www.hindrup.dk
Forsiden Søg





Brev om små øer til transport Kommissæren
Alle små færger desværre i udbud
Skuffende udspil fra Kommissionen
Bent Hindrup Andersen sætter småøer på dagsordenen
Endelave deklarationen
Småøer skal på dagsordenen i EU
EDD-gruppen på studietur til Endelave
02/09 2003:
Bent Hindrup Andersen sætter småøer på dagsordenen

Bent Hindrup Andersen opfordrede i sin tale tirsdag den 2. september 2003 i EU-parlamentet i Strasbourg til, at man i EU tager større hensyn til små øers særlige forhold.

 

 

 

I samhørighedspolitikken skal der tages hensyn til de helt små øers særlige forhold.

 

I dag behandler EU både organisatorisk og politisk alle øer under ét, og det vil sige selv meget store øer med mange tusinde indbyggere sættes i samme bås som meget små og tyndtbefolkede øer.

 

Jeg bor selv på en ø, Endelave, som har 183 beboere og ligger en times sejlads fra fastlandet ude i Kattegat.

 

Det er klart, at vi har langt fra samme forhold som f.eks. Korsika og Sicilien, som har mange tusinde indbyggere. Og vi kan ikke kategoriseres sammen.

 

Dette gælder også EU-Kommissionens analyser af øernes særlige forhold og potentialer

 

De små øer skal skilles ud fra denne analyse og have egen status, og derved andre konklusioner og muligheder for udvikling.

 

I den forbindelse er det vigtigt også at anerkende den sammenslutning af små øer, der allerede findes og hedder 'European Small Islands Network'.

 

I den udstrækning at vi har en strukturudviklingsfond, skal de helt små øer have deres plads, og der skal være et nationalt råderum for at yde støtte.

 

Deres særlige handicap nødvendiggør støtte til udviklingsprocesser, som kan øge bosætningen og beskæftigelsen.

 

Altså at fremme af helårssamfundet på de små øer.

 

Færgeforbindelsen til øerne er helt afgørende i denne sammenhæng.

 

Først og fremmest er det vigtigt, at færgerne til de små øer undtages for EU's udbudskrav.

 

De udbud, som EU har krævet og som har været gennemført for færgerne til de små øer i Danmark, har medført store udgifter for færgeselskaberne, men ingen har budt på dem.

 

Det er et grotesk forhold, at EU-udbudet på denne måde har medført en unødig fordyrelse af den helt afgørende transport til de små øer. Og samtidig taler vi om at yde støtte til udviklingen.

 

Færgerne skal betragtes som øernes eneste landevej.

 

Det drejer sig om at skabe lige vilkår.

 

Tak for ordet.


 printervenlig version




Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens Tlf. 21 69 45 20
Dyrevelfærd
Energi
EU Forfatningen
Fiskeri
Forurening
Forskning og udvikling
Fødevarer
Generel debat
Klima
Landbrug
Miljø
Patenter
Rent vand
Små øer
Tyrkiet
Velfærd
Økologi
Søg
Kontakt
Oversigt