffende udspil fra Kommissionen
Bent Hindrup Andersen sætter småøer på dagsordenen
Endelave deklarationen
Småøer skal på dagsordenen i EU
EDD-gruppen på studietur til Endelave
27/08 2003:
Småøer skal på dagsordenen i EU

En delegation på 12 politikere fra EU-parlamentet besøgte fra onsdag den 27. til fredag den 29. august Endelave i Kattegat for at få en bedre forståelse for, hvordan EU kan fremme udviklingen på de små øer.

 

 

 

De 12 EU-politikere er alle medlemmer af gruppen Demokratiernes og Mangfoldighedernes Europa (EDD) i EU-parlamentet.

 

EDD-gruppen arbejder målrettet på, at småøernes vilkår sættes på dagsordenen i EU. Det skete allerede fire dage efter Endelave-mødet, nemlig tirsdag den 2. september, hvor småøernes særlige vilkår var til behandling i EU-parlamentet i Strasbourg. Her rejste Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen (J) i en tale spørgsmålet i salen. (Se hele talen på Bent Hindrups hjemmeside).

 

Han bor selv på øen Endelave og var vært for sine udenlandske politikerkolleger fra tre forskellige lande: Holland, Frankrig og Danmark.

 

'Det er helt afgørende, at der bliver skelnet mellem store og små øer, for de små øer i EU har helt specielle handicap og står over for særlige udfordringer på grund af deres isolerede geografiske beliggenhed. Derfor bør de også have deres plads i strukturudviklingsfonden, mener Bent Hindrup Andersen, der rejser mellem Endelave - der ligger en lille times sejlads fra fastlandet - og til sit job som i Bruxelles og Strasbourg.

 

Deltagerne kom rundt på Endelave og mødte et bredt udsnit af øens befolkning, foreninger og organisationer. Fredag den 27. august sejlede de samlet til Horsens, hvor medlemmerne af EU-parlamentet skal mødtes med byens borgmester, Vagn Ry Nielsen (S) og Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke. Desuden deltog udklædte i farverige middeladerkostumer ved middelalderfestivalen i Horsens. Mødet sluttede med vedtagelsen af 'Endelave-deklarationen', som vil fremme bosætningen af små øer i hele EU.

 

Den politiske gruppe Demokratiernes og Mangfoldighedernes Europa (EDD) i EU-parlamentet består udover JuniBevægelsens tre medlemmer af seks franske forkæmpere for jægeres, fiskeres og lokalsamfundenes vilkår, tre andre franskmænd, der ønsker EU's indflydelse over Frankrig mindsket, tre britiske EU-kritikere og tre hollandske kristelige politikere.


 printervenlig version




Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20
Dyrevelfærd
Energi
EU Forfatningen
Fiskeri
Forurening
Forskning og udvikling
Fødevarer
Generel debat
Klima
Landbrug
Miljø
Patenter
Rent vand
Små øer
Tyrkiet
Velfærd
Økologi
Søg
Kontakt
Oversigt